Kontakt

Botilbud Bogense - Senhjerneskade

Adresse
Harritslevvej 7
5400
Bogense
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Botilbud Bogense - Senhjerneskade

|
Fyn
|
Indrykket 23-12-2021

Botilbud Bogense - Senhjerneskade søger ny kollega med socialfaglig baggrund - Handicap og Psykiatri, Nordfyns Kommune

  • Er du specialist inden for hjerneskade og neuropædagogik eller drømmer du om at blive det?
  • Og er du klar til at udspille din faglighed i tværprofessionelt samarbejde med kollegaer, pårørende og i samarbejdet med borgerne?
Hvis du kan svare ja til dette, så håber vi på og glæder os til at få din ansøgning.

Vi har borgertilgang, efter vi er flyttet i helt nye lokaler med flere borgerlejligheder. Derfor søger vi en ny kollega med socialfaglig baggrund såsom socialpædagog, pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistent m.fl.

Stillingen er som udgangspunkt på mellem 32-37 timer om ugen, og arbejdsrullet er fordelt på primært dagvagter og med ca. 4-6 aftenvagter samt tjeneste hver 2. weekend, men vi kigger meget gerne i fællesskab på ønsker til arbejdsrul og -tiderne. Stillingen ønskes besat fra den 1. marts 2022.

Om os:
Botilbud Bogense er et døgntilbud til voksne borgere (+18 år) med moderat til meget svær erhvervet hjerneskade, i en sådan grad at den fysiske og/eller psykiske funktionsevne er betydeligt nedsat, herunder borgere med immobilitet og multiple funktionsnedsættelser.

Vi er en personalegruppe på ca. 25 faste medarbejdere samt tilkaldevikarer fordelt på faggrupperne social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger, sygeplejersker og omsorgsmedarbejdere. Vi har stort fokus på stærke monofaglige faggrupper, da vi ser det som en forudsætning for at kunne lykkes med det tværfaglige samarbejde. Vi arbejder rehabiliterende og tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker til det gode hverdagsliv. Vi yder støtte til at udvikle og vedligeholde kognitive, sociale, fysiske, psykiske og emotionelle færdigheder med afsæt i den neuropædagogiske tilgang. Derudover er vi uddannelsessted for både SSA-elever og sygeplejerske studerende.

Botilbud Bogense er den 1. oktober 2021 flyttet i helt nye lokaler, hvor der har været fuld fokus på ovenstående målgruppe ved bl.a. indtænkning af lyd- og lysfølsomme borgere samt muligheden for rehabilitering af borgerne i det nye træningscenter og sanseintegrationsrum, som de nye lokaler rummer. Lokalerne rummer derudover 12 lejligheder samt et aktivitetstilbud med tilhørende cafémiljø.

Vi tilbyder:
  • Medindflydelse og ansvar i opgavefordelingen
  • Engagerede kollegaer i teams, hvor fællesskab og medansvar er nøgleordene
  • Vi arbejder i en værdibaseret organisation med udgangspunkt i ordentlighed, troværdighed, åbenhed og synlighed
  • Vores målsætning er at se og inddrage beboernes ressourcer
  • Vi arbejder rehabiliterende med kerneopgaven for øje og et ønske om at inddrage pårørende
  • Den tidlige indsats mhp. forebyggelse er i fokus i vores daglige arbejde. I Nordfyns Kommune arbejder vi med afsæt i principperne sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
  • Målet med den tværfaglige indsats er, at man som beboer fortsat kan leve det liv, man ønsker
  • En arbejdsplads i rivende udvikling og med borgeren i centrum
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling blandt andet gennem efteruddannelse og kontinuerlig supervision.
Vi forventer:
  • På Botilbud Bogense skal du kunne arbejde helhedsorienteret og vægte faglighed højt
  • Erfaring med målgruppen og/eller lyst til at arbejde med denne specifikke målgruppe af borgere
  • Vi forventer, at du kan tilrettelægge hverdagen og altid stræber efter at løse arbejdsopgaverne på et højt fagligt niveau
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med den neuropædagogiske tilgang samt low arousal
  • Vi vægter relationsdannelse højt, og du skal kunne se værdien i dette
  • Have evne til selvstændig formidling i den daglige dokumentation, i målsætningsarbejdet, i statusbeskrivelser og på møder samt til eksterne samarbejdspartnere
  • Da vi vægter de menneskelige egenskaber meget højt er imødekommenhed, fleksibilitet, tolerance og positiv tilgang til arbejdet nøgleord. Vi forventer en teamplayer og en faglig rollemodel
  • Vi forventer, at du har hjertet med, bruger din sunde fornuft og er professionel i opgaveløsningen.
Ansættelsesprocessen:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos teamleder Kristian Juul Kjærgaard, tlf. 21 74 66 77. Telefoniskkontakt kan dog først ske fra den 3. januar 2022 grundet ferie.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV samt relevante bilag senest onsdag den 19. januar 2022 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 21. januar 2022.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=be6c42f3)

Praktisk information
Oprettet:
23-12-2021
Udløber:
19-01-2022
Kviknummer:
LJA-83138456
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning