Kontakt

Svendborg Kommune

Adresse
Søndergade, 69
5884
Gudme
Telefon 40631397

Svendborg Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 21-12-2021

Sydbo søger en pædagog eller medarbejder med anden relevant uddannelse

Organisatorisk omstillingsproces på Sydbo. Vil du være med?

Det nye Sydbo søger en pædagog eller medarbejder med anden relevant uddannelse pr. 01.03.22 eller tidligere, hvis muligt. Vi søger en kollega, der ønsker at gøre en forskel for borgere med et stort plejemæssigt støttebehov samt behov for pædagogisk støttet struktur og faste rammer. Vi er midt i implementeringsfasen af en organisatorisk omstillingsproces med fokus på arbejdspladsens miljø, trivsel og kommunikation. Vil du være en del af dette 3-årige projekt, og trives du i et tværfagligt arbejdsmiljø, så er det dig, vi søger!

Sydbo er et bo- og aktivitetstilbud, beliggende i Stenstrup, Svendborg Kommune. Bo- og aktivitetstilbuddet ligger på samme matrikel.
På Sydbo bor voksne mennesker med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, under servicelovens §104, §107 og §108. Målgruppen er overvejende immobile voksne med multiple funktionsnedsætteler. Dette betyder, at de fleste borgere har et stort behov for pleje samt fuldstændig støtte til alle ADL-opgaver. Flere af borgerne har desuden behov for en fast struktur med forudsigelighed og genkendelighed, hvor rammen er bestemt ud fra den enkelte borgers udviklingstrin. Vi har borgere, som kan vise udadreagerende adfærd, hvis ikke dagligdagen kører som vanligt.
Vi arbejder systematisk ud fra borgerens indsatsmål således delmål, udvikling og rehabilitering går hånd i hånd.

På botilbuddet bor der 24 borgere i alderen 22-83 år fordelt på 3 huse. Arbejdsplanen er fleksibel med en vejledende 12 ugers grundplan. Der arbejdes som udgangspunkt i 8-timers vagter i tidsrummet 6-22.30. Dette er gældende både på hverdage, hver 2. weekend samt på helligdage.
Den ledige stilling er på 30 timer ugentligt.

På Sydbo er der ansat følgende faggrupper: Pædagoger, pædagogiske assistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og omsorgs- og pædagogmedhjælper.
Vi har et tæt samarbejde med pårørende, terapeuter, sygeplejersker, neurologer, psykiatere, læger samt andre relevante samarbejdspartnere.

I forbindelse med ledelsesskift på Sydbo har vi set et behov for at tænke nye tanker. Dette indebærer en systemisk proces med fokus på udvikling af arbejdspladsen, som er igangsat d. 01.10.21. Retningen vi ønsker at gå på Sydbo, er skabt i samarbejde mellem ledelsen og personalet ved afholdelse af 2 temadage i sensommeren 2021.
Som nyansat vil du være med til at bane vejen mod det nye Sydbo.

Pædagogik: 
Borgerne på Sydbo har mange fysiske og psykiske udfordringer af forskellig grad, og de ligger indenfor et meget bredt spænd ift. kognitivt niveau. Her bor borgere med multihandicaps, syndromer, psykiatriske diagnoser mm. Nogle kan udvise udadrettet eller selvskadende adfærd.
Fælles for alle borgerne er, at de har et stort behov for specialiseret faglighed og tilgang samt pleje og omsorg.

På Sydbo arbejdes der pædagogisk efter flere forskellige faglige metoder, fx: anerkendende tilgang (KRAP), neuropædagogisk – og rehabiliterende tilgang. Der er fokus på facilitering af fagligheden i pædagogisk praksis, bl.a. ved faglig sparring og VISO-forløb, som redskab til implementering i dagligdagen og som går hånd i hånd med borgerens indsatsplan.

Sundhedsfagligt:
Sydbo bliver også betegnet som et behandlingssted. Det betyder, vi skal kunne leve op til de krav, som Styrelsen for Patientsikkerhed stiller os, hvorfor vi lige nu er i gang med at styrke den sundhedsfaglige indsats omkring vores borgere.
Dette er et stykke arbejde, som også det pædagogiske personale har en opgave ind i.

Du er:

  • Uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse.
  • Nysgerrig, anerkendende og motiverende.
  • En holdspiller og kan se dig selv i det tværfaglige team.
  • Professionel i dit faglige virke.
  • En person der har lyst til at arbejde med borgergruppen. Erfaring på dette område er en fordel.
  • Vant til at bruge pædagogikken i plejeopgaverne.
  • Klar på at arbejde procesorienteret ud fra de pædagogiske tilgange på Sydbo.
  • Vant til eller har kendskab til sansestimulering og ser mulighederne for dette gennem hele dagligdagen.
  • Loyal overfor de strukturer og aftaler, der er i huset.
  • Klar på at arbejde med pædagogiske udviklingsprocesser for borgeren ud fra den pædagogiske ramme, som Sydbo praktiserer.
  • Fleksibel i varetagelsen af opgaver og kan stadigvæk holde fokus.
  • God til at organisere og systematisere dit arbejde.
  • Vant til at se dokumentation som et vilkår i arbejdet, og kan kommunikere mundtligt og skriftligt samt håndtere IT på brugerniveau.
  • Klar på at varetage kontaktpersonrollen, formulere skriftligt materiale til opfølgningsmøder samt deltagelse i opfølgningsmøder, møder med samarbejdspartnere – også de svære samtaler med pårørende.
  • I besiddelse af kørekort B og er villig til at køre i Sydbos busser. 
Vi kan tilbyde:
  • En fantastisk skøn borgergruppe med individuelle behov, ressourcer og udfordringer.
  • Et spændende arbejdssted med tværfaglige samarbejdspartnere, hvor borgeren er i fokus.
  • Kolleger, der brænder for borgergruppen.
  • En arbejdsplads, hvor humoren gerne fylder meget.
  • En arbejdsplads, hvor der er mulighed for indflydelse og medansvar.
  • Teammøder hver anden uge.
  • Faglig sparring.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen og ønsker at høre mere om Sydbo og vores borgere, anbefaler vi, du kontakter afdelingskoordinator Cathrine Pedersen på tlf. 40142629 eller afdelingsleder Lisbeth Juul Windeler på tlf. 20343215 på hverdage mellem klokken 9-14.
Af hensyn til borgerne, der bor på Sydbo, ønsker vi ikke besøg inden stillingen evt. ansøges.

Samtaler afholdes d. 27.01.2022.



Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer, rigt foreningsliv, samt folkeskoler i top og med særligt fokus på bevægelse og sport. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 58.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Praktisk information
Oprettet:
21-12-2021
Udløber:
24-01-2022
Kviknummer:
LJA-83127067
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning