149
149
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
149
149
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Tønder Kommune

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 16-06-2022

Pædagoger til Børnecenteret i Tønder

Børnecenter Tønder er en afdeling i AsylSyd for mindreårige asylansøgere fra 11 til 17 år, som er kommet til Danmark uden deres forældre. Vi søger to pædagoger 30-35 timer ugentlig, der både er stærke til dokumentation og er friske på at tage med de unge i fitness eller svømmehallen.

Børnecenteret er en del af AsylSyd, som er et kommunalt drevet asylområde forankret i Tønder Kommune med asylcentre i Syd- og Sønderjylland. I AsylSyd er vi ca. 160 medarbejdere, som samarbejder om at løse driftsopgaven på tværs af faglige og geografiske områder. Børnecenter Tønder består af tre huse, et hvor de 11-14 årige bor, et med 15 til 17 årige, samt et i beredskab til at huse mindreårige med gadeorienteret adfærd. Du skal kunne arbejde med hele målgruppen men bliver tilknyttet fast grundplan for et af de to stående huse med ca. 10 kolleger pr. hus. Du vil arbejde i skiftende vagter, primært aftenvagt, samt hver anden weekend.

Du kan læse mere på vores hjemmeside.
 
Du skal være robust, tydelig, rolig og have mod på at arbejde med en målgruppe der udviklingsmæssigt er bred. De unge kan have en grænsesøgende, impulsstyret og i sjældne tilfælde udadrettet adfærd. Derfor arbejder vi aktivt med Low Arousal. Nogle er fuldt selvhjulpne mens andre har udfordringer såsom PTSD, selvskade og kognitive udfordringer, som ofte betyder at de har svært ved at følge en normal hverdag. Derfor arbejder vi med at strukturere deres hverdag og egne udviklingsmål, så de kan finde overskud igen. Du skal være tydelig i din kommunikation, da de unge naturligt har sprogvanskeligheder fordi de ofte ikke har været i Danmark særligt længe. Du skal være interesseret og nysgerrig i relationen med den unge og være den ansvarlige voksne.

Opgaverne

  • Ansvarlig for den gode modtagelse, ophold og afrejse fra centeret
  • Kontaktperson, hvor der laves udviklingsplan i samarbejde med de unge
  • Støtte til struktur og ADL, så de unge bliver selvstændige
  • Sparring med kolleger og leder om faglig udvikling og retning
  • Samarbejde med eksterne partnere, f.eks. Udlændingestyrelsen, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Frivillige repræsentanter, kommuner, politi, sundhedsmyndigheder
  • Praktiske opgaver, f.eks. fælles rengøring, oprydning og klargøring af værelser.
Vi ønsker at ansætte uddannede pædagoger, gerne sportsinteresserede, som kan lide at lave fysiske aktiviteter, som fitness, boldspil og svømmehal, med specielt teenagedrengene. Gerne med erfaring fra døgnområdet.

Derudover forventer vi, at du  
  • er ordentlig og omsorgsfuld
  • er opsøgende i din kontakt og kan skabe og udvikle relationer 
  • behersker sikker og tydelig mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk (andre sprogkundskaber er meget velkomne) 
  • er positiv og groundet, så du kan bevare overblik og roen, hvis der opstår konflikter
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et forpligtende samarbejde, også tværfagligt 
  • løfter et fælles ansvar og ved behov træder til i løsning af opgaver – også uden for eget arbejdsfelt og faste arbejdssted.
Du bliver en del af en dedikeret og engageret arbejdsplads. Vi arbejder i fælles retning med en høj grad af omskiftelighed i en hverdag som jævnligt stiller nye krav til dine og dine kollegaers kompetencer. Således har vi et kontinuerligt fokus på medarbejderudvikling, så medarbejderne føler sig fagligt og mentalt klædt på til at løse kerneopgaven. Der er mulighed for faglig sparring, supervision og du vil løbende blive tilbudt deltagelse i relevante kurser og undervisningsforløb som led i din personlige og faglige udvikling.

Vi tilbyder
  • en arbejdsplads med god humor og et godt fællesskab 
  • stor grad af medindflydelse
  • spændende og fagligt udfordrende arbejdsopgaver
  • løbende kompetenceudvikling og faglig sparring
  • hjælpsomme og glade kollegaer med fagligt engagement
  • sundhedsordning
  • et unikt indblik i det danske asylsystem.
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst (SL). Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffe- og børneattest i forbindelse med en ansættelse. Det er et krav du har kørekort til bil, kategori B.
 
Du er velkommen til at ringe til afdelingsleder Hanne Frida Dinesen på hverdage mellem kl. 10 - 12 for at høre nærmere om stillingen.

Vi indhenter referencer forud for ansættelse, som vi ønsker er 1. august eller snarest derefter. Der vil være mulighed for vikartimer i sommerferien. 

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Tønder Kommune

Strucks Alle, 84
6270
Tønder
Tlf: 20186245
Praktisk information
Oprettet:
16-06-2022
Udløber:
21-07-2022
Kviknummer:
LJA-83729077
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Fonden Fællesbo Grindsted
Billund, Syd- og Sønderjylland
Frist:
03-08-2022
Tønder Kommune
Tønder, Syd- og Sønderjylland
Frist:
15-07-2022