160
160
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
160
160
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Københavns Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 07-12-2021

Socialpædagog til det særlige dagtilbud Hvalen

Vi søger en socialpædagog 37 timer ugentligt pr. 1. januar 2022 eller snarest derefter.

Hvalen ligger på Islands Brygge, direkte op ad Amager Fælled og nær ved busforbindelse samt metrostation. Institutionens åbningstid er fra kl. 7.30-16.30 på alle hverdage.

Hvalen er et specialpædagogisk dagtilbud (§32) normeret til 33 børn. Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med varige generelle eller vidtgående udviklingsforstyrrelser, herunder primært autismespektrumsforstyrrelse, ADHD m.m. Børnene er fordelt på 5 stuer.

Personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter samt gårdmand, køkken- og rengøringspersonale.

Vores kerneopgave
Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre.

Vi tager udgangspunkt i en målrettet, tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone.

Hvalen er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt seks særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt om i Københavns Kommune.

Vi søger en pædagog, der kan rumme og tackle de udfordringer, hverdagen byder på med en anerkendende tilgang.

Vi arbejder med sårbare og sensitive børn, der har vidt forskellige funktionsnedsættelser, og vi har en særlig og målrettet opmærksomhed på forældresamarbejde og den tværfaglig indsats.

Institutionen rummer en mangfoldig børnegruppe, hvor du kan gøre en forskel i børnenes liv, og hvor du motiveres af det sjove og spændende i dagligdagen.

Vores pædagogiske metoder tager udgangspunkt i det enkelte barn og omfatter:

  • TEACCH-inspireret pædagogik
  • Totalkommunikation
  • Udeliv, kreative og motoriske udfoldelser
  • Low arousal
Vi arbejder systematisk med udgangspunkt i:

  • Københavns Kommunes pejlemærker og trivselsvurderinger (TOPI)
  • Status- og handleplaner
  • SMTTE-model
Du vil sammen med dine kolleger modtage professionel gruppe-supervision

Vi arbejder tværfagligt omkring det enkelte barn.

Vi søger en socialpædagog, der:

  • fremstår som en tydelig og robust voksen, som evner at hjælpe børnene med at finde den ro, de ofte kan mangle
  • er pædagogisk reflekterende og kan formulere sig skriftligt og mundtligt på dansk, da vi laver en del skriftlige opgaver
  • er fleksibel i forhold til fællesskabet og arbejdets tilrettelæggelse
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi vægter at skabe en udviklende og god arbejdsdag for alle
  • er loyal og imødekommende i sit samarbejde med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam
Hvad kan vi tilbyde dig?
En arbejdsplads, der har fokus på:

  • pædagogisk udvikling
  • fælles faglig/tværfaglig læring, udvikling og samarbejde
  • fast tilrettelagt supervision
  • tydelig ledelse og kommunikation
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ved eventuel ansættelse indhentes straffe- og børneattester, og det er en forudsætning, at det er muligt at indhente referencer, hvis vi skal tilbyde dig stillingen i Hvalen.

Yderligere information
Besøg Hvalens hjemmeside på www.hvalen.kk.dk eller kontakt klyngeleder Britt Riese-Andersen på 2326 3639 og pædagogisk leder Annette Dreier på 3061 7306.

På grund af Corona kan vi desværre ikke tilbyde rundvisning.

Søg via linket senest tirsdag den 21. december 2021

Kontakt

Københavns Kommune

Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf: 21269913
Praktisk information
Oprettet:
07-12-2021
Udløber:
21-12-2021
Kviknummer:
LJA-83066479
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed