230
230
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
230
230
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Svendborg Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 28-07-2022

Center for Børn, Unge og Familier, afdeling Skovsbovej søger pædagog på 34 timer pr. uge fra 1. oktober 2022.

Skovsbovej er en døgninstitution under Svendborg kommune for anbragte børn og unge i alderen 5-18 (23) år. Vi har 13 pladser fordelt på to afdelinger. 
 
Målgruppe: 
Børnene og de unge har typisk historier/oplevelser med sig i livet, som kan gøre dem i tvivl og usikre på egne kompetencer og ressourcer og/eller relationer omkring dem. Børnene kan reagere voldsomt med selvskade, selvmordstanker, ængstelighed, ensomhed, isolation og tvivl om sig selv, andre, sin plads i verden og sine relationer til andre. Dette påvirker dem både følelsesmæssigt og socialt.  
 
Faglige fundament: 
Vi arbejder familieorienteret og ser individer og problemstillinger i en kontekstuel og relationel sammenhæng. Vi arbejder med afsæt i et grundlæggende systemisk og narrativt menneskesyn og værdifundament. Der arbejdes med at udvikle samspillet mellem barn og forældre, samt at forbedre de forhold der tilsammen skaber et godt og udviklende børneliv. Vi vægter høj faglighed i huset og støtter op om, at den enkelte får uddannelse i det faglige fundament i løbet af de første ansættelses år. Vores målsætning er, at vi arbejder med at skabe udvikling psykisk, socialt og fagligt. Støtte barnet/den unge i, at udvikle større selvstændighed og til at tage ansvar for egen udvikling. Endvidere ønsker vi at støtte barnet/den unge i at udvikle hensigtsmæssige reaktionsmønstre.  

Børnene og de unge har brug for:

Et team af voksne og fællesskaber, der støtter dem, både i det sociale liv og giver dem tryghed, er nærværende og omsorgsfulde.

Voksne der vil give af sig selv, så barnet/den unge mærker at den voksne vil dem.

De voksne skal være synlige og kunne rumme de unge og børnene.

Børnene og de unge har brug for rutiner og forudsigelighed, de har brug for støtte og forståelse til at hjælpe dem med at skabe og udvikle relationer.

Det er vigtigt at vi hjælper dem med at fremme følelsen af, at have indflydelse på eget liv. At de oplever at blive set, hørt og forstået. Samt at arbejde med udvikling, handleplaner og inddragelse.

Barnet/den unge har brug for at vi har forventninger til dem og tror på at de kan meget mere end de selv tror.

Og at vi møder dem med at være nysgerrige på hvad de fortæller og tror på, at de ved bedst om sig selv.

Endvidere at vi ser intentionerne der er bag adfærden, og møder barnet den unge nysgerrigt og uden fordomme.

 

Vi har samlet 13 pladser i huset fordelt på to afdelinger, den ene afdeling Horisonten er for børn i alderen 5-12 år, den anden afdeling Udsigten er for unge i alderen 12-18. Den ledige stilling er på Udsigten for de ældre børn. Vi hjælper altid hinanden, når der er brug for det, derfor skal man indimellem også kunne varetage opgaver med de mindre børn. 

På Skovsbovej inddrager vi forældre så meget som muligt omkring deres børn, vi arbejder altid henimod en mindre indsats omkring barnet, hvis det er muligt. Særligt på Horisonten har vi stort fokus på forældre samarbejde og har alle forældre i huset en gang om ugen. På afdeling Udsigten er det oftere længerevarende anbringelser, på denne afdeling arbejder vi på, at den unge skal opleve, at afdelingen er så hjemlig som mulig bl.a. ved, at vi har flere ferieture om året. Her inddrages forældrene også så meget som muligt.   
  
Vi arbejder i teams på to pædagoger omkring det enkelte barn. Man skal have forståelse for de unge/børnene samtidig med, at man skal være i stand til at holde fast i en behandlingsplan og stå fast på de aftaler, der er i huset og omkring børnene/de unge. Det er vigtigt, at du har en anerkendende, positiv og nysgerrig tilgang til vores børn. En stor del af arbejdet er at inddrage forældre/netværk i så stort omfang, som det er muligt, hvorfor man skal kunne samarbejde bredt og være god til at inddrage familien.  
 
Vi søger en pædagog med følgende kvalifikationer:  

Først og fremmest er det vigtigt, at du holder af, at være sammen med børn og unge, at du holder af at lave aktiviteter med dem, at du er initiativrig, er god til at se alt det barnet/den unge kan, er nysgerrig på de unge og møder dem fordomsfuldt og med masser af glæde, smil og nysgerrighed.

 Endvidere vægter vi flg. Kvalifikationer:

  • Er rummelig og psykisk robust.
  • Er positiv, engageret og initiativrig.
  • Arbejder struktureret og har handlekraft, når det er nødvendigt.
  • Arbejder efter indgåede aftaler, procedurer og strategier.
  • Udviser ansvar, er stabil og kan arbejde både selvstændigt og i teams.
  • Er medspillende i forhold til vores kultur og samarbejdet med bl.a. forældrene
  • Har respekt og forståelse for vores børn og unge, samt deres forældre.
  • Har erfaring eller viden om at arbejde med børn/unge, der har forskellige sårbarheder og omsorgssvigt med sig.
  • Er loyal overfor Svendborg kommunes værdier
  • Har en anerkendende og positiv tilgang til livet og arbejdslivet.
  • Har gode skriftlige og kommunikative evner. Der udarbejdes statusbeskrivelser ca. hver 6. mdr.
  • Har førerbevis til almindelig bil

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor der sjældent er to dage der er ens. Mange af os har mange års erfaring med at arbejde med målgruppen. Vores børn og unge er supersøde og vores forældre er som oftest glade for at samarbejde med os.

Vi har få magtanvendelse og konflikter i det hele taget.

Vi får supervision og der er plads til at sparre med hinanden i hverdagen.

 
Arbejdstid: Vi har en rullende 4 ugers vagtplan med blandede morgen og aftenvagter, samt arbejde i hver anden weekend. 
 
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. 
 
HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende ift. stillingen. Vurderingen foretages af juridisk afdeling i samarbejde med Børn og Unge direktøren. 
 
For yderligere oplysninger om stillingen kan der rettes henvendelse til:

Irene Larsen leder på Skovsbovej 3017 4574 frem til d. 5.08.22.

Tina Teglgaard centerleder på 4024 7229 fra d. 08.08-19.08.2022. 
 
Vi glæder os til at høre fra dig, din ansøgning skal være hos os senest d. 21.08.2022. 
 
Samtaler forventes afholdt d. 25.08.2022.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer, rigt foreningsliv, samt folkeskoler i top og med særligt fokus på bevægelse og sport. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Svendborg Kommune

Skovsbovej, 101
5700
Svendborg
Tlf: 30174574
Praktisk information
Oprettet:
28-07-2022
Udløber:
21-08-2022
Kviknummer:
LJA-83874168
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce