Kontakt

Hjørring Kommune

Adresse
Springvandspladsen 5
9800
Hjørring

Hjørring Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 01-01-2022

Socialpædagoger til botilbuddet Bispehuset

Hjørring Kommune søger 3 socialpædagoger til botilbuddet Bispehuset, beliggende i Hjørring midtby - 2 faste stillinger og 1 barselsvikariat. Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Stillingerne er på 30 timer ugentligt og indebærer dag- og aftenarbejde samt skiftende vagter i weekend og helligdage. Vi dækker 365 dage om året.

Botilbuddet, der er for borgere med udviklingshandicap, har plads til 22 borgere fordelt på 3 etager i et §108-tilbud samt en etage med plads til 7 borgere i et §107-tilbud.
Læs mere om botilbuddet her:   Bispehuset


Dine arbejdsopgaver:
Arbejdet består i at støtte den enkelte borger til at træffe selvstændige valg og til i videst muligt omfang at have indflydelse på eget liv. Formålet med arbejdet er at vedligeholde og udvikle borgernes personlige færdigheder, og i det hele taget at medvirke til at skabe rammer og struktur for et liv med indhold, herunder dannelse og vedligeholdelse af sociale netværk.

 
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor:

  • du arbejder for og med borgere med meget forskellige behov
  • vi ser muligheder fremfor begrænsninger
  • der er plads til alle, og de individuelle behov er i højsædet
  • mestring af eget liv har stor bevågenhed.

Vi søger kollegaer, der:
  • har respekt og forståelse for, at arbejdet foregår i borgernes hjem
  • kan arbejde selvstændigt og udvise ordentlighed i opgaveløsningen
  • forholder sig fleksibelt til andres normer og adfærd
  • kan formulere sig skriftligt i forhold til dokumentation
  • ligesom os lægger vægt på kommunikation
  • er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv både i forhold til din leder og dine kollegaer.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Er du nysgerrig på jobbet, og har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Lene Høyrup på tlf. 4193 6907 i tidsrummet kl. 8-12.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 3. februar 2022. Ansøgningsfristen er den 23. januar 2022.

Forud for endelig ansættelse indhentes straffeattest.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Læs mere her: Røgfri arbejdstid

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
 

Praktisk information
Oprettet:
01-01-2022
Udløber:
23-01-2022
Kviknummer:
LJA-83164070
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning