191
191
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
191
191
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tønder Kommune

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 23-12-2021

Pædagoger til Børnecenteret i Tønder

Vil du være med til at udvikle fagligheden på et døgntilbud for børn og unge fra hele verden? Børnecenter Tønder er en afdeling i AsylSyd for mindreårige asylansøgere fra 12 til 17 år, som er kommet til Danmark uden deres forældre. Vi søger flere pædagoger, der målrettet kan arbejde med faglighed, kommunikation, anerkendelse, vejledning og guidning i ADL samt dokumentation.

Børnecenteret er en del af AsylSyd, som er et kommunalt drevet asylområde forankret i Tønder Kommune med asylcentre i Syd- og Sønderjylland. I AsylSyd er vi ca. 60 medarbejdere, som samarbejder om at løse driftsopgaven på tværs af faglige og geografiske områder. Børnecenter Tønder består et hus, hvor de 15 til 17 årige bor og et står i beredskab til at huse mindreårige med gadeorienteret adfærd. Fra midt februar skal et tredje hus rumme målgruppen 12 til 14 årige. Du skal kunne arbejde med hele målgruppen men bliver tilknyttet fast grundplan for et af de 2 stående huse med ca. 10 kolleger pr. hus. Du vil arbejde i skiftende vagter, primært aftenvagt, samt hver anden weekend. Derudover søger vi 1-2 vågne nattevagter. Du kan læse mere på vores hjemmeside.
 
Du skal være robust, tydelig, rolig og have mod på at arbejde med en målgruppe der udviklingsmæssigt er bred. De unge kan have en grænsesøgende, impulsstyret og i sjældne tilfælde udadrettet adfærd. Derfor arbejder vi aktivt med Low Arousal. Nogle er fuldt selvhjulpne mens andre har udfordringer såsom PTSD, selvskade og kognitive udfordringer, som ofte betyder at de har svært ved at følge en normal hverdag. Derfor arbejder vi med at strukturere deres hverdag og egne udviklingsmål, så de kan finde overskud igen. Du skal være tydelig i din kommunikation, da de unge naturligt har sprogvanskeligheder fordi de ofte ikke har været i Danmark særligt længe. Du skal være interesseret og nysgerrig i relationen med den unge og være den ansvarlige voksne.

Opgaverne

  • Ansvarlig for den gode modtagelse, ophold og afrejse fra centeret
  • Kontaktperson, hvor der laves udviklingsplan i samarbejde med de unge
  • Støtte til struktur og ADL, så de unge bliver selvstændige
  • Sparring med kolleger og leder om faglig udvikling og retning
  • Samarbejde med eksterne partnere, f.eks. Udlændingestyrelsen, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Frivillige repræsentanter, kommuner, politi, sundhedsmyndigheder
  • Praktiske opgaver, f.eks. fælles rengøring, oprydning og klargøring af værelser.
Vi ønsker at ansætte uddannede pædagoger, som både evner relationen og dokumentationsarbejde. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra døgnområdet.

Derudover forventer vi, at du  
  • er opsøgende i din kontakt og kan skabe og udvikle relationer 
  • behersker sikker og tydelig mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk (andre sprogkundskaber er meget velkomne) 
  • er positiv og groundet, så du kan bevare overblik og roen, hvis der opstår konflikter
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et forpligtende samarbejde, også tværfagligt 
  • løfter et fælles ansvar og ved behov træder til i løsning af opgaver – også uden for eget arbejdsfelt og faste arbejdssted.
Du bliver en del af en dedikeret og engageret arbejdsplads. Vi arbejder i fælles retning med en høj grad af omskiftelighed i en hverdag som jævnligt stiller nye krav til dine og dine kollegaers kompetencer. Således har vi et kontinuerligt fokus på medarbejderudvikling, så medarbejderne føler sig fagligt og mentalt klædt på til at løse kerneopgaven. Der er mulighed for faglig sparring, supervision og du vil løbende blive tilbudt deltagelse i relevante kurser og undervisningsforløb som led i din personlige og faglige udvikling.

Vi tilbyder
  • en arbejdsplads med god humor og et godt fællesskab 
  • stor grad af medindflydelse
  • spændende og fagligt udfordrende arbejdsopgaver
  • løbende kompetenceudvikling og faglig sparring
  • hjælpsomme og glade kollegaer med fagligt engagement
  • sundhedsordning
  • et unikt indblik i det danske asylsystem.
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, vi indhenter straffe- og børneattest i forbindelse med en ansættelse. Det er et krav du har kørekort til bil, kategori B.
 
Du er velkommen til at ringe til afdelingsleder Hanne Frida Dinesen på hverdage mellem kl. 10 - 12 for at høre nærmere om stillingen.

Vi indhenter referencer forud for ansættelse, som vi ønsker er 1. februar 2022 eller snarest derefter.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Kontakt

Tønder Kommune

Strucksalle 88
6270
Tønder
Tlf: +4520186245
Praktisk information
Oprettet:
23-12-2021
Udløber:
20-01-2022
Kviknummer:
LJA-83138458
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed