Kontakt

Brøndby Kommune

Adresse
Lagesminde Allé, 60
2660
Brøndby Strand
Telefon 43283396

Brøndby Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 11-11-2021

Socialpædagog til Højspecialiseret §108 Enhed Boligerne og Enghusene

Socialpædagog til Højspecialiseret §108 Enhed

Fagligt stærk socialpædagog 30-37 timer/ugentligt til Enghusene

 

Vi søger en ansvarsbevidst og fagligt stærk pædagog til et § 108 botilbud for beboere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt komplekse problemstillinger indenfor ASF.

 Hos os bor 32 beboere fordelt på 6 enheder, som alle har forskelligt støttebehov og nogle med særligt komplekse udfordringer, som selvskadende- og udadreagerende adfærd. Kerneopgaven er at støtte beboerne til størst mulig selvstændighed og trivsel og vi varetager derfor opgaven omkring beboeren ud fra et helhedsorienteret perspektiv, både pædagogisk, praktisk og sundhedsfagligt, hvorfor støtte, pleje og omsorg er afstemt efter den enkeltes behov.

 

Vores antagelse er, at vores beboere gør det så godt som de kan i den givne situation, derfor er det vores ansvar som professionelle, at afstemme vores krav, relation og omgivelser, så det giver mening og overskud for beboeren.

 Enghusene er et højt specialiseret tilbud for 5 borgere i hver deres enkeltmandsenhed. Der arbejdes i høj grad med udvikling af færdigheder og borgernes jeg, som ofte er præget af medfødte vanskeligheder.

I Enghusene arbejder vi også med psykologisk, pædagogisk og sundhedsfaglig bistand, som tilfører kvalitet i form af udredninger, en individuelt skræddersyet indsats, respekt for borgernes myndighed og værdighed, høj pædagogisk kvalitet samt øget opmærksom på evt. psykiatriske tillægsdiagnoser. Der arbejdes i teams 1:1 og indsatserne bærer alle præg af, at være tilstandsspecifikke og funktionsbestemte.

 

 Arbejdsopgaver:

  • Systematisk pædagogisk og sundhedsfaglig dokumentation i Nexus.
  • Neuropædagogisk indsats, low arousal og KRAP tilpasset den enkelte beboer.
  • Nærvær og omsorg i afstemt pædagogisk tilgang
  • Sparring og refleksion med kolleger
  • Praktiske og administrative opgaver efter behov

 

 

Det vægtes højt, at du har erfaring inden for det specialpædagogiske felt, er robust, har viden om og kan anvende pædagogiske metoder samt reflektere over disse. Vi forventer, du har et højt fagligt niveau og at du med din viden har lyst til og kan bidrage til faglige diskussioner og refleksioner i personalegruppen. Desuden at du har en ressource fokuseret tilgang til beboerne og dermed ser styrker frem for udfordringer.

 Som person er du positiv og imødekommende og vi forventer at du er mødestabil. Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner både i det nære samarbejde med udgangspunkt i beboernes behov og vores værdigrundlag, samt det tværfaglige kollegaskab.

 Fleksibilitet er en vigtig faktor i hverdagen, da det daglige arbejde kræver en høj grad af omstillingsparathed, hvor dagene ikke er ens og med mange spændende udfordringer. Du har et ønske om at være en del af en arbejdsplads, hvor vi vægter godt kollegafællesskab, faglighed, udvikling og ikke mindst en god og værdig omsorg for vores borgere.

 

 

 Vi tilbyder:

En stor og alsidig arbejdsplads i rivende udvikling med fokus på nærvær, trivsel, godt arbejdsmiljø og høj faglighed. Du får et indholdsrigt arbejde, der har betydning og hvor du gør en forskel for både borger og kollegaer. Du får muligheden for et selvstændigt arbejde med stor indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse samt ansvar og opgaver, der giver dig mulighed for at udnytte dine faglige og personlige kompetencer.

 

 

Personalegruppen består primært af pædagogisk personale og vi har en social og sundhedsassistent tilknyttet.

 

 

 

Stillingen er på 30-37 timer og indebærer dag- og aftenarbejde samt arbejde hver 2. weekend. Stillingen ønskes besættes hurtigst muligt. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Ansættelse 1.12.2021 eller hurtigst derefter

 

 

Er der spørgsmål til stillingen kan der rettes henvendelse til

 Leder Laila G. Aggergaard 43283366, eller Adm. Koordinator Michelle A. Sandholm 43283395

 

 Ansøgningsfrist: 19-12-2021
 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 35.500 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Praktisk information
Oprettet:
11-11-2021
Udløber:
19-12-2021
Kviknummer:
LJA-82944467
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning