201
201
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
201
201
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brøndby Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 05-01-2022

PÆDAGOG til Job og Aktivitetscenter Vestegnen (idrætslinjen)

Vil du bidrage til udvikling af kompetencer via idrætsaktiviteter.

Job & Aktivitetscenter Vestegnens Idrætslinje søger uddannet pædagog, 37 timer ugentligt, pr. 1. marts 2022.

 

Job & Aktivitetscenter Vestegnen:

Job & Aktivitetscenter Vestegnen giver tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til ca. 400 voksne personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, jf. Servicelovens § 103 og 104.

Vi udbyder også den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU.

Organisationen har eget Snoezelhus, og har et team af ergo-/fysioterapeuter tilknyttet.   Vores mange tilbud er beliggende på forskellige adresser i Brøndby Kommune.

Organisationen er dynamisk og udviklingsorienteret, og er kendetegnet ved et højt niveau for pædagogisk faglighed, læring, etik, involvering og indflydelse. Organisationen er opbygget med selvstyrende teams.

Job & Aktivitetscenter Vestegnen arbejder værdibaseret og har fokus på ”Livskvalitet for alle”. Vi ser det enkelte menneske og arbejder med mål/delmål og følger løbende op på, om det vi gør – gør en forskel for borgerne. Vi har særligt fokus på neuropædagogik, sanseintegration og KRAP.

 Yderligere information kan findes på vores hjemmeside: www.jacvestegnen.dk

 

Idrætslinjen:

Idrætslinjen har til huse på ”Langbjerg” i Brøndby Strand.

Omdrejningspunktet på Idrætslinjen er forskellige bevægelsesaktiviteter og sportsgrene, samt undervisning i krop og sundhed. Idrætslinjen skaber rum for personlig og social udvikling, via aktiviteter der bygger på fællesskab og sammenhold, og ikke mindst de små sejre over sig selv. Herudover inspirerer vi til en sundere og mere aktiv livsstil for alle.

En af vores kolleger har valgt at flytte landsdel, og derfor søger vi en ny aktiv og sportsudøvende kollega.

Hos os er det væsentligt, at vi alle har en god og rar dag sammen, hver dag.

Vi søger derfor en ny kollega, som:

-          Både kan, og vil, bidrage med faglighed og samarbejde.

-          Har kompetencer i læring og udvikling inden for sports- og idrætsrelaterede aktiviteter.

-          Kan bidrage med nye idrætsformer, eks.vis atletik, svømning, musik og dans etc.

-          Har interesse/erfaring inden for natur- og friluftsliv og andre udeaktiviteter.

-          Har god energi og gerne tager initiativer og ansvar i vores aktive hverdag.

-          Kan bidrage til et motiverende læringsmiljø.

-          Kan skabe struktur og overblik for borgere med særlige behov.

Du må gerne besidde kompetencer i Neuropædagogik, Sanseintegration, Tegn-Til-Tale og/eller brug af digitale medier, ligesom du også meget gerne må have kørekort.

 

Vi kan bl.a. tilbyde dig:

-          En arbejdshverdag med borgerinddragelse i fokus, - og i praksis.

-          Gode muligheder for, i samarbejde med borgerne og dine kolleger, at sætte dit præg på et udviklende og lærende miljø.

-          Stort medansvar i den daglige planlægning af opgaver og aktiviteter.

-          En arbejdsplads, og et team med højt humør, høj energi og højt engagement.

-          Fagligt velfunderede kolleger.

-          Gode udviklingsmuligheder i en stor organisation.

 

Borgergruppen på Idrætslinjen består pt. af 25 mennesker; 8 kvinder og 17 mænd.

Vi – din fremtidige kollegagruppe - består pt. af 5 pædagoger; 3 kvinder og 2 mænd.

Bad og omklædning foregår sammen med borgerne, og på daglig basis. Det er derfor nødvendigt, at du kan se dig selv indgå i denne del af vores arbejdshverdag, også.

 

Hvis du har fået lyst til at arbejde sammen med os, så modtager vi din ansøgning med interesse og glæde.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Idrætslinjens personale på tlf.: 4014 9254 og/eller funktionsleder Anette Sørensen på 3066 8358.

Ansøgningsfrist: 18/1-22, kl. 12.00

Samtaler forventes afholdt: 24/1-22.

Løn- og ansættelsesvilkår: aftales individuelt jf. gældende overenskomst/SL.


 

Ansøgningsfrist:

18. januar 2022 kl. 12.00
 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 35.500 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Kontakt

Brøndby Kommune

Tybjergparken 2
2660
Brøndby Strand
Tlf: 30668359
Praktisk information
Oprettet:
05-01-2022
Udløber:
09-02-2022
Kviknummer:
LJA-83179556
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed