160
160
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
160
160
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Favrskov Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 22-06-2022

Socialpædagog til Aktivitetscenter Elbæktoften

Er du frisk på nye udfordringer? Vi søger pr. 1. august 2022 eller snarest efter en kollega til Aktivitetscenter Elbæktoften. Det er en fast stilling på 32-35 timer ugentligt, og arbejdstiden ligger normalt i tidsrummet mandag til fredag kl. 7-16.

Aktivitetscenter Elbæktoften tilbyder aktivitet, samvær efter SEL § 104, beskyttet beskæftigelse efter SEL § 103 og nogle få STU-pladser. Der er på nuværende tidspunkt samlet indskrevet 80 borgere fordelt på forskellige grupper. Aktivitetscenter Elbæktoften har nyere fysiske rammer. Der indgår buskørsel i minibus som en del af arbejdsopgaverne.

Vi arbejder med forudsigelighed, genkendelighed og tryghed. Borgerne er som udgangspunkt borgere med udviklingshæmning. De fleste har brug for hjælp fx til spisning og toiletbesøg. Enkelte af borgerne kan være udadreagerende, så vi har fokus på konfliktnedtrapning og behovet for, at borgerne mødes der, hvor de er. Det er vigtigt, at du kan aflæse borgerens signaler og nonverbale sprog, samt at du har lyst til arbejdet med andre kommunikationsformer og støttesystemer. Vi arbejder med KRAP som den overordnede metode og bruger derudover IKT, Low Arousal, sanseintegration og neuropædagogik.

Vi vægter rummelighed, ansvarlighed og tydelighed højt, samt en generelt positiv indstilling til de arbejdsmæssige udfordringer. I grupperne er det personalet, der er medskaber af stemningen. Det har derfor stor betydning, at vi finder det rette match.

Det forventes, at du kan formulere dig på skrift og dokumentere det pædagogiske arbejde, samt at du kan arbejde ud fra de pædagogiske beskrivelser, der foreligger.

Vi vægter rummelighed, ansvarlighed, tydelighed samt en generelt positiv indstilling til de arbejdsmæssige udfordringer højt.

Vi tilbyder

  • et fagligt og professionelt miljø med gode kollegaer og kollegial humor
  • en arbejdsplads, hvor vi har troen på, at opgaven lykkedes
  • en arbejdsplads, hvor vi vægter faglig sparring højt, samt både faglig og personlig udvikling
  • et miljø, hvor vi har fokus på den enkelte borgers ressourcer og balancen mellem ressourcer og krav
  • et miljø med stor åbenhed om egne grænser og ressourcer
  • en arbejdsplads med hyppige team- og personalemøder, samt mulighed for temadage og supervision.

Dine faglige kvalifikationer
  • Du har erfaring med målgruppen, hvor der kan være problemskabende adfærd.
  • Du har faglig indsigt og formår at holde borgerens ressourcer i centrum.
  • Du er god til faglige observationer. Kan reflektere over – og handle på disse.
  • Du kan skabe og opretholde struktur.
  • Du kan give både leder og kollegaer konstruktiv feedback.
  • Du er loyal over for fælles beslutninger og formår at være medledende.
  • Du kan se værdien i detaljen og de små signaler.

Dine personlige kvalifikationer
  • Du er som person rodfæstet og i balance.
  • Du kan være i ro og bevare det pædagogiske overblik i pressede og kaotiske situationer.
  • Du har humor og selvironi.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du er nytænkende inden for de skabte rammer.
  • Du har kørekort til alm. bil og har lyst og mod på at køre minibus.
  • Du er nærværende i din kontakt.
  • Du er indstillet på at arbejde i to forskellige grupper med de dilemmaer, der er i dette.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til afdelingsleder Ove Kousholt Højer 29 25 65 87 eller mail okhj@favrskov.dk

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen

Ansøgningsfrist er den 5. juli 2022.

Tiltrædelse 1. august 2022 eller snarest derefter.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Favrskov Kommune

Elbæktoften 2
8370
Hadsten
Tlf: 89641010
Praktisk information
Oprettet:
22-06-2022
Udløber:
05-07-2022
Kviknummer:
LJA-83751101
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Aarhus Kommune
Aarhus, Østjylland
Frist:
15-07-2022