201
201
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
201
201
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Københavns Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 22-01-2022

Pædagoger se her! Vi søger socialpædagoger til det særlige §32 dagtilbud Troldpilen

Vi søger pædagoger, der kan rumme og tackle de udfordringer, hverdagen byder på med en anerkendende tilgang. Vi arbejder med sårbare og sensitive børn, der har vidt forskellige funktionsnedsættelser, og vi har en særlig og målrettet opmærksomhed på forældresamarbejde og den tværfaglig indsats.

Stillingerne er 37 timer ugentligt med tiltrædelse fra den 15. februar 2022 og 1. marts 2022.

Troldpilen ligger på Rymarksvej, 2900 Hellerup direkte op af dejlige grønne områder. Institutionens åbningstid er kl. 7.30-16.30 på alle hverdage.

Det særlige dagtilbud Troldpilen er et specialpædagogisk dagtilbud (§32) normeret til 28 børn. Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med varige generelle eller vidtgående udviklingsforstyrrelser, herunder primært autismespektrumsforstyrrelse, ADHD m.m. Børnene er fordelt i 4 grupper. Personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter, samt gårdmand, køkken- og rengøringspersonale.

Vores kerneopgave er: Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet.
Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre. Vi tager udgangspunkt i en målrettet tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone.

Troldpilen er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt seks særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt om i Københavns Kommune.

Kommunikationsindsats i år og de kommende år
Vi har i år og de kommende år en indsats for at sikre, at alle børn får mulighed for at kunne kommunikere: At det enkelte barn får tilegnet sig en kommunikationsstrategi.

Institutionen rummer en mangfoldig børnegruppe, hvor du kan gøre en forskel i børnenes liv, og hvor du motiveres af det sjove og spændende i dagligdagen. Vi arbejder systematisk med udgangspunkt i:

  • Københavns Kommunes pejlemærker og trivselsvurderinger (TOPI)
  • Status- og handleplaner
  • SMTTE-model
Du vil sammen med dine kolleger modtage professionel gruppe-supervision Vi arbejder tværfagligt omkring det enkelte barn.

Vi søger en socialpædagog, der:

  • har specialpædagogisk erfaring og faglige ambitioner
  • kan indgå i et tillidsfuldt forældrepartnerskab og se forældrene som vigtige medspillere i barnets udvikling og dagligdag
  • har viden og kendskab til specialpædagogiske værktøjer som Boardmaker og forskellige former for kommunikation
  • er robust, tydelig og kan skabe et Low arousal-miljø omkring børnene
  • vil bidrage til af fastholde et stærkt arbejdsfællesskab
  • kan formulere sig skriftligt, da der er en del skriftlige opgaver omkring det enkelte barn
  • trives på en arbejdsplads med struktur
  • kan se værdien i tværfagligt samarbejde
  • kan og vil indgå fleksibelt i det daglige samarbejde og i tilrettelæggelsen af hverdagen
Hvad kan vi tilbyde dig?
En arbejdsplads, der har fokus på:

  • anerkendende pædagogik og tilgang til det enkelte barn og familien
  • Low arousal
  • tilpassede forventninger og tilrettelæggelse af hverdagen for det enkelte barn med udgangspunkt i dets nærmeste udviklingszone
  • mulighed for at arbejde specialpædagogisk og fordybelse i arbejdet med det enkelte barn og den samlede børnegruppe
  • kontinuerlig supervision af ekstern supervisor
  • et godt arbejdsfællesskab med indflydelse på og ansvar for den pædagogiske hverdag gennem tæt samarbejde med kolleger
  • tværfagligt samarbejde – med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • faglig udvikling på personalemøder og klyngearrangementer
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ved eventuel ansættelse indhentes straffe- og børneattester, og det er en forudsætning, at det er muligt at indhente referencer, hvis vi skal tilbyde dig stillingen i Troldpilen.

Yderligere information?
Besøg Troldpilens hjemmeside eller kontakt pædagogisk leder Majbrit Holm på 51 24 59 27.

På grund af Corona kan vi desværre ikke tilbyde rundvisning.

Sammen med din ansøgning skal du vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 4. februar 2022

Samtaler afholdes løbende i uge 5.

Kontakt

Københavns Kommune

Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf: 21569851
Praktisk information
Oprettet:
22-01-2022
Udløber:
04-02-2022
Kviknummer:
LJA-83269381
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed