180
180
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
180
180
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skanderborg Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 04-08-2022

Kontaktperson til Ungeteam i Børn og Unge

Kontaktperson til Ungeteamet i Fagsekretariatet Børn og Unge

Ungeteamet søger en dedikeret kollega med flair for det specialpædagogiske arbejde og med særlig interesse for udsatte- og socialområdet. Så er du pædagog eller har du anden socialfaglig uddannelse med erfaring inden for det specialiserede børn- og ungeområde, og trives du med at arbejde selvstændigt? Så læs nærmere her.

Vi kan tilbyde et spændende job, hvor du kan være med til at præge Ungeteamets tilbud og samtidig bidrage til at sikre det gode ungeliv for unge i Skanderborg Kommune.

Stillingen som kontaktperson er en fast stilling på 37 timer om ugen til besættelse senest den 1. oktober 2022.

Om Ungeteamet
Ungeteamet er en del af Myndighed, Foranstaltning og SSP i Fagsekretariatet Børn og Unge.
Målgruppen for kontaktpersonopgaverne er unge i alderen 12 – 18(23) år med behov for særlig støtte inden for Serviceloven.

I Ungeteamet er vi optaget af at inddrage de unge, deres forældre og øvrigt relevant netværk for at fremme samarbejdet om de gode løsninger, som kan supplere de indsatser, der allerede er omkring den unge. Vi arbejder tværfagligt og fungerer som tovholdere ud fra den netværksinddragende metode Signs of Safety. Vi er derudover optaget af, at den unge oplever at være en del af meningsfulde fællesskaber.

I Ungeteamet har vi altid fokus på udvikling og tilpasning af kerneydelsen, så vi fagligt er gearet til de opgaver myndighedsområdet efterspørger vores hjælp til. For at matche disse opgaver har vi bl.a. oprette et FFT-team (Funktionel familieterapi) og indgået aftale med Konfront vedr. Virtuel Reality som redskab i vores pædagogiske værktøjskasse.

I efteråret 2022 starter vi et nyt projekt op sammen med KFUM Social Arbejde, Center for Digital Pædagogik og Bikubefonden.

Formålet er at skabe en mere direkte kobling mellem de offentlige indsatser og civilsamfundets ressourcer. Koblingen muliggøres af den teknologiske platform Nyby appen.


Om stillingen

Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Timerne er fordelt på opgaver primært omkring unge med diagnoser og kriminalitetstruede unge.
I Ungeteamet bliver du kollega med 7 kontaktpersoner/ familiebehandler og 3 SSP-koordinatorer.

Din kompetence- og personprofil
Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog, eller har en anden socialfaglig uddannelse
  • har erfaring med pædagogisk arbejde med unge med diagnose
  • kan arbejde helhedsorienteret, struktureret og tværfagligt
  • er i besiddelse af kørekort og gerne egen bil
  • er god til at formulere dig på dansk både skriftligt og mundtligt
  • er indstillet på fleksibel arbejdstid
  • er psykisk robust, engageret, fleksibel, rummelig, tålmodig og kreativ
  • har evnen til at skabe en god relation til de unge og deres netværk
  • har gerne et kendskab til SOS-metoden og andre anerkendte metoder
  • har erfaring med og gode evner for samarbejde
  • erfaring med anvendelse af pædagogiske teknologier apps og lign.


Vi tilbyder

  • selvstændigt støttekontaktpersonsarbejde med unge, hvor du i høj grad selv planlægger arbejdsdagene
  • et spændende og alsidigt arbejde med komplekse problemstillinger
  • engagerede og kompetente kollegaer
  • supervision, faglig sparring og løbende kompetenceudvikling
  • et travlt og spændende arbejdsmiljø med stor bredde og variation i opgaverne
  • en arbejdsplads hvor du som ny kollega bliver taget godt imod
  • en afdeling med konstant fokus på vekslingen mellem drift, udvikling og nytænkning


Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen til besættelse senest den 1.oktober 2022. Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om ny løn.

Ungeteamet har adresse på Møllebakken 21, 8660 Skanderborg.


Hvis du vil vide mere

Nærmere oplysninger om stillingen kan gives ved henvendelse til
  • Afdelingsleder for Ungeteamet, Niels Staghøj på telefon 61 36 16 06.


Søg stillingen

Din motiverede ansøgning og relevante bilag skal være modtaget senest den 22. august 2022 kl. 24.00.


Ansættelsessamtaler

Vil blive afholdt den 29. august 2022 efter kl. 13.00.
Ansøger der indkaldes til samtale kontaktes telefonisk onsdag den 24. august 2022.


Om Fagsekretariatet Børn og Unge

Fagsekretariatet Børn & Unge beskæftiger sig med kommunens borgere mellem 0 og 18 år. Dette dækker over alt fra skoler, dagtilbud, PPR, og sundhedstjeneste til SSP og special- og socialrådgivning. Børn og Unges opgave er, at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt - ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækst-virksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Kontakt

Skanderborg Kommune

Skanderborg Fælled 1
8660
Skanderborg
Tlf: 87947000
Praktisk information
Oprettet:
04-08-2022
Udløber:
22-08-2022
Kviknummer:
LJA-83899238
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed