189
189
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
189
189
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brøndby Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 21-10-2021

Pædagog til Oasen, Job og Aktivitetscenter Vestegnen

Intro:

Job & Aktivitetscenter Vestegnen søger pædagoger, 37 timer til Oasen 01.01.2022 eller snarest derefter.

Vi søger en kollega der:

  • Har lyst til at arbejde i Oasen, hvor struktur og genkendelighed er en del af tilgangen til borgerne.
  • Har en respektfuld tilgang til borgere og kolleger.
  • Har lyst til at være med til at skabe det bedste tilbud for borgerne.
  • Er fagligt velfunderet og gerne med erfaring i forhold til målgruppen.
  • Har gode samarbejdsevner, vægter det sunde samarbejde højt og tager ansvar for fælles beslutninger i teamet.
  • Kan tage initiativ, sætte aktiviteter i gang og fuldføre dem.
  • Har stor tålmodighed, kan skabe ro i samvær og nærvær med borgerne, og er i stand til at bevare overblikket og roen når hverdagen byder på andet end det vi har planlagt.
  • Er tydelig i sin kommunikation.
  • Har mod på og lyst til at indgå i 1:1 arbejdet med specifikke borgere.
  • Befinder sig godt med skriftligt arbejde
  • Har kørekort.

 Kan du ikke det hele – så overvej alligevel at søge. Måske kan du lige det, vi ikke vidste vi manglede.

 

Vi kan tilbyde dig:

  • Et team i igangværende opbygningsproces med store muligheder for at præge og tilrettelægge den faglige retning og fælles forståelse i samarbejdet. 
  • Indflydelse på den daglige planlægning og pædagogiske retning under hensyntagen til borgernes ønsker, behov og muligheder for udvikling. 
  • Mulighed for at udvikle og præge tilbuddets aktiviteter i samarbejde med borgerne.
  • Arbejde i selvstyrende teams, hvor du sammen med dine kolleger tilrettelægger og planlægger egen hverdag med reference til funktionsleder.
  • En stor organisation med mulighed for faglig sparring, udvikling og kompetenceudvikling.

 Målgruppen i Oasen består af 13 borgere i alderen 21 til 42 år med individuelle støttebehov og funktionsniveau. Fælles for alle borgere er at der er behov for en nøje tilrettelagt struktur og pædagogisk tilgang.

Alle borgere er mobile og flertallet har behov for støtte og hjælp til kommunikation. Nogle borgere benytter sig af talt sprog men hovedparten af borgerne benytter sig af non-verbal kommunikation.

I Oasen tilbyder vi borgerne en struktureret hverdag, hvor vi arbejder med dagstavler, fastlagte aktiviteter og en særlig indsats for at imødekomme den enkelte borgers behov. Vi vægter kommunikation og individuelle tilgange højt, samtidigt med at vi har fokus på socialt samspil, hvor det giver mening for den enkelte borger.  

 Du skal kunne se dig selv arbejde med sanseintegration og en neuropædagogisk tilgang som forståelsesramme i arbejdet med borgerne i en struktureret hverdag, hvor forudsigelighed og genkendelighed er vigtige faktorer for borgernes trivsel.

 Dokumentation på den enkelte borgers trivsel, mål for udvikling og pædagogiske tilgange er en del af den daglige opgaveløsning.

 Du skal kunne se dig selv indgå i opgaver omkring personlig pleje.


Organisering:

Job & Aktivitetscenter Vestegnen giver tilbud om job, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til ca. 380 voksne personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne jf. Servicelovens § 103 og § 104. Vores mange tilbud ligger på forskellige adresser i Brøndby Kommune. Organisationen er dynamisk og udviklingsorienteret og er kendetegnet ved et højt niveau for pædagogisk faglighed, læring, etik, involvering og indflydelse. Organisationen er på alle niveauer opbygget ud fra teamtanken. Yderligere information kan findes på vores hjemmeside på www.jacvestegnen.dk

 

Vil du vide mere:

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, så kontakt personalet i Oasen på tlf. 4328 3245 mellem kl. 8.00 – 9.00 eller mellem kl. 15.00 – 15.15 eller kontakt funktionsleder Morten Høj på tlf. 2420 1246.
 

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelses vilkår aftales individuelt efter gældende overenskomst.
 

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist: 15.11.2021. 
samtaler afholdes i uge 47.

15-11-2021 12:00
 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 35.500 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Kontakt

Brøndby Kommune

Tybjergparken, 2
2660
Brøndby Strand
Tlf: 30668360
Praktisk information
Oprettet:
21-10-2021
Udløber:
15-11-2021
Kviknummer:
LJA-82849975
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed