180
180
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
180
180
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Høje-Taastrup Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 14-07-2022

BOFÆLLESSKABET STATIONSVEJ søger ny kollega

BOFÆLLESSKABET STATIONSVEJ SØGER NY KOLLEGA

Er du uddannet pædagog eller har anden socialfaglig uddannelse og ønsker at blive en del af et ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab, hvor du kan arbejde med KRAP metoden, så er det måske dig vi søger.

Vi har et ledigt vikariat på 37 timer til besættelse senest fra den 1. oktober. 2022.
Du vil i tæt samarbejde med borger, kollegaer og ledelse arbejde med at sætte fokus på borgernes selv- og medbestemmelsesret samt borgernes kompetencer og ressourcer. Sammen understøtter og udvikler vi disse således, at borgeren får mulighed for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt ud fra egne præmisser.

Vi arbejder med KRAP metoden (Kognitiv Ressourcefokuseret & Anerkendende Pædagogik/Praksis).

KRAP er en pædagogisk metode, som søger ressourcerne i det enkelte menneske og støtten tager udgangspunkt i den enkeltes borgers særlige behov og forudsætninger. Det betyder, at vi som personale må være omstillingsparate, da den støtte vi yder til de forskellige borgere aldrig er ens. Man vil som ny kollega blive tilbudt uddannelse i KRAP.

Bofællesskabet Stationsvej er et døgndækket botilbud, som drives i henhold til Servicelovens §108. På Stationsvej bor der 5 borgere, 2 mænd og 3 kvinder i alderen 41 - 53 år. 2 beboere med Downs Syndrom og 3 med udviklingsforstyrrelser – ASF (autisme spektrum forstyrrelse).

Som medarbejder på Stationsvej vil du blive en del af et team på 6 medarbejdere samt leder og faglig teamkoordinator. Vi forventer, at du tør undre dig og kan reflektere over egen og andres praksis, og vi forventer, at du vil dele dine refleksioner med dine kolleger med henblik på læring.

Dette stiller krav til alle ansatte om løbende faglig sparring, tilegnelse af ny viden, at tage den modige samtale, selvrefleksion og at turde ændre egen praksis i takt med udviklingen hos borgerne og i teamet.

Som menneske hviler du i dig selv, har empati og er god til at opbygge relationer. Du skal sætte pris på tydelig og konstruktiv ledelse samt bidrage med godt følgeskab.


Du kan tilbyde os:
 

  • Kendskab eller ønsket om kendskab til mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse/autisme spektrum forstyrrelse.
  • En anerkendende og positiv tilgang til arbejdet og andre mennesker
  • Erfaring med at arbejde med meningsgivende struktur for borgerne
  • Loyalitet, stabilitet og fleksibilitet ift. det organisatoriske fællesskab
     

Vi kan tilbyde dig:
 
  • En arbejdsplads i fortsat udvikling
  • En arbejdsplads hvor supervision og fælles kompetenceudvikling for alle ansatte i Socialområdet for voksne vægtes højt.
  • En arbejdsplads med engagerede kollegaer, faglighed, åbenhed, refleksion og ansvarlighed er nøgleord.
  • Pædagogiske udfordringer hver dag.


Praktiske oplysninger:

På Stationsvej er der medarbejdere tilstede hele døgnet på alle årets dage. Det betyder, at man skal være indstillet på dag/aften vagter, weekendvagter samt rådighedsvagter, hvor man sover på tilbuddet.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist er den 14. august 2022

Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. august 2022

Du ansættes i Socialområdet for Voksne

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Majbritt Hansen på 51837457. Grundet ferie er det kun muligt at ringe i uge 29.

Alternativt kan du i uge 30 sende en mail med dit spørgsmål på majbritthan@htk.dk

Du kan også læse mere om kommunen generelt på www.htk.dk








 

Kontakt

Høje-Taastrup Kommune

Rugvænget 2
2630
Taastrup
Tlf: 23328727
Praktisk information
Oprettet:
14-07-2022
Udløber:
14-08-2022
Kviknummer:
LJA-83827283
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Job i virksomheden
Frist: 
09-10-2022