Kontakt

Esbjerg kommune

Adresse
Åmoseparken 3
6710
Esbjerg V

Esbjerg kommune

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 04-01-2022

3 socialfaglige medarbejdere til spændende stillinger på botilbud, Åmoseparken 3

På Åmoseparken 3 arbejder vi hver dag på at skabe trivsel, udvikling og forandring for borgere med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Vi søger tre nye kollegaer, der deler vores begejstring for at kombinere en høj faglighed med pædagogisk og nærværende støtte.

Åmoseparken 3
Åmoseparken 3 er en del af Udviklingscenter Vest, der er Esbjerg Kommunes samlede tilbud på handicapområdet. Her bor 16 borgere i alderen 21-75 år. Vi arbejder målrettet på at skabe den bedst mulige hverdag for alle borgerne, med fokus på at møde borgerne ud fra deres individuelle forudsætninger.
Målgruppen på Åmoseparken 3 er borgere med fysisk og psykisk udviklingshæmning. 12 af borgerne er kørestolsbrugere, og du vil derfor blive oplært i forflytning mv.

Vi er en arbejdsplads i udvikling. Her er fagligt veluddannede medarbejdere, der både arbejder professionelt og med stor omsorg. Her skal være hjemligt og trygt for borgerne at bo, samtidig med at vi er en professionel arbejdsplads. 
Vi tilbyder, for en del af borgerne, sammenhængende bo- og aktivitetstilbud. Det betyder at aktivitetstilbuddet er en integreret del af vores hverdag, hvor borgerne tilbydes aktiviteter, gerne med fokus på det sanselige.
Vi har et fast årshjul med aktiviteter der relaterer sig til de naturlige holdepunkter hen over året såsom fastelavn, påske, sommer, halloween, jul mv.

Hos os er der ikke mange dage, der er ens, så det er vigtigt, at du holder af at veksle mellem at arbejde struktureret og samtidig kunne være fleksibel. Vi synes, det skaber den dynamik, der gør hverdagen spændende og afvekslende, og vi hjælper hinanden, hvis tempoet i perioder bliver for højt. Og selv om vi som medarbejdere nogle gange afviger fra planen, så ser vi det som vores pædagogiske opgave at sikre, at borgerne oplever struktur og forudsigelighed og er trygge.

Vi værner om arbejdsglæden og husker på at med vores målgruppe skal man være gode til at se en stor succes ved en lille forandring.

For at kunne jonglere med alle de vigtige opgaver, er det vigtigt, at:

  • Du har en uddannelse som pædagog, pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistent eller ergoterapeut, og arbejder ud fra en ressourceorienteret og anerkendende tilgang
  • Du skal have lyst til at indgå aktivt i et fagligt miljø og besidde et højt fagligt refleksionsniveau. Vi forventer at du har lyst til at videreudvikle dine faglige kompetencer sammen med dine kollegaer.
  • Du kan arbejde med og i struktur, og anser det for et vigtigt redskab i den individtilpassede indsats. Du kan tænke kreativt i opgaveløsningen og forstå borgere der ikke selv kan udtrykke sig verbalt.
  • Du kan formulere dig på skrift og i tale og ser det som en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Vi er mange mennesker om de samme mål og det er derfor nødvendigt, at vi kan dokumentere og skriftliggøre vores arbejde på en korrekt og anvendelig facon.
  • Du har kørekort, så du kan køre med borgerne til eksempelvis læge og sygehus.

Det er en fordel hvis du har kendskab til det socialpædagogiske IT-værktøj Sensum Bosted.

Arbejdstiden er 30 timer i ugen og er ligeligt fordelt mellem dag- og aftentimer. Da tilbuddet er døgndækket, arbejdes der hver anden weekend, ligesom der må forventes arbejde på helligdage og til højtider.
Der er mulighed for at have indflydelse på planlægningen af egen arbejdstid via ønskesystem.

Mere om Udviklingscenter Vest
I Udviklingscenter Vest driver vi 22 botilbud og ni aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Desuden sørger vi for støtte til borgere i egen bolig. Vi er ca. 520 engagerede medarbejdere, og i vores bo- og dagtilbud støtter vi i alt ca. 700 borgere.

Det er vigtigt for os i Udviklingscenter Vest, at alle medarbejdere kan være stolte af at være med til at yde en vigtig indsats. Hvis du bliver ansat hos os, vil du blive mødt med tillid til, at du arbejder professionelt, men vi tager selvfølgelig ansvar for at hjælpe dig godt i gang. Vi løfter i flok, og du vil samarbejde tæt med både de nærmeste kolleger og med andre i resten af organisationen.

Du kan læse meget mere om vores arbejdsplads her:
www.udviklingscentervest.esbjergkommune.dk/da-dk/om-udviklingscenter-vest


Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 30 timer om ugen, og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Stillingen forventes besat pr. 1. marts 2022.

Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig efter at høre mere om jobbet, så kontakt endelig Lea Fauerby på mobil 51 49 39 50. Hvis opkaldet ikke besvares, send da en sms og du vil blive ringet op.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er den 25. januar 2022, samtaler forventes afholdt 28. januar 2022.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Ansøgningen sendes elektronisk, og du kan vedhæfte din ansøgning, dit CV og relevant dokumentation i Word- eller PDF-format.
 

Praktisk information
Oprettet:
04-01-2022
Udløber:
25-01-2022
Kviknummer:
LJA-83173680
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning