Ny søgning

Vi søger en barselsvikar til de administrative opgaver på affaldsområdet

Får du god energi af at hjælpe og vejlede borgerne med deres affaldssortering og har du gode kompetencer indenfor administrative opgaver? Så er det dig vi søger!

Vi søger lige nu en barselsvikar til vores affaldsteam i perioden fra d. 1. juli 2024 til d. 30. juni 2025.

Du vil kunne se frem til en alsidig hverdag hvor nogle af dine arbejdsopgaver f.eks. vil være opgaver i RenoWeb, borgerkontakt via telefon og mail, anvisning og tilsyn af byggeaffald, deltagelse i tværfaglige projekter samt andre administrative opgaver indenfor affaldsområdet.

Vi forestiller os, at du

  • er kontoruddannet og/eller har en miljø faglig uddannelse som miljøtekniker eller ligende

  • har viden om og erfaring med lovgivningen og kommunens opgaver på affaldsområdet

  • er god til at kommunikere med borgere, virksomheder og renovatører – både i skrift og tale

  • er engageret og god til at samarbejde

  • har kendskab til kommunal sagsbehandling

  • kan lide en travl hverdag, hvor flere opgaver ofte skal håndteres samtidigt

  • har kendskab til administrative opgaver indenfor affaldsområdet – og vi ser det som en fordel hvis du har kendskab til RenoWeb

Vi tilbyder

  • en fuldtidstilling på 37 timer i et dynamisk team på 6 medarbejdere

  • flextidsordning

  • godt arbejdsklima og en uformel, åben og respektfuld omgangsform

  • en stilling i en forvaltning hvor vi samarbejder og hjælper hinanden på tværs af teams og afdelinger

  • en god og effektiv arbejdsplads med godt humør

  • gratis kaffe- og frugtordning

Affalsteamet er en del af Plan, Byg og Miljø, som er en afdeling i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Teknik- og Miljøforvaltningen er en moderne og udviklingsorienteret forvaltning.

Vi er midt i en omstillingstid med mange nye og spændende udfordringer. Alle husstande skal sortere deres affald i flere fraktioner, og vi står overfor udrulning af nye affaldsordninger ved årsskiftet. Vi er samtidig i gang med at udarbejde en ny affaldsplan.

Affaldsområdet skal indenfor de kommende år selskabsgøres. Dette betyder at driftsopgaverne, inklusiv medarbejdere bliver virksomhedsoverdraget til Klar Forsyning. Medarbejderne følger således med opgaverne.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer.

Løn, ansættelse og pension efter gældende overenskomst.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er mandag d. 27. maj kl. 12:00.

Ansættelsesstart er mandag d. 1. juli 2024.

Vi forventer at afholde jobsamtaler løbende og vil derfor glæde os til at høre fra dig, hurtigst muligt.

Du skal sende din ansøgning online. Klik på ’’Søg stillingen’’ og vedhæft din ansøgning, dit CV og andre relevante dokumenter.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk.


Køge Kommune værdsætter mangfoldighed og ønsker at fremme ligestilling, og opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset baggrund til at søge stillingen.



Fuldtid


Ansøg her

Retur til søgning