Kontakt

DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND

Adresse
Vesterbrogade Vesterbrogade
1620
København V
Telefon 30844615

DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 05-08-2022

Socialkonsulent Eremitterne

SUF Eremitterne på Vesterbro søger socialkonsulent, der brænder for at gøre en forskel for sårbare unge

Du tror ligesom os på, at sårbare unge får de bedste forudsætninger for at lykkes, når det ikke er institutionelle rammer, som dikterer virkeligheden, men i nærheden og støtten fra primære voksne med stærke socialfaglige kompetencer. Og du spejler dig i et job, hvor du er der 24/7, når den unge har brug for dig   

 

Ser du dig selv i ovenstående, er du muligvis den medarbejder, vi søger! 

I SUF Eremitterne, en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond (SUF), søger vi lige nu en socialkonsulent til en 37-timers stilling med tiltrædelse den 1. oktober 2022.  

Vi arbejder med målrettede indsatser til unge mellem 16 og 40 år med særlige komplekse psyko- og/eller sociale udfordringer. Vi har hovedadresse i en stor lejlighed på Vesterbrogade i København, og derudover tilbyder vi de unge bo-selv-lejligheder i København. Foruden bo-selv-grundtilbuddet har vi tre nat-overbygninger, der er beliggende på Nørrebro, i Nordvest og på Østerbro med plads til i alt 16 unge, der har behov for ekstra støtte.   

I vores fælles lejlighed på Vesterbrogade værner vi om fællesskabet og tilbyder forskellige aktiviteter med vores unge og kollegaer. Vi har fællesspisning to gange om ugen, hurtig ugentlig fysioterapi/massør og derudover har vi en køkkenskole som et udviklende læringsrum. 

De unge får støtte fra en eller til hurtige socialkonsulenter, der kan kontaktes på alle døgnets timer. Vi er lige nu 10 faste socialkonsulenter, 8 nattevagter, praktiske medarbejdere og ledelse, der alle indgår i et stærkt tværfagligt team. Vi er uddannede socialpædagoger, socialrådgivere og skolelærere, og vi har herudover specialiseret os i dialektisk adfærdsterapi (DAT), ligesom vi har en kursusoverbygning fra Stofrådgivningen. 

Som vores kommende socialkonsulent bliver du en del af et team, hvor vi passer på hinanden. Vi har højt til loftet med en fri, kærlig og respektfuld tone. Vi prioriterer hinandens trivsel og afdelingens høje faglighed. Samtidig er vi bevidste om, at vi arbejder med læring og udvikling, og vi er hele tiden nysgerrige på menneskets bagdiagnose.

Jobbet som socialkonsulent

Som socialkonsulent hos SUF Eremitterne fungerer du som daglig kontakt- og omsorgsperson for den unge, og du støtter bl.a. i forhold til:

  • psykiske og sociale udfordringer
  • praktiske forhold som fx bolig, indkøb, kost, hygiejne og økonomi
  • samarbejde med borgerens netværk – dagtilbud, behandlere, jobcenter, pårørende, m.fl.
  • skoler og uddannelsessteder

Vi ser for os, at du:

  • har en baggrund som fx skolelærer, pædagog eller socialrådgiver
  • kommer med erfaringer fra arbejdet med psykisk sårbare unge, fx personlighedsforstyrrelser og selvskade
  • er struktureret og målrettet
  • er vant til at samarbejde med pårørende, kommuner og sundhedsmyndigheder
  • evner at bevare overblikket og håndtere akutte og konfliktfyldte situationer
  • er tydelig og anerkendende i din dialog og tilgang til såvel de unge som dine kollegaer
  • ved, hvordan du dokumenterer din indsats gennem bl.a. journalsystemet Bosted i form af statusrapporter. 

Mange oplever arbejdet som socialkonsulent som en livsform, hvor de agerer, når de skal – og hvor der samtidig er fleksibilitet, frihed og indflydelse på egen arbejdsdag. I praksis betyder det, at du har en døgnåben telefon og i vid udstrækning selv planlægger din tid. Det er derfor afgørende, at du privat har opbakning og forståelse for et arbejde, hvor du står til rådighed og har telefonen tændt. 

Stillingen indebærer skæve arbejdstider og omfatter også weekendarbejde. Det er et krav at du har kørekort og bil eller skaffer dig en. Vi har forskellige typer af vagtrul (tirsdags- og torsdagsåbent på Vesterbrogade og weekendansvarlig) for stillingerne som socialkonsulenter, så der selvfølgelig også er mulighed for at have fri. 

Det får du:

Som socialkonsulent i SUF Eremitterne kommer du til en spændende og udfordrende arbejdsplads med:

  • mulighed for at være selvledende og samtidig indgå i et kollegialt fællesskab
  • faglig sparring, supervision og relevante interne og eksterne kurser, temadage og efteruddannelse
  • en god sundhedsordning
  • fordelagtige ansættelsesvilkår på baggrund af overenskomst med SL og DS

Når vi ser din ansøgning, bliver vi glade, når den tydeligt fortæller:

  • hvem du er, og hvad du står for personligt og fagligt  
  • om dine erfaringer med 'det gode samarbejde' forhold til både unge, pårørende som kollegaer 

 

Spørgsmål og ansøgning:

Ser du dig selv i stillingen som socialkonsulent hos SUF Eremitterne, anbefaler vi dig at læse mere om SUF Eremitterne og SUF på  www.suf.dk og på  www.tilbudsportalen.dk

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, er du meget velkommen til at tage kontakt til afdelingsleder Trine Egholm tlf. 30 84 46 15, stedfortræder Christina Palm tlf. 30844613, eller socialkonsulent Claus Geisler tlf. 30 84 46 00.

Stillingen søges via nedenstående link senest den 25. august kl. 12.00

Samtaler forventes afholdt hhv.  mandag d. 29. august samt tirsdag d. 30. august. Du skal forvente en 2. samtale, såfremt der er interesse i et kollegaskab fra begge parter. 

En del af Den Sociale Udviklingsfond

SUF Eremitterne er en afdeling under den Sociale Udviklings Fond (SUF). SUF er en nonprofit almennyttig fond, hvor et eventuelt overskud går til udvikling af nye aktiviteter og tilbud. Fonden er landsdækkende og har i dag mere end 30 afdelinger og specialprojekter med godt 500 ansatte. 

Praktisk information
Oprettet:
05-08-2022
Udløber:
25-08-2022
Kviknummer:
LJA-83901504
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning