Ny søgning

3 beskæftigelsesrådgivere til Jobcenter Esbjerg, Jobafklaring, sygedagpengeopfølgning

Har du lyst til at være en del af et team med gode kolleger og ambitiøse mål? Vil du
udvikle dig i en travl hverdag med mange spændende udfordringer? Så er det måske
dig, vi leder efter til at varetage opfølgning i forhold til borgere på sygedagpenge.

Nedenstående 3 stillinger er ledige med start d. 1. juli 2024 eller efter aftale:
 
  • En fast stilling som beskæftigelsesrådgiver på 30 timer ugentligt.
  • Et barselsvikariat som beskæftigelsesrådgiver på 35 timer ugentligt.
  • Et barselsvikariat som beskæftigelsesrådgiver på 32 timer ugentligt.

Som beskæftigelsesrådgiver i sektion 2 vil du komme til at arbejde med sygemeldte borgere, som er sygemeldte fra deres arbejde eller fra deres a-kasse. Opgaven består primært i at afholde opfølgningssamtaler med sygemeldte borgere for at understøtte dem i at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Jobafklaring er en afdeling af Jobcenter Esbjerg. Vi er opdelt i fem sektioner, som
primært beskæftiger sig med opfølgning i sygedagpengeforløb, jobafklaringsforløb,
ressourceforløb og fleksjob.

Alle tre stillinger er tilknyttet Sektion 2, sygedagpengeopfølgning.

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job, som du har mulighed for selv at være
med til at præge. Du får ligeledes mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt blandt
engagerede og kompetente kollegaer.

Vi lægger vægt på at:
  • Du har erfaring med beskæftigelsesindsatsen.
  • Du trives i en resultatorienteret organisation/afdeling.
  • Du kan arbejde selvstændigt, systematisk og engageret.
  • Du samarbejder på et professionelt niveau.
  • Du er fleksibel og nuanceret i opgaveudførelsen.
  • Du har en åben, direkte og tillidsfuld kommunikationsform.
  • Du har flair for IT og interesse for digitale løsninger.
  • Du har en serviceorienteret tilgang til virksomhedssamarbejdet.

Dine arbejdsopgaver vil også bestå af:
  • Kontakt til arbejdsgivere.
  • Samarbejde med virksomheder.
  • Vurdering af uarbejdsdygtighed, udarbejde partshøring og træffe afgørelser.
  • Udarbejdelse af den forberedende del af sager til behandling i rehabiliteringsteamet.
  • Information og vejledning af sygemeldte i forhold til arbejdsmarkedet.
  • Visitation til revalidering, fleksjob, ressourceforløb og gøre sager klar til førtidspension.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være socialrådgiver eller socialformidler.

I Jobcenter Esbjerg har vi muligheden for at vælge mellem en 4 eller 5 dages arbejdsuge. Vælger du 4 dage, har du fri om fredagen.

Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest blive indhentet.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og /eller tidligere arbejdsgiver, hvis du forsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du henvende dig til sektionsleder Louise Vestergaard tlf. 76 16 06 12.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om
lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Jobsamtaler forventes afholdt 22. maj 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din
ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

 



Arbejdstid: Dag

Deltid 30-35 timer


Ansøg her

Retur til søgning