Kontakt

Esbjerg kommune

Adresse
Exnersgade 47B
6700
Esbjerg

Esbjerg kommune

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 11-01-2022

Barselsvikariat som socialfaglig medarbejder på Esbjerg Forsorgshjem.

Esbjerg Forsorgshjem søger en socialfaglig medarbejder på 34 timer ugentligt. Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2022, eller snarest derefter. Vikariatet strækker sig over 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Om os
Forsorgshjemmet er et tilbud efter Servicelovens § 110 med plads til 28 beboere. De er karakteriseret ved at være hjemløse, men flere har også problematikker som misbrug, psykisk sygdom, økonomiske vanskeligheder m.m.
 
Som medarbejder på Forsorgshjemmet bliver du en del af et engageret team. Din rolle bliver at understøtte beboerne, så de på sigt formår at skabe en hverdag i egen bolig og ikke ende i hjemløshed igen.

De daglige opgaver omfatter bl.a.:

  • Modtage og indskrive nye beboere.
  • Omsætte faglighed effektivt og konkret i dit daglige arbejde med beboerne.
  • Lave dokumentation igennem observationer, refleksioner og samtaler.
  • Arbejde med resultatdokumentation i samarbejde med kollegaer og myndighed.
  • Være kontaktperson for beboere.
  • Udlevering af medicin.
  • Udføre praktiske opgaver i huset.

Det er vigtigt du er i stand til at skabe stærke relationer og samarbejde med beboerne og andre faggrupper. Det forventes du har faglig forståelse for de komplekse problemstillinger beboerne befinder sig i.

Der er stor faglig frihed i dit arbejde, og du skal være i stand til at træffe faglige og velbegrundede beslutninger.
 
Du skal forvente at arbejde både dag, aften og helligdage, samt vagter hver anden weekend.

Vi forventer, at du:
  • Har relevant faglig baggrund.
  • Gerne praktisk erfaring i arbejdet med målgruppen.
  • Trives i en - til tider - hektisk hverdag.
  • Er en professionel, visionær og åben teamplayer.
  • Tør udfordre traditionel tænkning i opgaveløsningen.
  • Kan tilpasse din kommunikation i øjenhøjde.
  • Kan formulere dig skriftligt.
  • Kan træffe faglige og velbegrundede beslutninger.
  • Har kendskab til Bosted/Sensum (dog ikke et krav)
  • Kan løse opgaver, som ikke direkte relaterer til dit fag, og som kan have praktisk karakter.

Vores arbejdsplads er et sted hvor:
  • Arbejdsdagen er udfordrende og afvekslende.
  • Der er en kompetent og engageret personalegruppe.
  • Et åbent og uformelt arbejdsmiljø.
  • Et job med stor indflydelse på dit arbejde.
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor der til stadighed udvikles på rammer og metoder.

Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dan Jul Mortensen for yderligere oplysninger på mail: djm@esbjerg.dk

Løn i henhold til overenskomsten herunder ny løn.

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Ansøgningsfrist: Den 25. januar 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”sende ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
 

Praktisk information
Oprettet:
11-01-2022
Udløber:
25-01-2022
Kviknummer:
LJA-83213196
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning