Kontakt

Trabjerggård I/S

Adresse
Vesterbyvej 12
7160
Tørring
Telefon 75676214

Trabjerggård I/S

|
Østjylland
|
Indrykket 24-05-2022

Socialpædagogiske tilkalder vikarer, søges til Bo- og beskæftigelsestilbuddet Trabjerggård snarest

Trabjerggård består af 38 pladser fordelt på 3 boenheder, samt et antal boliger med tilknyttet §85 støtte. Borgerne er i aldersgruppen 18-40 år bl.a. med diagnoser indenfor autismespektret, ADHD, tilknytningsforstyrrelser og generelle kognitive forstyrrelser. Vi arbejder jf. servicelovens §§ 85, 103, 104 og 107, 108, Lov om STU samt Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.

Trabjerggård modtager ikke stærkt udadreagerende borgere, eller borgere i et aktivt misbrug.

Trabjerggårds kerneydelser er at skabe et miljø med fokus på tryghed, tillid og udvikling, hvor der sættes stort fokus på en miljøterapeutisk, pædagogisk og praktisk tilgang, med udgangspunkt i et solidt relations arbejde, som skal hjælpe borgerne videre, i forhold til en løbende udvikling af deres funktionsniveau.

Vi søger vikarer, der har erfaring på området, er under uddannelse eller har anden relevant uddannelse.

Vagterne vil være i tidsrummet kl. 15.00/16.00-21.30 i hverdage, og kl. 9.30-21.30 i weekender. Det vil være muligt at ”booke” sig ind på vagter på vagtplanen.  

Du mestrer at være en positiv identifikationsfigur, at skabe en sund relation samt formår tydelig kommunikation. Du har lysten til at medvirke til borgerens personlige og sociale udvikling, og du kan arbejde struktureret.

Du vil ikke være alene på arbejde, og vi tilbyder god sparring og et godt kollegialt team.

Tiltrædelse sker efter nærmere aftale. Løn efter kvalifikationer. Har du interesse i stillingen, og ønsker nærmere informationer, kan du se vores hjemmeside: www.trabjerggaard.dk eller på Facebook under Trabjerggård I/S.

Har du spørgsmål i forbindelse med stillingen, kan du kontakte: Pædagogisk leder, Pernille Clausen, på mobil nr. 28434094 i tidsrummet fra kl. 08.30-10.00 på hverdage.

Sender du din ansøgning pr. mail, bedes du adressere til pernille@trabjerggaard.dk. Sender du pr. post, er adressen Trabjerggård, Vesterbyvej 12, 7160 Tørring. 

Der afholdes løbende samtaler.

Praktisk information
Oprettet:
24-05-2022
Udløber:
08-07-2022
Kviknummer:
LJA-83646063
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning