Kontakt

Gentofte Kommune

Adresse
Bank-Mikkelsens Vej 13
2820
Gentofte

Gentofte Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 07-06-2022

Medarbejder til Camillehusenes stærke daghold søges.

Vi gør verden til en del af Camillehusenes børn og unges liv Camillehusenes børn og unge oplever omsorg og udvikling Vi lærer af de beslutninger vi træffer Vi gør det sammen

Medarbejder til Camillehusenes stærke daghold søges. Her kan du bidrage med struktur og yde omsorg for børn og unge med sjældne diagnoser.

Vi søger dig, der vil arbejde med børn med funktionsnedsættelser, kan bidrage positiv til arbejdsmiljøet og kan lide at stå tidligt op.

Hvad er du med til at skabe?
Du er med til at gøre Camillehusenes børn og unge til en del af verdenen, når vi hver dag samarbejder med skoler, forældre og kommuner. Som en del af dagholdet vil du, sammen med vores natmedarbejdere, have ansvaret for, at Camillehusenes børn og unge kommer op og får en god morgen i dit selskab, hvor du vinker farvel, når bussen kører mod skole.
Du skaber struktur og forudsigelighed og styrker vores børn og unges medbestemmelse og selvstændighed, og du er med til at skabe et kærligt hjem med høj faglighed, som tager udgangspunkt i vores fire hjørnesten i vores vision for Camillehusene:

Vi gør verden til en del af Camillehusenes børn og unges liv
Camillehusenes børn og unge oplever omsorg og udvikling
Vi lærer af de beslutninger vi træffer
Vi gør det sammen

Hvordan ser hverdagen ud?
Camillehusene er en døgninstitution for 22 børn og unge i alderen 0 - 23 år. Vi er opdelt i tre huse. Vi arbejder i teams, og vi har pædagoger, social- og sundhedsassistenter, pædagogmedhjælpere og en sygeplejerske ansat. Husene deler aktiviteter og erfaringer på tværs, samt fælles retningslinjer, hvilket giver god synergi og viden på tværs. Børnene og de unge har alle multiple funktionsnedsættelser og nogle har også diagnoser inden for autismespektret, og nogle har epilepsi. De har alle omfattende behov for social- og pædagogfaglig støtte til at sikre trivsel, udvikling og et godt børne- og ungeliv. Alle børn og unge går i eksterne specialskoler eller dagtilbud.
Nogle af vores børn og unge sidder i kørestol og skal liftes, nogle har sonde og andre bruger hjælpemidler som jogger, gangstativ, m.m.

Din hverdag vil typisk ligge i dagtimerne, hvor du hjælper natmedarbejderne med at tage børn op og sende til skole. Herefter er der en række praktiske opgaver, der skal ordnes (tøjvask, opvask, tage imod varer, ordne lager/depot, m.m.), hvis der ikke er et barn hjemme pga. eks. sygdom. Der er som minimum tre andre dagmedarbejdere på arbejde samtidig med dig, men du er alene i huset og du skal kunne trives med at arbejde alene, ligesom du skal kunne disponere over din tid selv og prioritere opgaver.

Hvad får du?
Vi er et hjem og en arbejdsplads med høj faglighed med fokus på det pædagogiske, plejen og det sundhedsfaglige. Vi bruger ekstern supervision til at gøre dig bedre, og du vil gennem arbejdet få stor indsigt i et komplekst fagligt område. Dette kunne eksempelvis være beboere uden sprog, udfordrende somatiske lidelser, sjældne diagnoser, forældresamarbejde og samarbejde omkring både det sundhedsfaglige og det sociale. Vi arbejder på en opkvalificering af medarbejdere, og har i den forbindelse bl.a. haft medarbejdere på neuropædagogisk uddannelse, alternativ og supplerende kommunikation, m.m. Vi har også to studerende og praktikvejledere.
Du vil få medicinkursus og grundig introduktion af vores sygeplejerske, ligesom Camillehusenes dygtige pædagoger giver dig et omfattende introduktionsforløb til børnene.

Dine kolleger og ledelse
Du vil møde fagligt stærke og velfunderet kolleger, der brænder for deres arbejde og alle har vores børn og unge for øje.
Dine fremtidige kolleger elsker faglige diskussioner og sparring, og vil rigtig gerne have dig med.

Ledelse består af tre daglige ledere og en forstander. Ledelsen prioriterer at tage sig tid til medarbejderne og giver plads til ideer. Ledelsen har tillid til medarbejderne og de beslutninger de træffer.

Om dig
Vi forestiller os, at du er pædagog eller på anden vis har erfaring med målgruppen. Du har et drive og engagement, der gør at du vil lære. Vi skal nok sørge for at klæde dig bedst muligt på til opgaven.

Arbejdstid
Din primære arbejdstid ligger kl. 6.00 – 14.00 på hverdage og skiftende arbejdstider, hver anden weekend (7-15.30 eller 15-22). Du arbejder fem dage den ene uge og tre dage den anden.
Camillehusene er i øjeblikket i gang med et forløb om fleksible arbejdsrammer, så vi er lydhøre over for gode idéer til arbejdstider.
I sommerferien, hvor vores børn og unge er hjemme fra skole, vil arbejdstiden typisk hedde 7-15.30.

Din ansøgning
Vi vil rigtig gerne høre dine idéer til eks. sommerferieaktiviteter med børnene eller andet du synes kan være relevant.

Praktisk information
Vi afholder holder samtaler løbende og ansætter løbende.

Løn og ansættelse
Lønnen følger gældende overenskomst og bliver forhandlet med relevant faglig organisation, men vi er selvfølgelig klar til at kigge på dine nuværende forhold. Der indhentes referencer efter aftale samt straffeattest.

Har du spørgsmål vedr. stillingen er du meget velkommen til at ringe eller skrive til daglig leder Jimmy G. Bartels på enten tlf. 21586025 eller mail jiba@gentofte.dk

Praktisk information
Oprettet:
07-06-2022
Udløber:
31-07-2022
Kviknummer:
LJA-83694098
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning