191
191
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
191
191
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Psykiatrien i Region Syddanmarkt

|
Fyn
|
Indrykket 05-01-2022

Møder du mennesker, hvor de er? Og har du lyst til at arbejde i retspsykiatrien? Retspsykiatrisk Afsnit P4 i Middelfart søger 2 socialpædagoger til faste stillinger

  • Brænder du for at arbejde i psykiatrien og vil du være med at gøre en forskel for vores retspsykiatriske patienter?
  • Har du lyst og mod til at arbejde med recovery, relationsarbejde og konflikthåndtering/kommunikativ deeskalering?
  • Har du interesse for at arbejde med psykiatrisk sygepleje i et struktureret og udviklende arbejdsmiljø?
Hos os får du muligheden for netop dette! Vi søger 2 socialpædagoger på 37 timer ugentligt (mindre kan aftales, hvis det ønskes) i blandede vagter.

Om afsnit P4
Afsnittet er et integreret lukket og åben afsnit med plads til 14 patienter, som alle har en retslig foranstaltning eller afventer dette. Målgruppen er patienter til udredning af psykisk sygdom eller patienter til behandling af kendt psykisk sygdom. Alle vores patienter har en forhistorie, men for os er det vigtigt at se mennesket bag sygdom og kriminalitet, og via en recovery-orienteret arbejde med patientens rehabilitering.

Vi arbejder målrettet med at forebygge tvang. Dette bl.a. gennem implementering af metoderne ”Safewards” og ”Traume Bevidst Tilgang”.

Vi er en personalegruppe bestående af 40 individer med en bred vifte af faglighed og personligheder. Aktuelt er der social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker ansat i plejegruppen. Til sammen brænder vi for det retspsykiatriske speciale og glæder os til at byde endnu en faggruppe velkommen i vores verden. Vores afsnit er kendetegnet ved struktur og tryghed, som vi vægter meget højt i dagligdagen.

Vi udfolder psykiatriens værdier: Respekt, Faglighed og Ansvar ved at styrke de mellemmenneskelige relationer. Derfor er relationen den bærende og bindende værdi for os. Vi arbejder med primær profylakse ved en effektiv struktur, affektregulering og anerkendende tilgang. Dette gør at brugen af tvang er begrænset.

Vores normering er 7 medarbejdere i dag- og aftenvagt samt 3 medarbejdere om natten.

Vi søger en kollega med følgende faglige og personlige kompetencer

  • Trives med, har lyst til og mod på at arbejde med komplekse retspsykiatriske patientforløb
  • Evner at udvise respekt og empati samt vække og genskabe håb for patienten
  • Har en anerkendende og tålmodig tilgang
  • Er pålidelig og skaber forudsigelighed
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og vil engagere sig i og bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Er handlekraftig, initiativrig og udviklingsorienteret
  • Formår at bevare overblikket og skabe ro i travle situationer
Hvis du kan identificere dig med ovenstående, kan vi tilbyde

  • Et fagligt udviklende miljø præget at nysgerrighed og innovation
  • Et grundigt introduktionsprogram, der realiseres løbende i den første del af ansættelsen
  • Tilknyttet mentor i de første 6 mdr.
  • Refleksion 3 x ugentligt og teamsupervision hver 6. uge
  • Et krævende men spændende speciale med gode muligheder for efter- og videreuddannelse
Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark og den almenpsykiatriske opgave i Vestfynsområdet.

Afdelingen har flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer. Den retspsykiatriske døgnkapacitet er på 84 pladser fordelt på 5 retspsykiatriske akutafsnit samt 1 rehabiliteringsafsnit.

Vi glæder os til at modtage en KORT ansøgning indeholdende:

  • Hvorfor du skal være vores nye kollega?
  • Hvad du står for som socialpædagog?
  • Hvilke kompetencer du kan byde ind med?
  • Vedlæg uddybende CV og anden relevant dokumentation.
Hvis du vil vide mere om P4 og Retspsykiatrien i Syddanmark, så kontakt afdelingssygeplejerske Louise Brix Sønderup på Louise.Brix.Soenderup@rsyd.dk eller tlf. 29324442.

Tiltrædelse pr. 1. marts 2022 eller snarest muligt.

Løn efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg, hvis beløb afhænger af din anciennitet. Region Syddanmark ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest.

Vi skal have din ansøgning senest den 23.01.2022. Samtaler forventes afholdt 25.01.2022.





Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Psykiatrien i Region Syddanmarkt

Østre Hougvej 70
5500
Middelfart
Tlf: 99448100
Praktisk information
Oprettet:
05-01-2022
Udløber:
23-01-2022
Kviknummer:
LJA-83182123
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Handicapcenter Fyn - Grejsdalen
Nyborg, Fyn
Frist:
10-02-2022
Middelfart Kommune
Middelfart, Fyn
Frist:
10-02-2022