Kontakt

Faaborg-Midtfyn Kommune

Adresse
Hedebovej 48
5750
Ringe

Faaborg-Midtfyn Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 04-07-2022

Socialpædagog til Palleshave gr. AB

Kære Socialpædagog.
Er du fagligt velfunderet og dygtig til skriftlig dokumentation?
Kan du lide at svømme og være fysisk aktiv?
Kan du synge en sang?
Sætter du en ære i at skabe orden i en foranderlig hverdag, så er du den Socialpædagog, vi søger til Palleshave afd. Solstrålen gr. AB pr. 1. september 2022.
På Palleshave arbejder vi ud fra et borgerperspektiv, der lægger vægt på:

  • Sundhed – med fokus på at motivere borgerne til daglig aktivitet
  • Trivsel – vi arbejder konfliktnedtrappende og bruger low arousal
  • Uddannelse og beskæftigelse – at borgerne går glade på arbejde hver dag
  • Selvstændighed – vi følger borgernes initiativ
  • Relationer (familie, pårørende, venskaber) – med fokus på sociale aktiviteter og et tæt samarbejde med de pårørende.
Borgerne i Solstrålen AB er voksne med varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau og de har et varieret behov for hjælp til personlig pleje og omsorg. En del borgere anvender TTT. Størstedelen af borgerne har somatiske problemstillinger og får medicin. De har brug for en struktureret hverdag med få og tilpassede stimuli. Enkelte af borgerne kan være fysisk/verbalt grænseoverskridende.

Relationen og nærvær i samværet er vigtige omdrejningspunkter i det daglige arbejde. Borgerne nyder hinandens selskab og deltager altid gerne i fælles aktiviteter, såsom bål i haven, en god gåtur, ugentlig svømning, lege og spil, musik og en god dansk film.

Den daglige indsats planlægges sammen med borgerne ud fra den individuelle handleplan og dokumenteres dagligt i Nexus. Vi arbejder systematisk og målrettet ud fra SMARTE mål.

Palleshave er en del af organisationen ”Bo & Aktiv/Viften”, som omfatter 11 botilbud, 3 interne dagtilbud samt 1 aflastningstilbud beliggende i Faaborg Midtfyn Kommune. Tilbuddene benyttes af 130 borgerne i alderen 18 – 75 år. I Aflastningen er der tilknyttet ca. 100 borgere i alderen 3 – 65 år.
Organisationen udgør 235 fastansatte; pædagoger, sundhedsfagligt personale, studerende samt teknisk administrativt personale. Ledergruppen består af en leder og 6 afdelingsledere.

Arbejdstiden er skiftende med hhv. dagvagter, aftenvagter samt weekendvagter hver 2. weekend. Stillingen er på 31 t. ugentligt.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås via hjemmesiden: https://viften.fmk.dk/forside/ eller ved henvendelse til afdelingsleder Mie Hjæresen på tlf. 72 53 68 79 (hverdage mellem kl. 8.00-16.00)
Ansøgningsfristen er onsdag d. 17. august 2022 kl.16.00
Samtalerne forventes afholdt mandag d. 22. august 2022.
 

Praktisk information
Oprettet:
04-07-2022
Udløber:
17-08-2022
Kviknummer:
LJA-83791287
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning