Kontakt

Gladsaxe Kommune

Adresse
Carl Blochs Alle 7
2860
Søborg
Telefon 39575000
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Gladsaxe Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 04-01-2022

Medarbejder til Gladsaxe Psykosociale Tilbud

Er brobygning, borgerinddragelse, tværfagligt samarbejde, fleksible arbejdstider og frihed under ansvar noget for dig, så søger vi en medarbejder på 34 timer pr. uge til en opsøgende indsats for borgere med psykosociale udfordringer i Carlshuse til at arbejde om aftenen og hver anden weekend.

Carlshuse er et samværs- og aktivitetstilbud, hvor vi også støtter borgere i egen bolig. I Carlshuse har borgerne mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter og kurser. Huset rummer endvidere en café, frivilligindsats, kreativt værksted, computerrum og en dejlig have.

Sådan arbejder vi i den opsøgende indsats
I Carlshuse samarbejder vi med mennesker med psykosociale udfordringer, og støtter dem til at blive en del af et fællesskab og bryde eventuelt isolation og ensomhed i deres hverdag. Det kan være i Carlshuse, men også i kommunens foreningsliv i Gladsaxe eller andet, som borgeren ønsker. Vi er brobyggere for disse mennesker, og vores funktion er at give dem en støttende hånd, så de kommer godt i gang. Rent praktisk introducerer vi dem for tilbud i Gladsaxe Kommune. Vi tilbyder at gå med dem eksempelvis 3-5 gange til en aktivitet for at de kommer godt i gang og er trygge ved selv at fortsætte, og vi laver et stort opfølgningsarbejde for at støtte dem til fastholdelse.

En anden vigtig del af vores arbejde er kontakten til andre instanser og samarbejdspartnere, hvor vi profilerer os selv, så vores samarbejdspartnere kontakter os i deres møde med borgerne.

I Carlshuse arbejder vi ud fra et defineret metodekatalog, hvor rehabilitering og recovery er grundlæggende tilgange, og vi har en tro på at alle mennesker har ressourcer, og kan komme sig af psykisk sygdom.

Du kommer til at have et tæt samarbejde med to andre kollegaer, som arbejder i den opsøgende indsats. De er ansat i kombinerede stillinger, hvor de både arbejder med denne del samt støtter borgere efter §85 i egen bolig. Du vil endvidere komme til at samarbejde tæt med andre organisationer i kommunen - særligt Cafe Carl i Carlshuse og andre tilbud på socialområdet. Endvidere vil du have et samarbejde med dine andre kollegaer på tværs af huset og din daglige leder. Du bliver en del af en arbejdsplads med stort fokus på udvikling af det gode arbejdsmiljø.

Du skal have lyst til at arbejde i ydertimerne, eksempelvis kl. 13-21 og hver anden weekend (lørdag og søndag). Du arbejder ud fra et fastlagt arbejdstidsskema, som dog er fleksibelt ud fra borgernes behov. Der vil være en løbende dialog mellem dig og din leder i forhold til at tilpasse arbejdstidsskemaet, da det er en nyoprettet stilling, som du har mulighed for præge.

Café Carl i Carlshuse har åbent tre aftener om ugen og en lørdag om måneden. Her vil der være mulighed for at støtte borgerne til at blive en del af dette fællesskab. Endvidere vil vi også meget gerne støtte borgerne til at blive en del af foreningslivet i Gladsaxe Kommune, som ofte også foregår om aftenen.

Vi søger dig som kollega, fordi du

  • har erfaring inden for det psykosociale område
  • er god til at få kontakt til mennesker
  • har en god tålmodighed og er vedholdende i dine relationer
  • brænder for det psykosociale område og at støtte mennesker som har behov for det
  • tror på at fællesskab og aktiviteter er en vigtig faktor for recovery
  • er god til forandringer og til at se nye muligheder
  • er god til at samarbejde både med borgerne og tværfagligt
  • er dygtig til motivationsarbejde

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i følge overenskomst.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte daglig leder Anne Bjerre Schmidt på telefon 40 37 87 52.

Ansøgningsfrist
Den 16. januar 2022.

Vi forventer at holde samtaler mandag den 24. januar 2022

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Praktisk information
Oprettet:
04-01-2022
Udløber:
16-01-2022
Kviknummer:
LJA-83171180
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning