145
145
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
145
145
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND

|
Fyn
|
Indrykket 13-09-2022

Socialkonsulenter

Vi søger at socialkonsulenter til nyt fynsk forsorgshjem for krigsveteraner og etablering af ny afdeling med naturen som omdrejningspunkt. 

Du har en relevant socialfaglig baggrund, du kan arbejde helhedsorienteret, og du ser dig selv være med til at skabe rammerne i et nytænkende forsorgshjem for PTSD-ramte krigsveteraner. Du er sikker i skrift og lovgivning, men du ved også, hvordan du tænder et bål og bruger naturen som 'et fælles tredje'   

Køber du ind på den beskrivelse, så synes vi, at du skal sende os en ansøgning og fortælle os, hvorfor du er en af vores nye socialkonsulenter i SUF Veteran med adresse på Midtfyn. Her søger vi netop nu at socialkonsulenter til to 37 timers stillinger med tiltrædelse hurtigst muligt.      

Vi er et forsorgshjem – etableret som afdeling under Den Sociale Udviklingsfond – som er godkendt efter Servicelovens § 110. Vores målgruppe er krigsveteraner, herunder både hjemløse og funktionelt hjemløse, som har forskellige psykosociale problemstillinger såsom misbrug, psykisk sygdom, økonomiske vanskeligheder og isolation. Problemstillingerne udspringer som oftest af PTSD, og er for nogle af veteranernes vedkommende så invaliderende, at de ikke magter at søge eller gøre brug af de eksisterende tilbud, der findes. SUF Veteran er et supplement til de eksisterende tilbud, hvor vi støtter den enkelte veteran i at gøre brug af disse, men i et trygt miljø sammen med andre veteraner.  

SUF Veteran har plads til 10 beboere, som bor i selvstændige hytter med eget køkken og bad. På den måde har veteranerne mulighed for at vælge fællesskabet til eller fra – alt efter overskud og behov. Vi har på stedet et stort udendørsareal, hvor der er god plads til at lave en række udendørsaktiviteter. Hertil kommer fælles faciliteterne i hovedbygningen. SUF Veteran har allerede etableret forsorgshjem på Mosevej få kilometer fra det nye forsorgshjem. De to forsorgshjem er organisatorisk tæt forbundne, og der vil være tæt kollegialt samarbejde på tværs af de to afdelinger. Vi er i øjeblikket 8 medarbejdere, som tæller en forstander, 4 socialkonsulenter, 2 sociale viceværter samt en aktivitetsmedarbejder. 

Som en af vores kommende socialkonsulenter på det nyetablerede forsorgshjem har du fokus på at højne livskvaliteten hos den enkelte. Du er med til at skabe de rammer og give den støtte, som fx kan bringe krigsveteraner ud af misbrug, vende tilbage til arbejdsmarkedet og få genopbygget brudte kontakter til familie og netværk. I den forbindelse falder det dig naturligt sammen med veteranerne at gøre brug af vores naturskønne omgivelser. Målet er at få skabt ro og tryghed om veteranens tilværelse, så vedkommende på et tidspunkt bliver i stand til at bo i egen bolig og håndtere sit liv. 

I dit arbejde som socialkonsulent trives du med en høj grad af selvledelse, ligesom du evner at være fleksibel indenfor en 37 timers arbejdsuge, hvori der også indgår weekendvagter. Du skal være indstillet på at arbejde på skæve tidspunkter, og du skal kunne håndtere en døgnåben telefon, som gør, at du står til rådighed, når det skal opstå. 

Vi ser for os, at du:

  • har en baggrund som fx socialrådgiver, socialpædagog eller lign.
  • har gode IT-kompetencer og er sikker i skrift og dokumentationsarbejde
  • er stærk og robust i relationer   
  • bevarer overblikket og roen i konfliktfyldte situationer
  • har en interesse for natur og friluftsliv

Det får du: 

Som socialkonsulent i SUF Veteran kommer du til en spændende og dynamisk arbejdsplads med afvekslende og udfordrende arbejdsdage sammen med hold engagerede og kollegaer. Vi har et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor alle er med til at sætte deres præg på rammerne. Samtidig kommer du til en arbejdsplads med:  

  • sparring, supervision og relevante interne og eksterne kurser/uddannelser
  • høj grad af selvledelse inden for afdelingens og organisationens rammer
  • gode ansættelsesvilkår, samt egen overenskomst med SL og DS

Når vi ser din ansøgning, bliver vi glade, når den tydeligt fortæller:

  • hvem du er, og hvad du står for personligt og fagligt
  • hvad det er, som du ser, at du kan realisere med dette job

SUF Veteran har adresse på Mosevej på naturskønne Midtfyn. Vi åbner sidst på året en søsterafdeling på Bremerholmsgyden i Jordløse, 10 min. kørsel fra Mosevej, med mål om 10 færdige hytter. Det bliver her, du får din primære arbejdsplads, og du bliver derved en del af opbygningen af en helt ny afdeling. 

Ansøgning og samtaler:

Ser du dig selv i stillingen som socialkonsulent hos SUF Veteran, kan du læse mere om SUF Veteran og SUF på www.sufveteran.dk , www.suf.dk og på www.tilbudsportalen.dk

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, er du meget velkommen til at tage kontakt til forstander Jesper Maigaard eller faglig koordinator Helle Iversen på mobil 3084 4702 eller 3084 4709.

Ansøgningsfrist : 12. oktober 2022. Ansøgningen afsender via linket "søg her."

Ansættelsessamtaler:  løbende

SUF Veteran er en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond (SUF). SUF er en nonprofit almennyttig fond, hvor et eventuelt overskud går til udvikling af nye aktiviteter og tilbud. Fonden er landsdækkende og har i dag 30 afdelinger og specialprojekter med omkring 500 ansatte. 

 

Kontakt

DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND

Algade 53 Algade 53
4760
Vordingborg
Tlf: 60404860
Praktisk information
Oprettet:
13-09-2022
Udløber:
12-10-2022
Kviknummer:
LJA-84024756
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Job i virksomheden
Frist: 
09-12-2022
Frist: 
11-12-2022