133
133
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
133
133
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Ringsted Kommune

Ringsted Kommune

|
Midtsjælland
|
Indrykket 23-07-2020

Vikar for udviklingsorienteret fastholdelseskonsulent/sagsbehandler til sygedagpengeteam

Vil du være en del af et team med ambitioner for både høj trivsel og høj faglighed?

Har du lyst til at være en del af et team, hvor vi brænder for at hjælpe vores borgere tilbage til arbejdsmarkedet, så er denne stilling måske noget for dig.

Ringsted Kommune har fokus på tidlig indsats for sygemeldte, samt at skabe gode resultater på sygedagpengeområdet.

Vi har været med i projektet Sammen om fastholdelse, hvor vi har implementeret afholdelse af første samtale på arbejdspladsen, og hvor fastholdelseskonsulenten både er myndighedssagsbehandler og virksomhedskonsulent. Dette kræver, at du har evner og lyst til at motivere sygdomsramte borgere og understøtte deres fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

I jobafklaringsforløb har vi fokus på en solid plan for det videre forløb, samt en virksomhedsrettet indsats og tæt opfølgning.

Stillingen er et begivenhedsbestemt vikariat grundet barsel.


Om jobbet
Der er i stillingen mulighed for at arbejde med både sygedagpengesager og
jobafklaringsforløb. Du står for afholdelse af den første samtale på borgerens arbejdsplads, og iværksættelse af den aktive indsats i sygedagpenge- eller jobafklaringsforløbet. Det er dig, der træffer afgørelserne jævnfør lov om sygedagpenge eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For de borgere på jobafklaringsforløb, der har været ude af arbejdsmarkedet i længere tid, er opgaven at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, samt følge borgere til møder i rehabiliteringsteamet.
 

  • I praksis får du ansvaret for opfølgning på såvel nye som længerevarende sygedagpengesager og jobafklaringsforløb
  • Du står for afholdelse af den første samtale på borgerens arbejdsplads, og at iværksætte den aktive indsats i et sygedagpengeforløb
  • Du træffer afgørelserne jævnfør lov om sygedagpenge og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
  • Du indstiller til afgørelser i forbindelse med revurderingstidspunktets indtræden
  • For de borgere, der har været ude af arbejdsmarkedet i længere tid, udarbejder du rehabiliteringsplanens forberedende del, samt følger borgere til møder i rehabiliteringsteamet

Hvem er du:
Du bliver en del af et team, med højt engagement og med en klar overbevisning om, at høj trivsel og stærke faglige resultater går hånd i hånd. Du skal derfor gerne kunne sætte flueben ved følgende træk:
 
  • Du er fagligt dygtig, og du smitter dine omgivelser, med dit engagement og ambitioner for løsning af kerneopgaven.
  • Du ser muligheder, og du sætter naturligt fokus på udvikling, ressourcer og potentialer, frem for det modsatte
  • Du har fokus på det væsentlige, og du arbejder systematisk og struktureret
  • Du har vel udviklede følehorn, der sikrer, at du nemt skaber kontakt til såvel borgere, kolleger og samarbejdspartnere

Derudover forestiller vi os:
  • Du har en uddannelsesbaggrund som socialformidler, socialrådgiver eller anden relevant uddannelse
  • Du har erfaring og er lovmæssigt opdateret
  • Du har kendskab til udarbejdelse af rehabiliteringsplaner


Afdeling
Sygedagpengeteamet består af 11 sagsbehandlere og 3 ydelsessagsbehandlere. Vi har 2 virksomhedskonsulenter tilknyttet, samt 4 administrative medarbejdere, som foretager andre opgaver som f.eks. aktindsigt for fastholdelseskonsulenterne.

Vi vægter arbejdsmiljøet højt, og hvor både medarbejdere og ledelse løbende har fokus på at udvikle og forbedre vores faglige metoder. Vores faglighed er i konstant udvikling og vægtes højt blandt andet med fælles faglige ugentlige møder, hvor der er plads til god faglig sparring og debat.


Vi tilbyder:
  • Supervision
  • Flextid
  • En aktiv personaleklub
  • Massagestol, kaffe, te og frugtordning


Der afholdes ansættelsessamtaler den 26. august 2020.

Ansøgningsfrist 23. august 2020

Kontaktperson: Afsnitsleder, Inge Filsøe, tlf. 5762 6404


Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Ringsted Kommune

AMC Sygedagpenge mv
4100
Ringsted
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
23-07-2020
Udløber:
22-08-2020
Kviknummer:
LJA-80715116
Jobtype:
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
CSM:Øst
Frederiksberg, Storkøbenhavn
Frist:
17-08-2020