165
165
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
165
165
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Blå Kors Danmark

|
Midtjylland
|
Indrykket 03-11-2021

Leder søges til Blå Kors' botilbud ved Silkeborg - genopslag



Bliv en del af Blå Kors Danmarks dygtige og fagligt stærke lederteam, der arbejder for at hjælpe mennesker i udsatte livssituationer.

Vi søger lige nu en leder til vores botilbud i Skannerup ved Silkeborg, der via ledelse brænder for at gøre en forskel for mennesker med mangeartede problemer indenfor hjemløshed, misbrug og psykiatri.

Har du en særlig evne til at skabe faglig og organisatorisk udvikling og til at sikre et godt arbejdsmiljø og trivsel i en tværfaglig medarbejdergruppe? Så er du måske vores nye leder.

Lidt om dig
Som leder af Blå Kors Skannerup er du økonomi-, drifts- og personaleansvarlig, ligesom du sammen med souschefen skal sikre den socialfaglige indsats og udvikling.

Du er institutionens ansigt udadtil og hermed også talerør for hjemløse og mennesker med misbrugsproblemer eller anden udsathed. Du samarbejder med bestyrelsen og Blå Kors Danmark om at sikre sammenhæng mellem institutionens og Blå Kors’ værdisæt, faglige retning og strategiske udvikling.

Vi forventer, at du har flere års erfaring som leder og gerne har kendskab til eller interesse for arbejdet med socialt udsatte eller misbrugsområdet. Som leder er du imødekommende og ligeværdig i mødet med mennesker og har både viljen og evnen til at arbejde sammen med medarbejdere og beboere om at styrke beboernes livsmestring.

Hvem er vi?
Blå Kors Skannerup er et rusfrit bosted for mennesker, der har haft et mangeårigt forbrug af rusmidler. Vi er beliggende i naturskønne omgivelser lidt udenfor Silkeborg og har nem motorvejsforbindelse til byer som Aarhus og Herning.

Vi tilbyder kortere eller længerevarende ophold efter Servicelovens §§ 104, 107, 108 og 110. Vores beboere er ofte mennesker med et svært og langvarigt misbrug og mennesker med dobbeltdiagnoser, som typisk har fysiske, psykiske eller sociale skader.

Blå Kors Skannerup er en selvejende institution under Blå Kors Danmark. Institutionen drives i et tæt og konstruktivt samarbejde med de kommuner, som visiterer beboere til hjemmet. Der er plads til 40 beboere, og botilbuddet har ca. 60 medarbejdere (inkl. vikarer). I 2021 budgetteres institutionen en omsætning på 26 mio. kr.

Vi forventer, at du:

  • Har en anerkendende tilgang til beboere, personale og ledelseskollegaer.
  • Er bærer af det kristne livs- og menneskesyn.
  • Kan være en tydelig samarbejdspartner på politisk niveau.
  • Brænder for drifts- og personaleledelse samtidig med ledelse af udviklingsopgaver.
  • Har flair for økonomi og IT.
  • Har godt overblik og kan foretage god opgaveprioritering.
  • Har en lederuddannelse eller ønsker at påbegynde en sådan og gerne flere års ledelseserfaring.
  • Har en socialfaglig, pædagogisk- eller samfundsfaglig baggrund evt. akademiker.

Vi tilbyder et job med:
  • Stor selvstændighed.
  • En kompetent souschef med fokus på den faglige ledelse.
  • Kompetente og engagerede medarbejdere.
  • Et velfungerende hoved- og administrationskontor (i Blå Kors Danmark), som bistår med bred viden og specifik hjælp.
  • Gode kollegaer i lignende stillinger.
  • Godt samarbejde med bestyrelse og god ledelsessparring.
  • Bred mulighed for ledelsesudvikling og efteruddannelse.

Vi arbejder ud fra Blå Kors Danmarks kristne livs- og menneskesyn. Det er vigtigt, at du kan og vil lede og udvikle institutionen i det lys, og at du i ansøgningen forholder dig til dette. Se mere på www.blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag.

Det er vigtigt, at du målretter din ansøgning i forhold til ovenstående og beskriver, hvordan netop du vil bidrage til ledelsen af Blå Kors Skannerup.

Løn og ansættelse
Jobbet er en fuldtidsstilling på ledervilkår. Løn og ansættelsesvilkår iht. Blå Kors Danmarks principper for lønfastsættelse.

Yderligere oplysninger
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte formand for bestyrelsen Keld Markussen på 41 81 50 88 eller vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark Lars Thidemann Jensen på 28 94 97 35.

Hvis du ønsker en rundvisning på Blå Kors Skannerup eller har specifikke spørgsmål til hverdagen på hjemmet, så kontakt konstitueret leder Jette Georgi på 30 33 44 16.

Ansøgning og samtaler
Ansøgningsfrist 30. november 2021 kl. 12.00. 

Vi forventer at afholde første samtalerunde 6. december 2021 og anden samtalerunde 13. december 2021.

Ansøgning sendes via knappen "Send ansøgning".
 
Blå Kors Danmark er en kristen social hjælpeorganisation, der hjælper udsatte mennesker, herunder hjemløse, misbrugere og deres børn. Blå Kors driver væresteder, rådgivning, behandling, botilbud og støttecentre for disse grupper samt arrangerer lejre for udsatte børn og unge. Se mere på blaakors.dk.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=57d6dc68)

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Blå Kors Danmark

Suensonsvej 1
8600
Silkeborg
Praktisk information
Oprettet:
03-11-2021
Udløber:
30-11-2021
Kviknummer:
LJA-82906356
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Social, Sundhed & Omsorg
Viborg, Midtjylland
Frist:
15-12-2021