182
182
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
182
182
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Aarhus Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 29-10-2021

ER DU EN NATTERAVN SÅ SE HER - BOFÆLLESSKABET BRONZEALDERTOFTEN SØGER EN NATTEVAGT PR. 1. JANUAR 2022

Om jobbet:
I Bofællesskabet Bronzealdertoften har vi fokus på at skabe gode rammer for det pædagogisk arbejde, samt trivsel og livskvalitet for både borgere og medarbejdere.

Vi tror på:

  • At en kultur der stræber efter et fælles VI er udviklende for både borgere og medarbejdere.
  • At fokuseret faglig udvikling øger kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
  • At medansvar for arbejdspladsen skaber ejerskab, trivsel og engagement.
  • At et psykisk arbejdsmiljø baseret på et stærkt fagligt fællesskab skaber udvikling for både borgere og medarbejdere.
  • At nysgerrighed og ægte interesse for andre er nøglen til gunstig udvikling.

Bronzealdertoften er et bofællesskab med døgndækning til voksne med udviklingshæmning, der har varieret brug for pædagogisk støtte og vejledning til at strukturere hverdagen, indgå i sociale sammenhænge og opretholde og udvikle sociale netværk.

Vi arbejder på at styrke den enkelte borgers selvværd og selverkendelse, selvstændighed og livskvalitet, bevare sociale relationer og opretholde et arbejde eller beskæftigelsestilbud.

Vi tilpasser støtten til den enkelte borgers ønsker og behov. Sammen med hver enkelt borger udarbejder vi en delhandleplan med mål for den pædagogiske indsats.

Vi har 31 toværelseslejligheder fordelt på tre etager. Lejlighederne har en entré, stue med køkken, soveværelse og badeværelse. Boligerne er organiseret i to afdelinger, med 11 og 20 boliger i hver afdeling. Borgerne i afdelingen med 11 boliger modtager pædagogisk støtte svarende til et opgangsfællesskab, mens borgerne i afdelingen med de 20 boliger modtager mere omfattende støtte og har brug for nattevagt.

Personalet er pædagogisk uddannet, og der er en køkkenassistent.

Vi søger medarbejder der:

  • Har erfaring med at støtte borgere med udviklingshæmning.
  • Er god til at strukturere, motivere og udfordre i trygge rammer.
  • Er involverende, inddragende og respektfuld i mødet med borgere og kollegaer.
  • Står solidt på begge ben, er stabil og kan tilpasse praksis ift. at hver dag er forskellig.
  • Trives med en høj grad af selvstændigt arbejde.
  • Har smil og humor 

Vi ser positivt på erfaringer og kompetencer med psykiatriske udfordringer, samt erfaring med anvendelse af relevante metoder eksempelvis: KRAP, TEACCH, autismepilot, Neuropædagogik, ASK og Åben Dialog, men det er ikke et krav.

 
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus på udvikling af et stærkt fagligt fællesskab og et sundt psykisk arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads der ønsker dit aktive bidrag til udvikling, fagligt og kulturelt.
  • En arbejdsplads der stiller gensidige forventninger, og viser du er vigtig.
  • Fokuseret kompetenceudvikling.
  • En arbejdsplads hvor vi vil smitte med begejstring.
  • Nogle fantastiske borgere
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 35 t/u. 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jette Parnset på telefon +4541854835.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  03.12.2021 kl. 23.59

Samtaler finder sted den 10.12.2021
 
Om os
Borgercenter Vest er en del af Voksne, Job og Handicap i Aarhus Kommune. Vi er et center i vækst og udvikling, hvor du vil blive en del af et center med en høj faglighed og med et skarpt fokus på kompetenceudvikling. Vi sætter en ære i at inddrage borgere, medarbejdere og det omgivende samfund, når vi skal udvikle nye indsatser og tilbud. 

I Borgercenter Vest arbejder med udgangspunkt i et Fælles Fagligt Fundament der gælder for hele Voksen Job og Handicap. Det pædagogiske metodeafsæt er OCN, KRAP, ASK, Neuropædagogik og Åben Dialog. Derudover har vi i Borgercenter Vest ansvaret for specialet Autisme på tværs af Voksen Handicap. Vi vægter samarbejde højt og sætter pris på et godt og udviklende arbejdsmiljø med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi er innovative og tilbyder gerne nye og utraditionelle løsninger og tilbud til vores borgere for at understøtte borgernes selvbestemmelse og livsmestring bedst muligt i et tæt samarbejde med borgerens netværk. 

faelles-fagligt-fundament-pixi-udgave.pdf (aarhus.dk)

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

03-12-2021

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Aarhus Kommune

Bronzealdertoften 24,1
8210
Aarhus V
Tlf: 41854835
Praktisk information
Oprettet:
29-10-2021
Udløber:
03-12-2021
Kviknummer:
LJA-82883391
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Aarhus Kommune
Aarhus, Østjylland
Frist:
16-12-2021
Aarhus Kommune
Aarhus, Østjylland
Frist:
16-12-2021
Randers Kommune
Randers, Østjylland
Frist:
09-12-2021