Kontakt

Aarhus Kommune

Adresse
Skejbygårdsvej 37
8240
Risskov
Telefon 61929069

Aarhus Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 08-01-2022

Pædagoger søges til skønt bofællesskab for voksne med fysisk og psykisk udviklingshæmning

Om Jobbet:
Bo – og aktivitetscenter Skovlund, Skejbygårdsvej 29-37, 8240 Risskov søger 2 socialpædagoger til faste stillinger med et ugentligt timetal på 30-37 timer med opstart snarest muligt.

Bo – og aktivitetscenter Skovlund er et dynamisk og levende døgntilbud for voksne borgere over 18 år med udviklingshæmning. Bo-og aktivitetscenteret består af 4 huse med 26 borgere samt 2 aflastningspladser.

Aldersgruppen er 18 – 65 år, og beboerne er fysisk og/eller psykisk udviklingshæmmede og har derfor behov for pædagogisk støtte og hjælp i alle døgnets timer. Nogle beboere kan med guidning klare personlig hygiejne, af- og påklædning, andre har brug for hjælp til dette.

Alle beboer benytter dagtilbud og er ude af huset i dagtimerne. Du skal være med til at give beboerne trygge rammer i deres eget hjem.  Vi tilstræber at skabe en tryg og behagelig hverdagsramme præget af forudsigelighed og genkendelighed for beboerne og et udviklende miljø, hvor vi arbejder med nærmeste udviklingszone i bestræbelserne på at den enkelte opnår individuel livsmestring og oplever sig som en aktiv borger.


Din profil:

  • Du er uddannet pædagog.
  • Du ser KRAP som dit naturlige pædagogiske fundament og er nysgerrig på at krav og ressourcer er på samme niveau.
  • Du vil gerne være med til at sikre borgeren altid er i centrum.
  • Du kan lide at arbejde selvstændigt, men også indgå i teamsamarbejde
  • Du har lyst og måske erfaring med at arbejde tværfagligt internt og med pårørende.
  • Du kan formidle både mundtligt og skriftlig, herunder It-kommunikation.
  • Du er initiativ og kreativ tankegang til eks. at kunne skabe alternative tilgange og tænke innovativt på opgaveløsningen.

Vi ønsker, at du på den personlige del:

  • Er positiv og udviklingsorienteret.
  • Er nærværende og løsningsorienteret i forhold til arbejdet.
  • Har humor, er jordnær og har et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Er loyal og fleksibel. 

Ved Skovlund er vores pædagogiske mål:

  • At skabe et trygt og udviklende bo-miljø, hvor relationer, samvær og dialog danner grobund for en indholdsrig hverdag for borgerne med borgerens selvbestemmelse i fokus.
  • At skabe et unikt og trygt hjem for borgerne.
  • At have fokus på omsorg og inddragelse af den enkelte borgers ønsker og behov.
  • At arbejde i dagligdagen ud fra udarbejdede handleplansmål, og med fokus på den enkelte borgers sundhedsmæssige tilstand.

Derfor skal du vælge os:
Vi er en masse friske kolleger, som venter på den - for os - rette nye medarbejder.
Du vil på Skovlund møde de skønneste beboere, som glæder sig til at byde dig velkommen.

På Skovlund kan vi tilbyde:

  • En meget dejlig og alsidig beboergruppe.
  • Stor selvstændighed i opgaveløsning og indflydelse på opgaverne.
  • Et botilbud, som er i kontinuerlig udvikling.
  • Et botilbud, som vægter faglig udvikling, dialog og professionalisme, hvor det er tilladt at undres over praksis og hvor tværfaglig praksis skal ses i dagligdagen.
  • Et botilbud, som har fokus på løbende kompetenceudvikling.
  • Et fagligt dygtigt og engageret personale med et stærkt kollegialt fællesskab.
  • Højt til loftet, hvor dine ideer og løsninger er kærkomne i et foranderligt miljø.
  • Fokus på det gode arbejdsmiljø.

Tilbuddet ledes af to afdelingsledere. Bofællesskabet Skovlund er organiseret i Borgercenter Nord, Voksne, Job og Handicap, Socialforvaltningen i Aarhus Kommune.

I Borgercenter Nord arbejdes der ud fra Aarhus Kommunes grundlæggende værdier om Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng Vi arbejder efter Lov om Social Service. Vores pædagogiske fundament er Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP). Vi benytter os desuden af metoderne ASK (alternativ supplerende kommunikation) og OCN (open college network).

Løn og ansættelsesvilkår:

Dine arbejdstider vil være skiftende med både morgen og aftenvagter, og du skal forvente weekendarbejde hver 2. weekend. 

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingerne er på et timetal mellem 30-37 timer om ugen.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsledere Kasper Christiansen, mail kabac@aarhus.dk telefon 61929069. Afdelingsleder Helene Friis, mail helefrii@aarhus.dk telefon 41856161

Ansøgning:

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning af sted.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

13-03-2022

Praktisk information
Oprettet:
08-01-2022
Udløber:
12-02-2022
Kviknummer:
LJA-83196833
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning