Ny søgning

Handicapkompenserende myndighed børn og unge – er det noget for dig? Så tjek dette stillingsopslag!

Sønderborg Kommune søger 1 myndighedsrådgiver til Myndighed Børn, Unge og Handicap.

Det er en fast stilling i vores Handicapteam på 37 timer/ugen og den ønskes besat pr. 1. august 2024, eller hurtigst muligt.

Myndighed er en afdeling, som er forankret under forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed. Myndighedsområdet består af Børneteamet, Ungeteamet og Handicapteamet. Til afdelingen er knyttet en administration, socialfaglige konsulenter, en kontraktforhandler, afdelingsleder og teamledere.

I Handicapteamet vil din kerneopgave være afklaring og understøttelse af børn og familiers behov for særlig støtte, oftest på baggrund af ansøgninger fra forældrene. Vi arbejder primært inden for de handicapkompenserende bestemmelserne i Barnets Lov, hvor en stor del af vores opgaver omhandler sagsbehandling af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Vi afdækker familiers behov for indsatser, primær via screening og afdækning samt inddragelse af barnet, familien og samarbejdspartnere. I Handicapteamet arbejder vi med børn og unge i alderen 0 - 23 år.

I Handicapteamet arbejder vi hele tiden med at anvende kommunikation som et fagligt og relationelt redskab, både i vores dialog med borgerne og samarbejdspartnere, men også som et internt kollegialt redskab i hverdagen.

Vi synes selv, at vi er ret gode til mange ting, men vi har altid for øje, at vi kan blive endnu bedre. Vi lykkedes med mange ting, men erfarer også ofte, at når vi bliver sammen i bøvlet, lærer vi mest og udvikler os sammen.
Så vi lægger vægt på at være nysgerrige på hinandens perspektiver på sagerne ved vores ugentlige sparring-/bevillingsmøder og generelt udvikle os i det daglige ved at stille spørgsmål og vidensdele vores erfaringer med hinanden.  

Vi forventer, at du:

  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler.
  • har erfaring med myndighedsarbejdet, herunder at udrede og foretage socialfaglige vurderinger samt træffe og skrive myndighedsafgørelser.
  • er opmærksom på egen kommunikation ift. borgerne, kollegaerne og samarbejdspartnere.
  • samarbejder om og tager medansvar for en anerkendende kultur samt et godt arbejdsmiljø.
  • har en systemisk og struktureret tilgang til arbejdet.
  • kan arbejde i en foranderlig hverdag.

Vi tilbyder:

  • en grundig introduktion og mentorordning.
  • et udviklende, meningsfuldt og udfordrende arbejde.
  • selvstændighed og kompetence i opgaveløsningen.
  • gode muligheder for faglig sparring og supervision.
  • en fleksibel arbejdsdag, hvor du tilrettelægger egen kalender.
  • mulighed for hjemmearbejdsdage.
  • et team og en teamleder, der kan understøtte dig i de komplekse opgaver, så du udvikler dig og ikke står alene med det svære.

Arbejdsstedet er primært Jyllandsgade 36-38, Sønderborg med enkelte dage i vores satellit i Havnbjerg. Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Ansøgning sendes elektronisk og skal være os i hænde senest den 17. maj 2024 kl. 12.00.

Afholdelse af samtaler forventes at blive torsdag den 23. maj 2024.

Er du nysgerrig på stillingen eller ønsker du en uddybet beskrivelse af arbejdsopgaverne, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte socialrådgiver Maja Kronblad på 21546727 / makn@sonderborg.dk eller teamleder Handicapteamet Mona Holmgaard Jordt på 21131501 / mhjo@sonderborg.dk

Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer samt børne- og straffeattest.

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7e3d267d)

Fuldtid


Ansøg her

Retur til søgning