Kontakt

Brøndby Kommune

Adresse
Tybjergparken, 2
2660
Brøndby Strand
Telefon 30668360

Brøndby Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 25-11-2021

Pædagog til Kettehøj, Job og Aktivitetscenter Vestegnen

Job & Aktivitetscenter Vestegnen søger pædagog, 37 timer ugentligt til aktivitets- og samværstilbud Kettehøj pr. 1.1.22 eller snarest derefter.

 

Job & Aktivitetscenter Vestegnen:

Job & Aktivitetscenter Vestegnen giver tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til ca. 400 voksne personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne jf. Servicelovens § 103 og 104.

Vi udbyder også den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU.

 

Organisationen har eget Snoezelhus, og har et team af ergo-/fysioterapeuter tilknyttet.

Vores mange tilbud er beliggende på forskellige adresser i Brøndby Kommune.

 

Organisationen er dynamisk og udviklingsorienteret, og er kendetegnet ved et højt niveau for pædagogisk faglighed, læring, etik, involvering og indflydelse.

Organisationen er på alle niveauer opbygget ud fra teamtanken.

Yderligere information kan findes på vores hjemmesid: www.jacvestegnen.dk

 

Kettehøj:

Kettehøj giver pt. dagtilbud til 13 borgere i alderen 29 - 64 år.

Vi er 4 pædagoger og 1 pædagogstuderende.

Vi er et mindre hus, med mange rum og arbejder derfor både fælles og i mindre grupper, - naturligvis med øje for fællesskabet og huset som helhed.

Vi søger en ny kollega, som både kan – og vil – bidrage med faglighed og samarbejde.

 

På Kettehøj vægter vi kommunikation, borgerindflydelse og fællesskab højt.

Vi arbejder i en struktureret hverdag, som planlægges i samarbejde med borgerne.

Dages gang, borgernes valg af aktivitet og praktiske opgaver visualiseres på kommunikationstavle med billeder og symboler.

Verbal kommunikation understøttes med tegn-til-tale.

Vores pædagogiske indsats er rettet mod de enkelte borgeres muligheder for aktiv deltagelse og mestring.

 

Kettehøj ligger i naturskønne omgivelser. Vi har egen have med bålsted samt urte- og blomsterbed.

Vi har rigtigt gode muligheder for at bruge vores omkringliggende arealer, og derfor er natur/ude-liv også en del af hverdagen på Kettehøj.

 

Borgerne tilbydes forskellige aktiviteter, inde som ude.

Det kan bl.a. være sang, dans og musik.

Kreative aktiviteter – tegne, male, klippe og klistre, modellere etc.

Fysiske aktiviteter i form af træning/gymnastik/boldspil, cykelture på side-by-side, afspænding med massage/fodbad, havearbejde og diverse former for sanseoplevelser.

 

Vi søger en ny kollega, som:

 -       Er glad og engageret, og som kan se sig selv arbejde i en mangfoldighed af mennesker, som bl.a. har autismespektrum-forstyrrelser, psykiske udfordringer, senhjerneskade og fysisk funktionsnedsættelse i mindre grad.

-       Gerne må have erfaring fra arbejde med lignende målgrupper.

-       Har lyst til – og evner - at arbejde selvstændigt og struktureret med afsæt i borgerne individuelle ønsker, behov og interesser.

-       Kan se sig selv arbejde ud fra en neuro-pædagogisk forståelse af borgernes kompetencer, motivation, relationer, følelsesliv, kommunikation og sanseintegration.

-       Fagligt og/eller privat brænder for noget, som du vil bidrage med ift. at tilbyde borgerne en spændende og indholdsrig dag.

-       Kan se sig selv arbejde i - og med - faglige planlægnings- og evalueringsprocesser sammen med dine kolleger – og du kan både give og modtage konstruktiv kritik.

-       Kan se sig selv arbejde målrettet ud fra principperne i KRAP.

-       Er erfaren udi forskellige former for dokumentationsarbejde, herunder mål og delmål i samarbejde med den enkelte borger. Vi benytter Nexus.

-       Har kørekort.

 

Vi – dine fremtidige kolleger – er blandet på såvel alder, erfaring, kompetencer, interesser og efteruddannelse.

Vi er i gang med at omstrukturere huset og vores daglige praksis – og vi vil tage imod dine bidrag med nysgerrighed, lyttende ører, fælles refleksion og – forhåbentlig – yderligere faglig udvikling.

 

Vi glæder os til at høre fra dig, og hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Kettehøjs personale på 4328 3374 og/eller funktionsleder Anette Sørensen på 3066 8358.

 

Ansøgningsfrist: 10/12 2021 kl. 12.00

Samtaler forventes afholdt: 20/12 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår: aftales individuelt jf. gældende overenskomst/SL.

 

10-12-2021 12:00
 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 35.500 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Praktisk information
Oprettet:
25-11-2021
Udløber:
10-12-2021
Kviknummer:
LJA-83010718
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning