130
130
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
130
130
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Aarhus Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 25-06-2020

Vi mangler dig på vores stærke faglige hold!

Om jobbet:
Pædagog søges den 1. oktober 2020 til en fast stilling ved Bofællesskabet Mårslet, 32 timer pr. uge i blandede dag-/aftenvagter.
 
Hos Borgercenter Syd rekrutterer vi målrettet tværfagligt for at kunne leve op til forventningerne, som de er beskrevet i Aarhus Kommune Voksen Handicap Gentænkt og det Fælles Faglige Fundament. Du vil derfor få kollegaer der har sundhedsfaglige uddannelser.
 
Bofællesskabet Mårslet er et bofællesskab efter §85/108.
Målgruppen er voksne med svær udviklingshæmning og fysisk svage, med individuelle behov for pædagogisk vejledning og støtte, hvorfor personlig pleje er en stor del af det pædagogiske arbejde hos os.
Den sundhedsfaglige indsats har også stort fokus på vores område, så det er vigtigt du også kan se dig ind i den del af opgaven.
 
Den pædagogiske støtte er tilpasset den enkelte borgers ønsker og behov. I de enkelte beboeres delhandleplaner i henhold til §141 fastsættes individuelle mål for indsatsen.
 
Tværfagligt samarbejde og pårørendesamarbejde er en stor del af den daglige praksis.
 
Bofællesskabet Mårslet er et døgndækkende tilbud og arbejdstiden er fordelt med aften- og weekendarbejde, hele året rundt. Der er tilknyttet vågen nattevagt. Der skal påregnes arbejde hver tredje weekend
 
Bofællesskabet Mårslet er borgernes hjem, men også samtidig en arbejdsplads, for de som er ansat til at hjælpe og støtte beboerne i at leve det liv de gerne vil og få opfyldt de behov de har.
 
Vi er i midten af juni måned i år flyttet til helt nye lokaler i Mårslet. 
 
Din profil:
Vi søger en kollega, der: 

  • Har vilje, mod, overblik og intuition
  • Er tydelig i sprog og handling
  • Er loyal, engageret og ansvarlig i din professionelle tilgang
  • ­Kan tage lederskab på opgaveløsningen, herunder tage ansvar for at udarbejde den skriftlige dokumentation
  • Kan tilrettelægge dit arbejde på baggrund af borgerens funktionsniveau og fastholde fokus på udviklingsområderne
  • Kan arbejde anerkendende og relations orienteret
  • Har lyst til at støtte beboerne til at give dem fælles oplevelser og minder
  • Er troværdig i forhold til borger, pårørende og kolleger. Tage ansvar for og medvirker til et godt arbejdsmiljø
  • Evner at bringe din faglighed i spil sammen med andre faggrupper
Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:
  • En arbejdsplads med plads til forskellighed, faglige dialoger og godt humør.
  • Et bofællesskab, der aktivt arbejder på at sikre, at vi har kerneopgaven i fokus, og at vi sikrer at vi har samme kurs.
  • Et bofællesskab der har aktive pårørende, og som vi påskønner og samarbejder med.
  • Et bofællesskab, der arbejder med vores kultur særligt i vores nye rammer, hvor du kan være med til at sætte dit præg.
Vi tilbyder et job:
  • Med indflydelse på arbejdsmetoder og arbejdsgange
  • Hvor din indsats er med til at gøre en forskel
  • Med åbne og engagerede kolleger
  • Med kolleger i udvikling og med fokus derpå
Løn og ansættelsesvilkår:Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.Ugentligt timetal: 32 timer.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
 Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Louise Friis på telefon 41874553 mellem kl. 9.00-12.00.
Træffes IKKE i uge 27, 28 og 29, grundet ferie.

AnsøgningKlik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 17. august 2020
Samtaler forventes afholdt den 21. august 2020
 Borgercenter Syd er organiseret i Voksen Handicap, Aarhus Kommune. Borgercenter Syd er geografisk afgrænset til den sydlige del af Aarhus kommune. Borgercentret består af 13 botilbud, 1 bo og arbejdssted, 1 boform/ helhedstilbud samt 1 aktivitetscenter. Målgruppen er voksne med udviklingshæmning, herunder borgere med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.
Borgercenter Syd arbejder som en del af hele Voksen Handicap ud fra Aarhus Kommunes grundlæggende værdier om:
Troværdighed, Respekt, Engagement med udgangspunkt i en anerkendende, dialogbaseret og værdsættende tilgang. Vi arbejder med udgangspunkt i Lov om Social Service, og vores pædagogiske fundament bygger på at yde en helhedsorienteret indsats med mulighed for livsudfoldelse afpasset den enkeltes behov og funktionsniveau. Voksen Handicap er i fuld gang med at implementere et nyt fælles fagligt fundament.

 
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Aarhus Kommune

Ved Kirken 15-23
8320
Mårslet
Praktisk information
Oprettet:
25-06-2020
Udløber:
17-08-2020
Kviknummer:
LJA-80539190
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
CSM:Øst
Frederiksberg, Storkøbenhavn
Frist:
17-08-2020