189
189
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
189
189
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Københavns Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 22-10-2021

Fagligt dygtig socialpædagog til det særlige dagtilbud Rypen

Genopslag

Rypen har 16 pladser til børn med vidtgående psykiske funktionsnedsættelser, hovedsageligt børn med autisme.

Rypen er en afdeling under det særlige dagtilbud De Fire Birke, som rummer børn med både psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.

De Fire Birke er i gang med en større ombygning, som forventes færdig i foråret 2022. Når ombygningen afsluttes, overflyttes de 16 pladser i Rypen til De Fire Birke.

Rypen ligger på Ryparken ca. 500 m fra De Fire Birke, i en grøn oase mellem Hellerup og Ryparken stationer. Åbningstiden er kl. 7.15-16.15.

I både Rypen og De Fire Birke arbejder vi ud fra følgende kerneopgave

  • Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gør vi i samarbejde med forældrene.
Personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter samt køkken- og rengøringspersonale.

Vi tager udgangspunkt i en målrettet tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone.

De Fire Birke/Rypen er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt seks særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år, tilbud, som ligger rundt om i Københavns Kommune. Institutionen er et behandlingstilbud (§32) med et skærpet fokus på det gode børneliv.

Du skal derfor kunne bidrage med at skabe den bedste indretning, struktur, organisering og etablering af en tryg og forudsigelig hverdag for Rypens børn.

Vi søger en pædagog, der kan rumme og tackle de udfordringer, hverdagen byder på med en anerkendende tilgang. Vi arbejder med sårbare og sensitive børn, der har forskellige funktionsnedsættelser, og vi har en særlig og målrettet opmærksomhed på forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde.

Vores pædagogiske metoder tager udgangspunkt i det enkelte barn og omfatter

  • totalkommunikation
  • Boardmaker og struktur
  • daglige aktivitetsskemaer
  • udeliv, kreative og motoriske udfoldelser
  • Low Arousal
Vi arbejder systematisk med udgangspunkt i

  • Københavns Kommunes pejlemærker og trivselsvurderinger (TOPI)
  • status- og handleplaner
  • SMTTE-model
Vi forventer, at du

  • fremstår som en tydelig og anerkendende voksen
  • selvstændigt og i samarbejde kan støtte hvert enkelt barn i barnets udvikling
  • er pædagogisk reflekterende og kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk, da vi har mange skriftlige opgaver
  • er fleksibel i forhold til fællesskabet og planlægningen i hverdagen
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi vægter at skabe en udviklende og god arbejdsdag for alle
  • er loyal og imødekommende i dit samarbejde med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam
  • kan arbejde i tidsrummet kl. 7.15-16.15
  • kan deltage i aftenmøder og på udviklingsdage
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, der har fokus på

  • kommunikation/sprog
  • det gode børneliv
  • anerkendelse, empati og engagement
  • arbejdsfællesskaber
  • fælles faglig/tværfaglig læring, udvikling og samarbejde
  • tydelig ledelse og kommunikation
  • faglig sparring og refleksion med kolleger og nærmeste ledelse
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med start den 1. december 2021 eller tidligere. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.

Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Specialklyngen, som består af seks kommunale, særlige dagtilbud, der er normeret til 164 børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.

Ønsker du mere information?
Kontakt pædagogisk leder Anja Hørup på 4023 2655, hvis du har yderligere spørgsmål vedr. stillingen. Du kan også læse mere om De Fire Birke på hjemmesiden https://defirebirke-kk.aula.dk

Søg via nedenstående link senest søndag den 21. november 2021
Vi afholder samtaler løbende.

Kontakt

Københavns Kommune

Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf: 24940009
Praktisk information
Oprettet:
22-10-2021
Udløber:
21-11-2021
Kviknummer:
LJA-82855340
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed