Kontakt

Boformen Sonjavej

Adresse
Sonjavej 61B
9000
Aalborg
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Boformen Sonjavej

|
Nordjylland
|
Indrykket 25-10-2021

Pædagog eller SSA med interesse for pædagogik til Bo- og Støttecenter afd. Sonjavej

Vi har hermed en 30 og en 37 timers stilling ledig på Sonjavej.

Stillingerne vil vi have besat af socialpædagoger eller social- og sundhedsassistenter med interesse for faget pædagogik.

Da vi er et døgntilbud vil timerne være placeret på forskellige tidspunkter af døgnet, men primært i aftenvagter. Der arbejdes hver anden weekend.

Stillingerne er til besættelse pr. 1. januar 2022.

Boformen Sonjavej er en del af Aalborg Kommunes Fagcenter for Særlige Tilbud, hvor vi har 22 boliger som drives efter boliglovgivningens § 105 og 7 boliger som drives efter Servicelovens § 107. Du vil få dygtige kollegaer, som kun vil det enkelte menneske det bedste, og som er i fuld gang med at arbejde med Attraktive arbejdspladser med hovedfokus på kerneopgaven ud fra vores Fælles Faglige Ståsted. Desuden er der bred erfaring ift. at arbejde sammen med mennesker, som til tider kan udvise udadrettet og/eller selvskadende kommunikationsformer. Nogle af de mennesker, som bor på Sonjavej, har behov for at være i et særligt tilrettelagt - og struktureret pædagogisk miljø.

Udover at du er den, der kan bevare roen og skabe overblik sammen med de mennesker vi er her for, så forventer vi, at du er nysgerrig i tilgangen for at forstå, at det enkelte menneske altid udtrykker sig ud fra det bedste, det har lært – vi kigger bag ved adfærden og tager ansvaret for forandringen. Vi arbejder ud fra en Low Arousal tilgang og har stort fokus på at nedsætte stressniveauet, således den enkelte borger oplever en hverdag i mest mulig balance.

Da målgruppen er borgere med varierende grader af psykisk og fysisk udviklingshæmning, indgår der en del sundhedsopgaver i det daglige arbejde.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med og kan arbejde målrettet med:

  • Den motiverende samtale
  • Pædagogisk Intervention
  • Rehabilitering og Sundhedsfaglige dokumentation
Vi vil især lægge vægt på ansøgninger, hvor det er tydeligt hvorfor du motiveres til at blive en del af Teamet på Sonjavej og hvad det er du fagligt brænder for. Og dermed også kan bidrage særligt med til vores kerneopgave.

Det er en praktisk fordel, hvis du har kørekort B.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdsstedets adresse:
Sonjavej 61, Vejgaard, 9000 Aalborg.

Vil du vide mere?
Vi opfordrer dig i første omgang til at skrive til mmo-aeh@aalborg.dk, hvor du kan blive tilmeldt til vores informationsmøde på Sonjavej 61, onsdag d. 16. november kl. 15.30 (forventet varighed 1 time).

Hvis du ikke har mulighed for at komme til informationsmødet, er du velkommen til at kontakte assisterende leder Malene Mogensen på 31 99 77 26 på hverdage i tidsrummet mellem kl. 9 og 10. Tages telefonen ikke, så læg en besked på telefonsvaren med dit navn og dit nummer, så får du et opkald.

Ansøgningsfrist
Hvis du selv eller en du kender kunne være en mulig kandidat til en af stillingerne, så endelig få ansøgt – Der er ansøgningsfrist til d. 23. november 2021, hvor opslaget tages ned. Tiltrædelse er 1. januar 2022.

Samtaler: Efter ansøgningsfristens udløb vil ansættelsesudvalget kigge ansøgerfeltet igennem og udvælge/indkalde til samtale pr. mail (OBS! indimellem ryger vores mails i spamfilteret).

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik: 4 for fællesskabet (aalborg.dk)

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
Bliv klogere på Ældre- og Handicapforvaltningens vision
Frihedsbrevet skal sætte organisationens fulde potentiale fri (aalborg.dk)

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dfe9f343)

Praktisk information
Oprettet:
25-10-2021
Udløber:
23-11-2021
Kviknummer:
LJA-82865628
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning