201
201
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
201
201
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Esbjerg kommune

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 21-01-2022

Socialpædagog til Botilbuddet Kornvangen 3, Udviklingscenter Vest

Socialpædagog til Botilbuddet Kornvangen 3, Udviklingscenter Vest
Botilbuddet Kornvangen 3 søger pr. 1. marts 2022 eller snarest muligt 1 pædagog 30 timer pr. uge til vores faste team.
Der arbejdes i skiftende vagter; dag, aften, helligdage og hver 2. weekend. Arbejdstiden varierer i tidsrummet kl. 6.30-23.

Botilbuddet Kornvangen 3:
Vi er et kommunalt §105 tilbud med §85 lignende støtte under Udviklingscenter Vest. Borgerne bor alle i egen lejlighed med egen indgang og adgang til fællesarealer.
Her bor 9 borgere i alderen 23-59 år, der har varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.  
Fælles for alle borgerne er, at de har brug for et særligt afskærmet tilbud med begrænset ydre stimuli, da flere af borgerne har udfordringer indenfor autismespektret. De profiterer af en genkendelig dagsstruktur og har behov for støtte til almindelig daglig livsførelse og socialt liv.
Det er vores mål, at hver borger føler tryghed ved at bo her. Derfor prioriterer vi den enkeltes ønsker, vaner og behov højt. Den enkelte borger skal opleve at blive set, hørt og forstået. Vi arbejder med udgangspunkt i medborgerskabs perspektiv målrettet med selvbestemmelse og med at inddrage den enkelte borger i, hvad der vedrører hans/hendes hverdagsliv.

Udadrettet og selvskadende adfærd kan forekomme, dette arbejdes der målrettet med at minimere bl.a. i form af struktur, skabelse af nødvendige rammer og kompenserende støttebehov. Borgerne har ganske lidt verbalt sprog, vi arbejder derfor målrettet med støtte til at skabe indflydelse på eget liv gennem overskuelighed og med alternative kommunikationsformer.

I samarbejde med borgere og kollegaer vil du hos os kunne arbejde med bl.a.: Autisme, KRAP, Tegn Til Tale, sanseintegration, nærmeste udviklingszone, neuropædagogik, low arousal, personlig pleje, medicinhåndtering, alternativ kommunikation, socialmotorik, målarbejde og måske også netop det, du brænder for.

Kornvangen 3 er med i et spændende 2-årigt projekt; ”Universitetsbotilbud”, hvor vi sammen med UC SYD arbejder på at skabe bedre sammenhæng mellem teori og praksis. Målet er at kvalificere vores arbejde i praksis og samtidig bidrage til udvikling af uddannelsen af kommende pædagoger, så de er bedre klædt på til de forskelligartede opgaver i praksis.

Vi forventer:
Du er uddannet pædagog, og i din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan:

  • Du bruger din faglighed i samarbejdet med mennesker, der har brug for støtte
  • Du reflekterer over og forklarer dine faglige valg
  • Du nysgerrigt bidrager til borgerens stemme og selvbestemmelse
  • Du bringer dine ressourcer i spil og bevidst arbejder med at lære nyt
  • Andre vil sige, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø
Mere praktisk har vi brug for, at du
  • Har kørekort og køreglæde
  • Kan arbejde ubesværet med dokumentation på PC
Vi tilbyder:
  • Et spændende og alsidigt job, hvor ikke 2 dage er ens
  • Kollegaer, der er anerkendende, åbne og ærlige
  • En afdeling med høj faglighed
  • Stor mulighed for medindflydelse og medansvar i en sund kultur
  • En arbejdsplads, hvor vi uddelegerer ansvar og opgaver, og bevidst bruger hinandens kompetencer
  • Sparring og kompetenceudvikling gennem supervision, læringsmøder og kurser

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til tilbudsleder Mette Poulsen på tlf. 29387559
Du kan læse mere på vores hjemmeside www.udviklingscentervest.esbjergkommune.dk

Af hensyn til borgerne vil der vil ikke være mulighed for besøg i huset forud for samtaler.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive aftalt efter principper for lokal løndannelse.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Ansøgningsfrist: 19. februar 2022.
Samtaler forventes afholdt i uge 8.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation i Word eller PDF-format.




 

Kontakt

Esbjerg kommune

Kornvangen 9A
6705
Esbjerg Ø
Praktisk information
Oprettet:
21-01-2022
Udløber:
19-02-2022
Kviknummer:
LJA-83264468
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed