Ny søgning

Myndighedsrådgiver søges til Special Familieteam

Myndighedsrådgiver søges til Special Familieteam, Horsens Kommune

Vil du være med til at udvikle socialrådgiverfaget, så er det dig vi søger til Special Familieteam, Horsens Kommune

Vi søger en ny kollega, som har lyst til at være en del af vores dejlige team. Om du er nyuddannet eller erfaren er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel for børn og unge i Horsens Kommune, og at du har mod på at være med til at udvikle praksis.  

Horsens Kommune er i gang med en kursændring i måden, vi tilgår det sociale arbejde. Vi arbejder på at skabe et ligeværdigt møde med borgerne, hvor vi sammen finder frem til bæredygtige og vedvarende løsninger. Løsninger som styrker barnet og familiens handlekraft. Helt konkret er vi i gang med at implementere relationel velfærd som forståelsesramme, for det arbejde vi udfører. Det er en tilgang, vi har fokus på i det samlede Familiecenter, og som intensiveres i en konkret prøvehandling, der gik i gang d. 1. februar 2024, hvor i alt 12 rådgivere deltager. Relationel velfærd handler om at møde børnene og familierne i et mere jævnbyrdigt samarbejde med den meningsgivende relation for øje.  

Om Familiecentret:
Familiecentret består af såvel myndighed som udfører. Det giver os en unik mulighed for at arbejde tæt sammen om vores kerneopgave, hvor vi trækker på hinandens fagligheder og kompetencer. Familiecenteret er organiseret i følgende afdelinger: Social Familieteam, Etnisk Familieteam, Special Familieteam, Familiebehandlingen, Familieplejen samt Administration.  

Den ledige stilling og om Special familieteam:
Den ledige stilling er i Special Familieteam, som er Familiecentrets børnehandicap afdeling. Målgruppen børn og unge (0-14 år) med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Vores kerneområde er kompenserende ydelser som f.eks. dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste jf. Barnets Lov §§ 86 og 87, samt vurdering af familiernes behov for afløsning i hjemmet og/eller aflastning uden for hjemmet jf. § 90. Derudover arbejder vi også med Barnets Lov § 30 og §32. Vi er optaget af, hvordan vi kan udvikle området og skabe holdbare løsninger i et tæt og ligeværdigt samarbejde med familierne. 
 
Fleksible vilkår og høj faglighed: 
Vi er en arbejdsplads, som tilbyder fleksible vilkår. Der er mulighed for hjemmearbejde og man tilrettelægger selv sin arbejdsdag og arbejdstid, under hensyntagen til den kernopgave vi skal løse. Vi har en god fleksordning, som sikrer gode muligheder for at kunne møde senere eller gå tidligere, så både arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen. Man vil også indgå at indgå i en vagtordning, hvor man sammen med kolleger 7-8 gange om året i dagtimerne skal håndtere akutte underretninger i sager, som endnu ikke har en rådgiver.

Vi ved, at det kan være svært at starte på en ny arbejdsplads. Vi har derfor et introduktionsprogram, der sikrer oplæring i både opgaverne samt introduktion til de øvrige afdelinger. 
 
Vi tilbyder: 
  • Introprogram i begyndelsen af ansættelsen samt tæt sparring med faglig koordinator. 
  • Introduktion til vores arbejde med Bæredygtig Velfærd, herunder relevant undervisning og opkvalificering med relationel velfærd som afsæt.  
  • En høj grad af indflydelse og ansvar, med stor mulighed for at bringe din faglighed i spil og sætte dit præg på udviklingen af praksis. 
  • Et godt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og møder hinanden med accept og respekt. 
  • Tæt sparring og opfølgning med kolleger, fagkoordinator og afdelingsleder 
  • Ekstern supervision og ugentlige sparringsmøder med mulighed for sparring med dygtige kolleger og fagkoordinator. 
 
Din profil: 
  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler 
  • Du ser en styrke i, at mange af møderne finder sted ude hos familierne
  • Du arbejder mere faciliterende fremfor at repræsentere en stærk ekspertrolle.  
  • Du har et ønske om at være med til at udvikle praksis 
  • Du ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø i afdelingen og arbejde tæt sammen med dine kollegaer  
 
Øvrige oplysninger: 
  • Børne- og straffeattest indhentes 
  • Stillingen er på 37 timer om ugen. Der er tale om en fast stilling der ønskes besat snarest muligt eller senest pr. 1. juli 2024. 
  • Ansættelsessted: Horsens Rådhus - Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens. 
  • Løn og ansættelsesforhold: Ifølge gældende overenskomst 
  • Ansøgningsfrist den 19. maj 2024. Vi udvælger ansøgere den 21. maj 2024 og ansættelsessamtaler afholdes den 24. maj 2024.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Tine Hvam Sørensen 23 80 90 26 eller faglig koordinator Torben Thorup 20 33 53 62  








 



Arbejdstid: Dag

Fuldtid


Ansøg her

Retur til søgning