191
191
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
191
191
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fredericia Kommune

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 21-12-2021

Pædagog eller SSA med pædagogisk indsigt og erfaring til Voksen Handicap Botilbud, Kobbelgaarden 1 autismetilbud

  • Vil du være med til at arbejde med værdiskabelse, hvor det handler om at have fokus på, at den enkelte borger er i centrum i eget liv?
  • Vil du være med til at sikre den enkelte borger får optimale vilkår for at udvikle sig og blive så selvforvaltende som muligt og dermed får størst mulig livskvalitet?
  • Vil du være med til at videreudvikle dine pædagogiske kompetencer i et sagligt, levende miljø med borgere og kollegaer?
  • Vil du være med til at gøre en værdifuld indsats for den gode kultur, så vi til stadighed sikrer et godt arbejdsmiljø for dig og dine kollegaer?
Vi søger en kompetent og udviklingsparat medarbejder, som har lyst til kontinuerlig udvikling af sig selv, sin faglighed og miljøet i huset. Har du fagligt kendskab og erfaring med autismespektret samt arbejdet med borgere i særforanstaltning, er det en fordel, men mest vigtigt, at du ønsker at få det.

Kobbelgaarden 1 består af 12 lejligheder og er et botilbud for voksne med diagnoser inden for autismespektrum forstyrrelser og div. tillægsdiagnoser f.eks. ADHD, OCD, Tourette syndrom, epilepsi m.m. Funktionsevner og dermed støttebehovet er varierende. Herunder borgere med særforanstaltninger.

Nogle af dine arbejdsopgaver
Som medarbejder på Kobbelgaarden 1 vil du få stort ansvar i jobbet med mange forskellige spændende udfordringer og opgaver.

Du kommer til at arbejde med borgere, der har et stort behov for forudsigelighed og struktur. Ved en del borgere anvender vi støttesystemer med tavle, tekst, billeder m.m. Borgere med autisme er særligt udfordret omkring kommunikationen, forestillingsevnen og de sociale kompetencer. Derfor skal du have en særlig interesse i, til stadighed at være nysgerrig på, hvad den enkelte borger har af ønsker og behov – i stort som småt. Dette så vi sikrer at understøtte borgernes livskvalitet, selvstændighed og robusthed i eget liv mest muligt.

Du har et særligt ansvarsområde i samarbejde med den enkelte borger og dennes sagsbehandler, om at opsætte delmål, kontinuerlig opfølgning herpå og dokumentation i Nexus. Endvidere vil du sammen med borgerne og evt. pårørende deltage i opfølgningsmøder og evt. samarbejdsmøder.

Du vil om morgenen skulle støtte borgerne i at blive klar til beskæftigelse eller arbejde. Nogle borgere er hjemme om dagen og ellers vil dokumentationsarbejdet vægtes højt.
Om eftermiddagen når borgerne vender retur, består arbejdet i at skabe forudsigelighed, støtte/vejlede borgerne i deres opgaver og aftaler, være opsøgende omkring deres behov for samtaler, aktiviteter og sammen se på dagene frem, om noget skal planlægges og koordineres.

Der vil ofte være borgere, der gerne vil deltage i forskellige aktiviteter f.eks. spil, vandreture, udflugter, bål, film, bagning, gaming, hygge m.m.
Du vil indgå som en kollega til alle i hele huset og i kollegial sparring i de pædagogiske opgaver omkring alle borgere. Huset er opdelt i teams, og du vil blive tilkoblet et af disse, hvori du vil have tovholderfunktion omkring nogle af borgerne.
Alle medarbejdere er oplært i mindst en af vore to særforanstaltninger og indgår i bemandingen af disse.

Der er dag- og aftenarbejde og arbejde hver anden weekend samt nogle af helligdagene.
Personalemøder, teammøder, tovholdermøder og supervision planlægges i dagtimerne.

Vores forventninger til dig
  • Du er uddannet pædagog eller social og sundheds assistent med pædagogisk indsigt og erfaring – evt. uuddannet med solid erfaring fra området
  • Du har viden og erfaring indenfor området.
  • Du er indstillet på at bruge dig selv i faglig sparring med dine kolleger
  • Du har fokus på at alle er med til at bidrage til den sociale kapital og dermed det gode arbejdsmiljø og den gode trivsel  
  • Du har en positiv fagpersonlig tilgang til borgere og pårørende
  • Du kan arbejde konfliktnedtrappende og bevare roen, når borgere reagerer i afmagt og dermed kan reagere udadrettet
  • Du vægter høj faglighed og er nysgerrig på rutiner og arbejdsgange
  • Du er optaget af at tage borgernes perspektiv og dermed tilgå dem ud fra deres oplevelse af virkeligheden
  • Du sætter pris på humor og gode grin
  • Du har kørekort til personbil (B)
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.

Straffeattest skal forevises ved ansættelse og kørekort skal forevises ved samtalen.

Der er tale om en fast stilling på 32 timer ugentligt.

Tiltrædelse 1. marts 2022 eller efter aftale.

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Torben Berntsen på hverdage, 2276 9112. Træffes fra mandag den 3. januar 2022.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 28. januar 2022.

Ansøgningsfrist
20. januar 2022.

Kontakt

Fredericia Kommune

Thygesminde Allé 1
7000
Fredericia
Praktisk information
Oprettet:
21-12-2021
Udløber:
20-01-2022
Kviknummer:
LJA-83126856
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed