202
202
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
202
202
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Høje-Taastrup Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 17-11-2021

FamilieSporet søger 1 kontaktperson.

Stillingen er en opnormering af kontaktpersonsgruppen, 37 timer ugentlig med start den 1. februar 2022.

Vi søger kompetent pædagog for at sikre kapacitet til løsninger af opgaver, samt supplere kontaktpersonsgruppens samlede erfaringer og mangeartede kompetencer.

Arbejdet:
Din primære opgave som kontaktperson er at skabe en positiv forandringsproces for den unge, som kan ses ved en vedvarende adfærdsændring. Målgruppen er unge i udsatte positioner mellem ca.10–18 år samt unge i efterværn op til 23 år. Kendetegnende for mange opgaver er, at der er sociale og psykiske udviklingsmæssige udfordringer, ofte skolevægring i forskelligt omfang samt familie- og skilsmisseproblematikker i spil.

Gennem individuel indsats skal du give de unge indblik i deres muligheder og udfordringer, oftest i tæt samarbejde med familien og den unges øvrige netværk. Du skal afhjælpe problemer i forhold til ringe skolegang, netværk og øvrige sociale funktioner, og du skal understøtte udvikling af et hensigtsmæssigt funktionsniveau hos den enkelte unge.
Arbejdet med målgruppen er en dynamisk vekselvirkning mellem samtale, aktiviteter, rådgivning og vejledning samt praktisk støtte, både til den unge og som en del af forældresamarbejdet. Du skal kunne skabe og fastholde en relation som du kan arbejde ud fra, og du skal kunne agere som rollemodel. Du kommer som kontaktperson til at få tovholderposition i den unges liv, et liv der ofte er præget af kaos og konflikter, og det bliver din opgave at støtte den unge i kontakten med de forskellige aktører der er i dennes liv, såvel i det professionelle og private netværk.

Organisering:
Kontaktpersonerne er en del af FamilieSporet i Børne- og ungerådgivningscentret. FamilieSporet er en tværfaglig afdeling, som pt. består af 16 kontaktpersoner, 12 familievejledere og 6 psykologer. FamilieSporet løser primært opgaver af pædagogisk og psykologisk karakter som bestilles af Familieafdelingen ud fra serviceloven. Vi har et tæt samarbejde med bl.a. Familieafdelingen, PPR, institutioner og skoler omkring udsatte børn, unge og familier.
Faggrupperne i FamilieSporet samarbejder tæt, og på baggrund af forskellige opgavetyper skabes skræddersyede opgaveløsninger målrettet den unges og familiens behov.
 
Vi søger:
Kollega med engagement, høj faglighed, bred såvel som specifik relevant praksiserfaring. Kollega som har lyst til at tage et medansvar for faglig og personlig trivsel og faglig udvikling i gruppen af kontaktpersoner.

Vi tilbyder:
En arbejdsplads i udvikling, et dynamisk tværfagligt arbejdsmiljø og et introforløb hen over det første år. Derudover tilbyder vi mulighed for medindflydelse på metodeudvikling i tæt samspil med resten af FamilieSporet samt faglige udfordringer og udvikling.
FamilieSporets medarbejdere er fagligt opkvalificeret igennem et internt uddannelsesforløb i en Mentaliseringsbaseret tilgang i opgaveløsningen. Desuden er der implementeret FIT (Feedback Informed Treatment) som metode siden 2018. Begge metodiske tilgange forventes det at nye medarbejdere bliver opkvalificeret i og implementerer som en del af sin pædagogiske praksis.
Kontaktpersonsgruppen tilbyder desuden et kollegialt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, hvor supervision, FIT- og behandlingskonferencer er en naturlig del af den faglige understøttelse og udvikling.
 
Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog.
  • Har kørekort og egen bil
  • Har flerårig pædagogisk praksiserfaring, hvoraf en del skal være fra pædagogisk og specialpædagogisk arbejde med børn og unge fra 10 -18 år.
  • Har viden om og erfaring med arbejdet med børn og unge med diagnoser – særligt autisme og ADHD.
  • Er engageret, energisk og kan inspirere og motivere de unge.
  • Kan arbejde selvstændigt i de enkelte familier.
  • Kan samarbejde tværfagligt om opgaverne og være en del af et team.
  • Er interesseret i kontinuerlig videreudvikling af din pædagogiske praksis, og vil arbejde ud fra en Mentaliseringsbaseret tilgang og anvende FIT i opgaveløsningen.
  • Kan planlægge og strukturerer dine arbejdsopgaver samt skabe synligt overblik over dem.
  • Kan dokumentere dit arbejde i skrift og tale.
  • Er fleksibel, nysgerrig, udviklingsparat og med lyst til at lære og lære fra dig.
  • Er fleksibel - da der forekommer aftenarbejde og i særlige tilfælde weekendarbejde. 
Vilkår, yderligere oplysninger og datoer:
Har du uddybende spørgsmål kan du skrive en mail med dine spørgsmål samt dit telefonnummer til Teamleder af Kontaktpersonerne Jakob Winther-Larsen på mailadresse jakobla@htk.dk.
Send via linket nederst din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring. Efter aftale med dig indhenter vi referencer.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.
I forbindelse med ansættelse indhentes straffe og børneattest.
  
Vi skal have din ansøgning senest torsdag den 09. december 2021. Vi indkalder til samtale pr. telefon.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 16. december 2021 på Høje-Taastrup Kommune, Bygaden 2, 2630 Taastrup.


 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Høje-Taastrup Kommune

Bygaden 2
2630
Taastrup
Tlf: 43591000
Praktisk information
Oprettet:
17-11-2021
Udløber:
09-12-2021
Kviknummer:
LJA-82967993
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Brøndby Kommune
Brøndby, Storkøbenhavn
Frist:
19-12-2021
Brøndby Kommune
Brøndby, Storkøbenhavn
Frist:
09-12-2021
Ballerup Kommune
Ballerup, Storkøbenhavn
Frist:
15-12-2021