205
205
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
205
205
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Aarhus Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 07-10-2021

Vil du være med til at udvikle Bofællesskabet Risskovbrynet?

Interesserer du dig for unge normaltbegavet borgere med autismespektrumforstyrrelser? Borgere, som bor i egen lejlighed i et bofællesskab og som med individuel guidning og støtte lever et selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt? Har du lyst til samarbejde med en dygtig og stærk personalegruppe, hvor faglighed, ordentlighed og samarbejde vægtes højt? Så er det måske dig vi leder efter! 

Risskovbrynet er et forholdsvis nyt bofællesskab beliggende på Lorrisloftet 30, 8240 Risskov.

Bofællesskabet består af 10 lejligheder samt et fællesrum for normaltbegavet borgere med autismespektrumforstyrrelser i alderen 18-35 år. Bofællesskabet bygger på lov om Social Service §85/socialpædagogisk støtte og almenboliglovens 105 og hører under Borgercenter Nord i Voksne, Job og Handicap i Aarhus Kommune.


Den socialfaglige indsats:

Vi søger en socialfaglig medarbejder, som vil være en del af en hverdag, hvor vi har fokus på at borgerne udvikler og udnytte deres potentialer til at leve et selvstændigt liv.

Den socialfaglige støtte tager afsæt i borgerens § 141-handleplan.

Der skal ydes individuel tilrettelagt støtte i egen bolig, som tager udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats med fokus på trivsel og mestring. Formålet med støtten er at understøtte og udvikle den enkelte borger i at leve et så selvstændigt og meningsfyldt liv i egen bolig som muligt – med vægt på social inklusion, medborgerskab og livskvalitet for den enkelte.

Vi understøtter derfor, at borgeren kan leve et aktivt liv. Den unge tilknyttes et fast kontaktteam, som skal yde individuel støtte, rådgivning og hjælp til de ting, den unge har behov for i egen bolig, det omkringliggende samfund samt til arbejdsmarked.   

Borgeren har ikke behov for støtte om natten. Hvis dette er tilfældet, er det muligt at kontakte andet bofællesskabet i Borgercenter Nord. Borgerne varetager selv personlig hygiejne.

I bofællesskabet Risskovbrynet er ansat 6 faste erfarne medarbejdere. 3 socialpædagoger, en socialpædagog/social og sundhedsassistent (hvor den ene har valgt at opsige sin stilling), en lærerudannet samt en socialrådgiver. Alle har været ansat siden opstarten af Bofællesskabet Risskovbrynet tilbage i december 2020 og er klar til at tage godt imod dig som kollega.  
 

Derfor skal du vælge os:

Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på et sundt arbejdsmiljø og udvikling af et fælles fagligt ståsted.

Vi er en arbejdsplads, hvor det forventes at medarbejderne aktivt bidrager til udviklingen fagligt og kulturelt. Vi er en arbejdsplads som stiller gensidige forventninger og viser, at du er vigtig for den samlede indsats og for vores fællesskab. Vi tilbyder fællesskab og gode grin, og vi synes selv vi har en fantastisk god arbejdsplads.


Vi kan tilbyde

  • En arbejdsplads, der arbejder efter et fælles fagligt fundament for Voksen, job og handicap
  • En arbejdsplads med højt til loftet og gode muligheder for indflydelse og udvikling
  • En teamtilgang, som har fokus på det gode kollegiale samarbejde
  • En arbejdsplads med høj faglig tilgang og et tværfagligt fællesskab med fokus på kerneopgaven
  • Erfarne, engagerede og faglige dygtige kollegaer
  • En glad hverdag med fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø
  • Et grundigt introprogram

Din profil:

  • En pædagogfaglig, socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Lyst til at arbejde med målgruppen og gerne erfaring med denne
  • Lyst til at arbejde med socialpædagogiske dilemmaer
  • Et godt overblik og kan arbejde selvstændigt med opgaven
  • Gode evner til at udarbejde visuelle støttesystemer, der fremmer borgernes udvikling og selvstændighed
  • Tydelighed og ærlighed i din kommunikation
  • Fokus på kvalitet i opgaveløsningen
  • Evne til at arbejde fleksibelt i et uforudsigeligt miljø og kan have mange bolde i luften på én gang
  • Fokus på det gode arbejdsmiljø, dialog og samarbejde
  • Humor, er jordnær og drevet af et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser
  • Gerne erfaring med KRAP, TEACCH, neuropædagogik samt den sundhedsfaglige indsats
  • Evne til at dokumentere din pædagogiske praksis samt udarbejde mål og arbejde udviklingsorienteret med den enkelte borger ud fra kommunes handleplaner
  • At du har den rette indstilling til et godt teamsamarbejde, hvor man er loyal over for teamets beslutninger.

Metoderne og tilgangene i Fælles Faglig Strategi er vores faglige ståsted, som omfatter hele driftsområdet Voksne, Job og Handicap. Her står fokus på livsmestring og den aktive borger centralt.
 

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Tiltrædelse 01.12.21.

Ugentligt timetal: 30-32

Arbejdstiden er i tidsrummet kl. 7.00-22 i hverdage, lørdage/søndag fra kl. 09-19. Nogle af timerne er du alene på arbejde, ligesom du skal være indstillet på at arbejde hver 3. weekend.
 

Hvis du vil vide mere:

Afdelingsleder Christina Winther Christensen 20533703
 

Ansøgning:

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 24.10.2021

Vi forventer samtaler finder sted 27.10.2021
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

24-10-2021

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Aarhus Kommune

Lorrisloftet 30
8240
Risskov
Tlf: 20533703
Praktisk information
Oprettet:
07-10-2021
Udløber:
24-10-2021
Kviknummer:
LJA-82770598
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Randers Kommune, Botilbud Holbergstien
Randers, Østjylland
Frist:
10-11-2021
Aarhus Kommune
Aarhus, Østjylland
Frist:
31-10-2021
Skanderborg Kommune
Skanderborg, Østjylland
Frist:
31-10-2021