240
240
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
240
240
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Svendborg Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 13-07-2022

Er du skarp på Recovery, rehabilitering og VUM - eller vil du arbejde på at blive det, så se med her...

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer, rigt foreningsliv, samt folkeskoler i top og med særligt fokus på bevægelse og sport. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Er du skarp på recovery, rehabilitering og VUM – eller vil du arbejde på blive det, så se med her…

Vil du være hjemmevejleder i Boområde Midt Vest, på Støttecenter Hostrupvej, fra 1.10.2022, så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en pædagogisk uddannet kollega, der sammen med os vil arbejde med fokus på at voksne borgere med særlige behov, støttes i at opfylde deres egne ønsker til et selvstændigt og meningsfuldt liv. Hver borger har sin stærke personlighed og sit støttebehov.

Du er sådan en hjemmevejleder, der næres af, at borgeren bliver så uafhængig som muligt, så du kan gøre dig selv undværlig i borgerens livsudfoldelse. Du har også opmærksomhed på netop dét, at du er fagekspert og borgeren er livsekspert i sit liv.

Vi vil gerne have en kollega, der kan beskrive sig selv som selvstændig, nysgerrig, vedholdende og ansvarlig. Du er frisk på at byde ind med nye perspektiver på de opgaver, vi har i hverdagen og du kan både spørge og lytte interesseret til dine kolleger. Du har også mod på at give konstruktiv kollegial feedback.

Vi har siden 2013 arbejdet med socialafdelingens rehabiliteringsstrategi og SMART mål, og nu introducerer vi, i forbindelse med VUM 2.0, begrebet recovery, der er nyt for os. Vi glæder os til at udforske og implementere VUM 2.0 og recovery-begrebet, så det bliver du som ny kollega en del af.

Du kender værdien af god dokumentation og du er fortrolig med it – måske kender du ovenikøbet allerede KMD Nexus, som er vores dokumentationssystem.

Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling fra på Støttecenter Hostrupvej i Stenstrup. Til støttecentret er knyttet 12 borgere, der bor i egne boliger i et rækkehus miljø. Borgerne har varierende udfordringer i forhold til udviklingshæmning, autismespektrumforstyrrelser eller erhvervet hjerneskade.

På Støttecenter Hostrupvej arbejder der tre hjemmevejledere og vores afdelingskoordinator, der går på tværs af alle fire støttecentre, er på Hostrupvej 1-2 dage om ugen. Arbejdstiden ligger mandag til fredag i tidsrummet 7-20 og hver tredje weekend i tidsrummet 8-18. Vi arbejder også på helligdage.

Boområde Midt Vest der består af fire støttecentre - Skovsbovej, Hostrupvej, Kærvej, og Lyøvej. I alt er der tilknyttet 46 borgere og vi er 17 kolleger med pædagogfaglig baggrund. Vi forventer, at du vil være fleksibel og træde til, hvis et andet støttecenter mangler en kollega – vi er ét team i Boområde Midt Vest.

Når du bliver hjemmevejleder hos os, bliver du en del af et stærkt fagligt team, der sørger for, at du får to introdage og du får samtidig mulighed for løbende sparring med dine kolleger, så du kommer godt ind i arbejdet.

Vi får sagssupervision fra relevante supervisorer, når der er brug for det og vi sparrer med hinanden både i hverdagen, på møder i støttecentret og på fællesmøder i Boområde Midt Vest. Vi er hele tiden optaget af at styrke både faglighed og sammenhold på tværs af de fire støttecentre.

Når du kommer til samtale, vil vi helt sikkert være nysgerrige på dit kendskab til og erfaring indenfor arbejdet med beboere med udviklingshæmning, autisme eller erhvervet hjerneskade, så det må du rigtig gerne skrive noget om det i din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

 Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til:

 Jonna Juul, faglig afdelingskoordinator og stedfortræder: 29214760 eller

Mie Bjerre Knoblauch, afdelingsleder: 24886254  

(Vi afholder ferie på skift)

 Ansøgningsfrist er fredag den 19.8. kl. 12:00.

 Samtaler vil blive afholdt mandag den 29.8. så du kan starte i dit nye job 1.10., gerne tidligere.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Svendborg Kommune

Skovsbovej, 101
5700
Svendborg
Tlf: 30174574
Praktisk information
Oprettet:
13-07-2022
Udløber:
19-08-2022
Kviknummer:
LJA-83824751
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Socialcenter Lillebælt - Kingstrup
Middelfart, Fyn
Frist:
21-08-2022
Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn, Fyn
Frist:
20-08-2022
Sirius afd. Eskebjergvej
Svendborg, Fyn
Frist:
01-09-2022