Kontakt

Jammerbugt Kommune

Adresse
Solkrogen 21-23
9690
Fjerritslev
Telefon 72577777

Jammerbugt Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 12-07-2022

Social- eller sundhedsfaglige kolleger til Bofællesskabet Solkrogen

Sætter du den helhedsorienterede indsats samt det gode arbejdsmiljø højt på din ønskeliste i forhold til dit arbejde og arbejdsplads – så skal vi møde hinanden, da vi søger nye kolleger til Solkrogen.

Vi modtager 1. september en ny beboer og søger derfor 3 nye kolleger med social- eller sundhedsfaglig profil.

Hvem er Solkrogen og hvad tilbyder vi?
Her er muligheden for at få et meningsfuldt arbejde, på et komplekst område, med fokus på værdiskabelse for fysisk og psykisk sårbare borgere.

Som ny kollega får du mulighed for at præge den proces, der er igangsat sammen med vores nye leder, i forhold til fælles faglighed gennem vores pædagogiske referenceramme, det gode samarbejde samt styrkelse af den helhedsorienterede indsats.

Solkrogen er et botilbud inden for det specialiserede Handicap- og Socialområde med plads til 11 beboere. Normeringen er 1-1 eller 1-2. Målgruppen er voksne borgere med betydelige nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne og med komplekse sociale problemstillinger, hvor borgeren på grund af en problemskabende adfærd ikke kan profitere af eller rummes i de almindelig tilbud. Ved en problemskabende adfærd forstås i denne sammenhæng en adfærd, der kan være udad reagerende, selvskadende eller selvstimulerende.

Hvem søger vi?
Vi søger dig der har erfaring fra området eller lignende områder og som har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse. Vi tror på at tværfaglighed styrker den helhedsorienterede indsats og vil gerne have kolleger der er pædagog, SSA’er, sygeplejerske og/eller ergoterapeut.

Det er en vigtig kompetence at være forudseende og at kunne samarbejde med forskellige samarbejdspartnere for at løse opgaverne med høj faglig kvalitet og professionalisme. Vi søger en kollega som vil arbejde loyalt ud fra vedtagne beslutninger, vilkår og rammer, men som også har flair for pragmatik og øje for fleksible løsninger.

Vi søger en kollega, som trives i kontinuerlig udvikling og forandring, og som kan rumme en grad af uforudsigelighed i det daglige arbejde. Du skal have fokus på, at der arbejdes med et rehabiliterende sigte imod så stor selvstændiggørelse som muligt. Skriftlighed og dokumentation er en væsentlig del af opgaven.

Vi tilbyder
Først og fremmest tilbyder vi et introforløb hvor du klædes på til opgaven. Vi tilbyder desuden en dynamisk og udviklende arbejdsplads, hvor fokus på kerneopgaven, tværfagligt samarbejde, internt som eksternt, fleksibilitet og professionalisme tegner vores tilgang til arbejdet. Vi arbejder konkret med Jammerbugt Kommunes værdigrundlag og vores pædagogiske referenceramme, som afsæt for den kultur vi ønsker at fremme og specifikt med de mål og strategier som løbende udmeldes.

Vi arbejder teambaseret i forhold til det borgerrettede, har supervision samt har en faglig koordinator til at understøtte den faglige indsats både på skrift og i praksis.

Vil du vide mere
Ønsker du nærmere oplysninger om stillingerne, opfordres du til at kontakte tilbudsleder Morten Iversen på telefon 41 91 37 31. Du er velkommen til at komme på besøg inden du søger. Besøg kan aftales med tilbudsleder.

Løn- og ansættelsesforhold
Vi holder løbende samtaler. Stillingen er omfattet af lokal løn.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og de faglige organisationer.
Der indhentes straffeattest og reference inden endelig ansættelse.

Det praktiske
Vi afholder samtaler den 22. august 2022 og ønsker stillingen besat senest 1. oktober 2022 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist
17. august 2022.

 

Praktisk information
Oprettet:
12-07-2022
Udløber:
17-08-2022
Kviknummer:
LJA-83822969
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning