Kontakt

Familiegruppe Centrum

Adresse
Badehusvej 11
9000
Aalborg

Familiegruppe Centrum

|
Nordjylland
|
Indrykket 19-11-2021

Pædagogisk familierådgiver til Familiegruppe Centrum

Pædagogisk familierådgiver til Familiegruppe Centrum.

To af vores pædagogiske familierådgivere skal det næste år skal være beskæftiget med modtagelse af nye flygtninge. Derfor søger vi pædagogisk familierådgiver til vikariat i et år med mulighed for yderligere forlængelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og med start den 1. februar 2022.

Vi søger en medarbejder til at arbejde i familier, med behov for støtte, jævnfør Servicelovens kapitel 11 om familiebehandling og praktisk, pædagogisk støtte.

Arbejdsopgaverne omhandler primært at fremme børns trivsel og udvikling ved at beskrive og analysere familiernes ressourcer og vanskeligheder, udvikling af forældrekompetencer, længerevarende kompenserende støtte i familierne og opgaver i forbindelse med samvær.

Vi søger en pædagog med viden om og erfaring i at arbejde med familier med behov for støtte til barnets trivsel og udvikling.
 
Du skal arbejde tværfagligt og koordineret i samarbejde med familiegruppens socialrådgivere og øvrige samarbejdspartnere inden for børn- og ungeområdet.

Da indsatsen som hovedregel foregår i familiens hjem, må der påregnes en del eftermiddags- og tidlig aften arbejde uden for den almindelige arbejdstid.

Vores forventninger til dig er:

  • At du er pædagog eller lignende og er socialpædagogisk orienteret.
  • At du kan dokumentere dit arbejde skriftligt.
  • At du formår at arbejde i et konfliktfelt og med modstand.
  • At du kan arbejde selvstændigt og struktureret.
  • At du har en ressourceorienteret og inddragende tilgang i indsatsen.
  • At du kan observere og analysere ud fra arbejdspladsens vedtagne faglige og teoretiske fundament, samt omsætte teori til praksis.
  • At du har lyst til refleksion, og er nysgerrighed på egen påvirkning i sociale interaktioner.
  • At du er indstillet på at indgå i supervision.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor:
  • Fagligt fællesskab vægtes højt.
  • Vi arbejder med kvalitetsudvikling af familiegruppens kerneydelser.
  • Faglig sparring med kolleger og ledelse er en integreret del af hverdagen.
  • Der er fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø.  

Familiegruppen består af rådgivere, pædagoger, psykologer og administrativt personale, afdelingsledere og familiegruppechef. Vi er i alt 50 medarbejdere.

Familiegruppe Centrum dækker geografisk Aalborg by, samt Visse og Nørholm. 

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af pædagoggruppen, Afdelingsleder Tordis Mohr Jacobsen, tlf.: 99 31 33 20 eller PFR/TR Maja Bache Jensen, tlf.: 25 20 05 07.

Der afholdes samtaler tirsdag den 21. december 2021.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=34f0e831)

Praktisk information
Oprettet:
19-11-2021
Udløber:
10-12-2021
Kviknummer:
LJA-82977482
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning