Kontakt

Rudersdal Kommune

Adresse
Birkerød Parkvej 18
3460
Birkerød

Rudersdal Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 17-06-2022

Pædagog søges til enkeltmandstilbud (autismeområdet)

Vi søger kollegaer, der deler vores begejstring for at kombinere en høj faglighed med pædagogisk og nærværende støtte til nyoprettet enkeltmandstilbud. Om jobbet

Dag- og Botilbud Gefion er et specialiseret §104 og 108- tilbud for voksne mennesker med autismespektrumforstyrrelser (ASF) og tillægsdiagnoser.

Hver dag tilstræber vi at skabe en tryg og forudsigelig hverdag for de borgere, der bor og kommer hos os. På Gefion er borgeren i centrum og grundlaget for det pædagogiske arbejde, er en fælles forståelse for autisme, som en livslang og gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

Som pædagog i enkeltmandstilbud, bliver du tilknyttet et fast team med 1:1 normering i et døgnrul på 24 timer, hvoraf en del af arbejdstiden er sovende, men til rådighed for borger.

Vi arbejder helhedsorienteret, tværfagligt og teambaseret, vi anser os selv som en udviklingsorienteret og lærende organisation.

Enkeltmandstilbuddet er oprettet i en separat villa på Gefions matrikel, der er derfor mulighed for at benytte Gefions øvrige faciliteter.

Borgeren er en ung mand på 32 år med nonverbal kommunikation. Der udover autisme også har en række tillægsdiagnoser bl.a. sanseforstyrrelser. Dette kommer til udtryk gennem manisk, tvangsmæssig og impulsstyret problemadfærd. Ved dårlig trivsel kan borger have udadrettet og selvskadende adfærd, dette arbejdes der målrettet med at minimere ved nærvær, samvær samt kompenserende og autonomistøttende autismepædagogik.

Borgeren trives i en ensartet og genkendelig struktur, der rummer udflugter til skov og strand, cykelture, rulleskøjteløb og besøg i sanse- og snoezlehus.

Borgers pårørende er en vigtig del af borgers liv og indgår i et tæt samspil med teamet.

Enkeltmandsteamet vil have en stor grad af selvstyre og eget ansvar. Teamet bakkes med sparring og rådgivning ved pædagogisk konsulent og daglig leder.

Det er en forudsætning at du er mødestabil, kan mestre low arousel, og har evnen til at tage et højt egetansvar.

Vores pædagogiske referenceramme tager udgangspunkt i autonomistøttende autisme pædagogik, hvor vi metodisk arbejder ud fra Gefionmetodikken med bl.a. TEACCH, og low arousal som tilgang til borgerne. På den måde sikrer vi, at vores faglige udvikling følger borgernes individuelle behov, og vi styrker vores ensartede tilgang og pædagogiske professionelle forholdemåde på Gefion.

Gefionmetodikken ”Alt det vi går, og gør” kan læses her:

https://www.rudersdal.dk/files/media/2021/18/gefionmetodikken.pdf

Din profil

Vi ser gerne, at du har erfaring indenfor autisme-området, og har interesse og lyst til at prøve noget nyt. Vi sørger for oplæring i forhold til borger. Gefion har indgående kendskab til borger, som vi deler med dig.

Du kan se dig selv i samspillet med borger og arbejder professionelt med pædagogik, aktiviteter, den daglige pleje og omsorg i forhold til borgeren. Du skal være bevidst om, at du indgår i en etisk profession.

Du skal trives ved egen indsats, vægte samarbejde og en anerkendende tilgang højt, og være klar til at samarbejde med pårørende, kolleger og andre faggrupper.

Derfor skal du vælge os
  • Vi kommer til at tage godt imod dig via vores obligatoriske onboardingprogram: Der består af en velkomstdag, 3-4 introduktionsvagter, 2 kurser i hhv. medicin og indgriben i selvbestemmelsesretten, samt vores eget 5-dages ASF-kursus i ”Alt det vi går, og gør”.
  • Faglig sparring fra vores pædagogiske konsulenter, dit team, vagtplanlægger, vores sygeplejerske samt nærværende afdelingsleder.
  • Faste teammøder og 3-4 årlige stormødedage for hele Gefion.
  • Mulighed for efteruddannelse ud fra vores ambitiøse og dynamiske kompetenceudviklingsplan.
  • Vi anser vores arbejdsplads som attraktiv med inddragelse, gennemsigtighed og medindflydelse og har fokus på et godt arbejdsmiljø.
Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer. Vagter planlægges i hele døgn. Vagter indgår i et fast arbejdsrul, inkl. weekendarbejde.

Om os

På Dag- og Botilbud Gefion bor der 28 borgere og vi er ca. 100 ansatte der varetager deres livskvalitet og trivsel. Vores dagtilbud har plads til 32 brugere, hvoraf en del er eksterne brugere.

Hør hvad vores pædagogiske leder Søren, kan fortælle om at være en del af Gefion og bliv klogere på vores målgruppe.

http://media.videotool.dk?vn=441_2020121112424656929719497629

Du kan læse mere om Gefion på vores hjemmeside: https://www.rudersdal.dk/gefion.

Ansøgning, samtale og kontakt

Tiltrædelse med virkning pr. 1. september 2022. Vi holder løbende ansættelsessamtaler igennem hele ansøgningsperioden.

Du søger stillingen ved at klikke på linket nederst på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Praktisk information
Oprettet:
17-06-2022
Udløber:
10-08-2022
Kviknummer:
LJA-83731363
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning