Kontakt

Region Midtjylland

Adresse
Skovstien 2
6990
Ulfborg

Region Midtjylland

|
Vestjylland
|
Indrykket 03-01-2022

Ulfborghus søger pædagogisk personale til faste stillinger

Grundet tilgang af børn søger Ulfborghus medarbejdere med socialpædagogisk baggrund eller en anden relevant social- eller sundhedsfaglig baggrund.

Ulfborghus er et specialiseret bo- og behandlingstilbud målrettet børn og unge inden for autismespekteret og/eller med en tilknytningsforstyrrelse.

Ambitionsniveauet er højt. I Specialområde Børn og Unge vil vi være Danmarks førende specialtilbud til udsatte børn og unge - og Ulfborghus skal understøtte dette som et højt specialiseret døgntilbud for børn og unge med autisme og autismelignende træk.

Om stillingerne:
Vi mangler flere faste medarbejdere. Der er tale om stillinger på 37 timer om ugen, men med mulighed for deltid. Stillingerne er med opstart den 1. marts 2022, eller snarest derefter.

Vores nye kollegaer får til opgave, i samarbejde med tilbuddets øvrige personale, at varetage det pædagogiske arbejde med børnene og de unge både i døgnafsnittet Ulfborghus og i Aflastningen ved Ulfborghus. Her er god mulighed for at blive introduceret til opgaverne og få sparring i dagligdagen, da der altid er flere på arbejde samtidig. Arbejdsopgaverne består blandt andet i at støtte borgerne i alle dagligdagens gøremål, samt i at medvirke ved mål- og udviklingsarbejde.

Arbejdsopgaverne er meget alsidige og spænder fra de helt praktiske opgaver med støtte i den daglige hygiejne, til svære psykosociale og sundhedsfaglige udfordringer. Indsatsen skal løbende tilpasses den enkelte borgers muligheder, ressourcer og ønsker, og altid tage sit udgangspunkt i den kommunale handleplan. Du kommer også til at deltage i almindelig daglig husførelse og rengøring.

Hvem er du?
Vi forventer, at du har en uddannelse som socialpædagog, ergoterapeut, sygeplejerske eller en anden relevant uddannelse, gerne med kendskab til området, og at du brænder for at arbejde med børn og unge.

Vi lægger også vægt på at:

  • Du har lyst og evne til at yde basal hjælp til borgere med komplekse sociale og psykiske udfordringer.
  • Du har stor bevidsthed om din egen faglighed
  • Du besidder personlig modenhed og en bevidsthed om at bruge dig selv i relationen til primært borgerne, sekundært til kolleger og andre samarbejdspartnere.
  • Du har viden om eller er interesseret i neuroaffektiv udviklingspsykologi, autismepædagogik og Low Arousal.
  • Du er fagligt reflekterende, både i forhold til dig selv og din omsorg for barnet/den unge.
  • Dit overblik og din ro bunder i et godt kendskab til dig selv og din reaktion i stress-situationer. Du evner at sætte tydelige grænser på en rolig og anerkendende måde.
  • Du har viden og evne til at håndtere psykiske såvel som fysiske konflikter.
  • Du er villig til at arbejde med din egen faglige udvikling, indgå i supervisionssammenhænge og har lyst og mod på at arbejde med din egen selvagens.
  • Du har gerne kendskab til Lov om voksenansvar og kvalitetsmodellens 7 temaer og lyst til arbejde ud fra disse.
  • Du har gode skriftlige færdigheder og arbejder målrettet med dokumentation samt andre daglige registreringer.
  • Du er indstillet på praktisk arbejde.
  • Du har gyldigt kørekort (B).
Vi tilbyder:
  • Et stærkt team af pædagoger, som har en bred erfaring med arbejdet inden for autismeområdet.
  • En afdeling med høj faglighed og med fokus på udvikling og trivsel for både børn og unge og personale.
  • Strategisk og personlig kompetenceudvikling.
  • Udstrakt kompetence og ansvar i et tværfagligt kollegateam.
  • Supervisionsforløb og fortløbende undervisning, uddannelse og opkvalificering.
  • Engagerede kollegaer som alle tager ejerskab i en afdeling med god kultur, trivsel og humor.
  • Pædagogiske udfordringer på såvel et fagligt som personligt niveau.
  • En afdeling som støttes af SBU's stab af eksempelvis psykologer og sundhedsfagligt personale.
  • En rød tråd i behandlingsarbejdet og en nærværende og synlig ledelse.
Hvem er vi?
Ulfborghus er et specialiseret bo- og behandlingstilbud under Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland. Der er 13 døgn- og aflastningspladser, og tilbuddet er målrettet børn og unge mellem 5-17 år, inden for autismespekteret og/eller med tilknytningsforstyrrelser, som kan profitere af autismepædagogik. Målgruppen kan desuden have komoorbiditet bl.a. i form af psykiatriske lidelser og adfærdsproblemer.
Ulfborghus er ét samlet tilbud, men fysisk indrettet med en døgnafdeling og en aflastningsafdeling, samt et specialpædagogisk enkeltpersonsprojekt. Ulfborghus drifter desuden et internt undervisningsmiljø med 10 pladser.

Til afdelingerne er knyttet et kontaktteam, som varetager planlægning og gennemførelse af det praktiske arbejde samt det pædagogiske udviklingsarbejde omkring børnene og de unge. Som medarbejder på Ulfborghus vil du blive tilknyttet et kontaktteam. Den enkelte medarbejder har uddelegerede ansvarsområder i forhold til de opgaver teamet skal løfte. Borgerne medinddrages i alle gøremål ud fra den enkeltes forudsætninger. Det daglige nærmiljø danner basis for borgernes trivsel og tryghed, samtidig med at det giver grobund for udvikling af selvstændighed.

Læs mere om os på www.sbu.rm.dk.

Om SBU:
SBU består af otte specialiserede afdelinger, fire interne skoler og en specialbørnehave, som hver dag yder en individuelt tilpasset indsats for børn og unge med kognitive vanskeligheder, nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne, udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige- og sundhedsfaglige problemstillinger. Herudover tilbyder vi STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud.

Det gør os i stand til at træde til, når kommunerne efterspørger et særligt specialiseret tilbud. For os er det en vigtig samfundsmæssig opgave at skabe muligheder for de mest udsatte børn og unge. Vi arbejder tæt sammen med pårørende, kommuner og andre myndigheder for at sikre de allerbedste rammer for vores målgrupper.

Vi vil være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Derfor lægger vi vægt på uddannelse, innovation og udvikling, så vi også fremover sikrer høj kvalitet og specialisering i vores tilbud.

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem den forhandlingsberettigede fagorganisation og Danske Regioner. 

Flere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Jesper Halkjær Kronbæk på telefon 2399-6098, eller ved teamleder Betina Bagge Poulsen på telefon 2164-1156. Vi står gerne til rådighed med en snak og en evt. rundvisning, så du kan få en fornemmelse af vores sted.

Ansøgningsfristen er den 26. januar 2022.

Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

Praktisk information
Oprettet:
03-01-2022
Udløber:
26-01-2022
Kviknummer:
LJA-83170917
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning