183
183
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
183
183
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Aarhus Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 08-01-2022

Bocenter Tranbjerg søger ny fast medarbejder til hus 2

Om jobbet:

Bocenter Tranbjerg søger pr. 1.3.22, 1 socialpædagog eller medarbejder med anden relevant uddannelse som fx ergoterapeut, pæd. assistent, social- og sundhedsassistent, fysioterapeut eller socialrådgiver. 

Stillingen er fast og på 30 t/ugen. Mulighed for højere timeantal kan drøftes til samtalerne.

Bocenter Tranbjerg er et døgndækkende tilbud og arbejdstiden er fordelt på dag-. aften og weekendarbejde (hver 2. weekend), hele året rundt. Dine vagter ligger i tidsrummet 7.00-23.15. Hus 2 har tilknyttet vågen nattevagt.

Vi søger:

Hus 2 søger en medarbejder, som er rolig og varm i sin udstråling, samt fagligt kan arbejde struktureret med tydelig og anerkendende kommunikation i det tværprofessionelle arbejde med både pårørende og andre samarbejdspartnere.

En medarbejder som ”smiler med øjnene” og som brænder for arbejdet med det sårbare liv. 

Målgruppe:

Hus 2 er et botilbud for 6 voksne udviklingshæmmede efter §108. Målgruppen er borgere i alderen 24-38 år med udviklingsalder fra ca. 3 måneder til 4 år. De har alle behov for massiv støtte og grundet deres fysiske funktionsniveau er plejeopgaver i form af hjælp til hygiejne, spisning osv. en stor del af kerneopgaven. Udadreagerende og selvskadende adfærd opleves også hos få af husets borgere.

Om arbejdet:

Borgerne har krav på hjælp til at mestre livet ud fra deres formåen, behov og ønsker.

Vores formål er at understøtte og vedligeholde deres evne til at fungere i hverdagen. Dertil kompensere for den nedsatte funktionsevne, herunder nonverbale kommunikation.

Vi arbejder i borgers hjem og med stor respekt for det relationelle arbejde hos hvert enkelt individ.

Vi arbejder ud fra en struktureret pædagogik, hvor genkendelighed og forudsigelighed er nøgleord.

Vores tilgang er inspireret af skærmning/containing, Snoezel, sansestimuli og KRAP.  

Den sundhedsfaglige indsats har stort fokus indenfor vores område, så det er derfor vigtigt du også kan se dig ind i den del af opgaven. 

Din profil:
Vi søger dig som:

  • Brænder for arbejdet med det sårbare liv og som udstråler ro og varme.
  • Er velfunderet samt villig til at arbejde med din egen fagpersonlige udvikling.
  • Er struktureret og tydelig i din kommunikation.
  • Har vilje, mod, overblik og intuition.
  • Er psykisk robust kombineret med en personlig rummelighed.
  • Er loyal, engageret og ansvarlig i din professionelle fremgang.
  • Kan tage lederskab på opgaveløsningen, herunder tage ansvar for at udarbejde den skriftlige dokumentation.
  • Kan arbejde anerkendende og relations orienteret.
  • Er troværdig i forhold til borger, pårørende og kolleger.
  • Tager ansvar for og medvirker til et godt arbejdsmiljø.
     

Du skal vælge os fordi:

  • Du får engagerede, fagligt velfunderede og reflekterende kollegaer, samt investerende relationel ledelse.
  • Du bliver en del af en personalegruppe med tætte relationer og højt til loftet.
  • Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø.
  • Du får indflydelse på arbejdsmetoder og arbejdsgange.
  • Du får en høj grad af selvstændighed, kompetence og ansvar i arbejdet.
  • Du kommer til at arbejde med en udfordrende og spændende målgruppe, hvor din indsats er med til at gøre en forskel.
  • Du får gode muligheder for refleksion, faglig sparring, relevante kurser og evt. efteruddannelse.
  • Du får ordnede løn og ansættelsesforhold.

Metoderne og tilgangene i Fælles Faglig Strategi er vores faglige ståsted, som omfatter hele driftsområdet Voksne, Job og Handicap. Her står fokus på livsmestring og den aktive borger centralt, se evt. her

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 30 timer

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Linette Skovfoged Lassen på telefon: 23381146 eller mail: linlas@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er søndag den 23. januar 2022 kl.23.59.

Der indkaldes til samtaler tirsdag d. 25. januar 2022.

Der afholdes samtaler torsdag d. 27. januar 2022. 


Om os
Bocenter Tranbjerg hører under Borgercenter Syd, som er en del af Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) i Aarhus Kommune.

Borgercentret består pt. af 17 døgn- og dagtilbud.

I Borgercenter Syd har vi den fælles kerneopgave, Voksne, Job og Handicaps Vision og Borgerens MSB som det fælles afsæt for udviklingen af vores tilbud.

Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes grundlæggende værdier om Troværdighed, Respekt, Engagement og sammenhæng med udgangspunkt i en anerkendende, dialogbaseret og værdsættende tilgang.

Det lovgivningsmæssige udgangspunkt er Lov om Social Service.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Aarhus Kommune

Trankærgårdsvej 108
8310
Tranbjerg J
Tlf: 23381146
Praktisk information
Oprettet:
08-01-2022
Udløber:
23-01-2022
Kviknummer:
LJA-83196831
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce