Kontakt

Fonden Hedehuset

Adresse
Fælledvej 13
9550
Mariager

Fonden Hedehuset

|
Nordjylland
|
Indrykket 25-05-2022

Socialpædagog

Pædagog

Fonden Hedehuset søger hurtigst muligt 1-2 kvalificerede medarbejdere til spændende stillinger, hvor du får muligheden for at bringe din høje faglighed i spil.

 

Opholdsstedet Rosendal 

Er du en faglig stærk, reflekteret, tydelig og anerkendende pædagog med lyst til at indgå i en dedikeret og professionel medarbejdergruppe, så er det her muligvis stillingen for dig.

 

Fakta om stillingen

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med opstart snarest muligt. Stillingen er på en forholdsvis ny afdeling under Fonden Hedehuset, beliggende på Vincavej 14 - 9500 Hobro.

Målgruppen er anbragte børn og unge i alderen 8 til 17 år, med mulighed for forlængelse. Fælles for målgruppen er, at det er børn og unge, der for størstedelen har været udsat for omsorgssvigt, har en tilknytningsforstyrrelse, psykiske vanskeligheder, personlighedsforstyrrelse og/eller kognitiv forstyrrelse.

Vores faglige fundament bygger på den Neuroaffektive forståelse, og vi er aktuelt i gang med et fælles kompetenceløft i neuropædagogik. Desuden arbejdes der ud fra KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende praksis).

Vi modtager fast ekstern supervision med et Neuroaffektivt afsæt.

I Fonden Hedehuset har vi i forvejen 2 opholdssteder med samme målgruppe, hvor der pt. ikke er ledige pladser. Med vores mangeårige erfaring med målgruppen og det aktuelle behov for pladser, åbnede vi Rosendal den 1. januar 2022. 

Vi tilbyder:

  • En fast stilling med nogle skønne, engagerede og professionelle kolleger i et forudsigeligt vagtrul (aften, døgn, weekend).
  • En spændende og behandlingskrævende målgruppe, der kalder på høj grad af forståelse/viden, tydelighed og anerkendelse. Generelt høj grad af professionalisme og dedikation.
  • En kultur der er værdibåret og tager sit afsæt i værdierne dedikation, professionalisme og den gode atmosfære. En "højt til loftet "-mentalitet i forhold til initiativ, ansvar og fleksibilitet. Vi tilstræber åbenhed og gennemsigtighed, og humor er en grundsten.

 

 

Vi forventer af dig:

Du er en fagligt velfunderet, professionel og dedikeret pædagog eller lign., der formår at bevare ro og overblik i det daglige arbejde og særligt i tilspidsede og konfliktfyldte situationer. Du formår at koble det autentiske med tydelighed og anerkendelse.

Stillingen kræver, at du formår at se det enkelte barn/unges ressourcer og udfordringer, og er medvirkende til at skræddersy indsatsen, så den matcher de individuelle behov.

Du har evnen til at bevare nysgerrigheden på egen praksis, og har et ønske om faglig udvikling i samarbejde med de øvrige kollegaer på stedet. Derudover forventer vi, at du har en vilje og evne til at sætte dine egne kompetencer i spil.

Det er en fordel, hvis du har en solid erfaring med KRAP og Neuropædagogik – samt evner at reflektere over, hvad der kan ligge til grund for adfærd.

Det vil ligeledes være yderst relevant, hvis du har solid viden og erfaring i arbejdet med børn og unge med psykiske vanskeligheder og psykiatriske diagnoser.

Du skal forvente at være kontaktperson for en eller to børn og unge. I det ligger der såvel pædagogiske som praktiske ansvarsopgaver. Du formår at arbejde målrettet, og kan dokumentere indsatserne, så de er meningsgivende for såvel børn/unge, kolleger/ledelse og myndighed. Du kan afholde målsamtaler og indgå i en motiverende rolle, og dermed skabe ejerskab hos det enkelte barn/unge.

Du er en god og åben kollega, der bidrager og tager ansvar i forhold til det gode arbejdsmiljø. Du er loyal overfor det besluttede, og bidrager konstruktivt og reflekteret i faglige drøftelser. Det er et plus, hvis du har relevant efteruddannelse, der matcher målgruppen. 

 

Ansøgningsfrist:

Vi søger hurtigst muligt, så vi læser og behandler ansøgningerne efterhånden som de kommer ind. Så skynd dig!

 

Yderligere oplysninger:

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Joan Rask på tlf. 23 66 49 45.

En motiveret ansøgning vedlagt relevante bilag, herunder bl.a. CV og dokumentation for

uddannelse sendes via Ofir ansøgersite.


Se mere på vores ansøgersite: https://hedehuset.ofir.com



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=34448f08)

Praktisk information
Oprettet:
25-05-2022
Udløber:
27-06-2022
Kviknummer:
LJA-83650096
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning