149
149
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
149
149
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Københavns Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 16-06-2022

Socialpædagog til handicapområdet i Kbh NV - fast stilling på Musvågevej

Brænder du for at bruge din pædagogiske faglighed til at skabe en god og meningsfuld hverdag for voksne med forskellige handicap?
Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega.

Din opgave og vores pædagogiske tilgang
Som pædagog på Musvågevej Syd bliver din opgave at hjælpe med at skabe et fortsat attraktivt botilbud for både beboere og ansatte. Beboerne er voksne udviklingshæmmede med forskellig grad af multiple funktionsnedsættelser. De har derfor behov for hjælp og støtte døgnet rundt samt socialpædagogisk bistand, personlig pleje, ledsagelse og udvikling. Dine primære opgaver fordeler sig på tre områder:

  • pædagogisk arbejde
  • personlig pleje
  • dokumentation
Arbejdet fordeles således, at ca. 45 procent af arbejdstiden består af den pædagogiske indsats, hvor du arbejder tæt med den enkelte borger om at skabe en god og tryg hverdag, og hvor du systematisk vil arbejde med udviklings- og aktivitetsplaner. 25 procent består af personlig pleje fx hjælp til bad, toiletbesøg og medicinhåndtering. De sidste cirka 20 procent bruger du til dokumentation og administration, fx plejeplaner, pædagogiske planer, og du vil også være kontaktperson for et par beboere. Derfor er det også vigtigt, at du arbejder hjemmevant på en computer. De sidste 10 procent af arbejdet går til diverse ad hoc-opgaver som fx mødeaktiviteter, sparring med kolleger, ledsagelse med mere. Denne procentinddeling er også for at give dig et indtryk af den tværfaglige sparring, vi har på tværs af faggrupper.

Vores pædagogiske indsats ligger primært indenfor relationspædagogik og autismepædagogik, og vi har en overordnet neuropædagogisk tilgang i hverdagen. Vi arbejder med at skabe størst mulig selvbestemmelse for borgerne, der alle har brug for en empatisk, rolig og vedholdende indsats. Tryghed og forudsigelighed er kodeord. Alle medarbejdere er fælles om at få bostedet til at fungere. Det betyder også, at vi griber karkluden, sætter kaffen over, hjælper med madlavning og deles om oprydningen i fællesområderne.

Det er ikke et krav, at du har erfaring fra området, når du starter, men vi forventer, at du er villig til at lære og engagere dig i de tre ovenstående arbejdsområder. Vi leder efter dig, der:

  • er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller har en anden relevant uddannelse eller erfaring, og at du er motiveret for at arbejde med specialpædagogik inden for voksenområdet
  • forstår at sætte borgernes trivsel i første række, er nysgerrig i din faglige tilgang, som tør byde ind med nye idéer og som ser muligheder for at øge borgernes trivsel
  • ikke er bange for at tage ansvar og som kan påtage sig kontaktpersonsopgaver og medvirke til et positivt samarbejde med beboere og pårørende
  • har basale it-kundskaber og formidlingsevner, da dokumentationsarbejde er en del af arbejdsopgaverne
  • trives i en travl hverdag præget af uforudsete hændelser, som kræver overskud og hurtige og velovervejede beslutninger
  • helst har erfaring fra området
Du er også meget velkommen til at søge stillingen, hvis dette er et hidtil uudforsket pædagogisk felt for dig – så længe din faglighed, engagement og gåpåmod er i top.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du vil møde engagerede og omsorgsfulde kolleger. Vi sætter en stor ære i at sparre med hinanden for at opnå en fælles viden, som skal sikre, at vores beboere oplever trivsel og værdi i hverdagen. Her vil du få mulighed for at præge både udviklingen for beboerne, men også udviklingen for arbejdspladsen og din egen arbejdsdag. Vi prioriterer derfor, at du får en god oplæring gennem vores onboardingprogram, som vil give dig et godt kendskab til din kommende arbejdsplads og dine arbejdsopgaver. Dertil afholder vi interne kurser i vores pædagogiske og autismespecifikke metoder, ligesom du vil have god mulighed for at komme på efteruddannelse inden for neuropædagogik. Vi tilbyder dig også pædagogiske opgaver, der udfordrer og udvikler dig, og du vil blive del af en stor og ambitiøs organisation, der ønsker at skabe muligheder for sine medarbejdere.

Hvem er vi?
Musvågevej Syd er en del af Borgercenter Handicap under Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi har hjemme på Musvågevej i Københavns nordvestkvarter, og vi har derfor både byliv med caféer og butikker samt parker, ro og natur i nærheden.

På Musvågevej Syd bor 32 fantastiske mennesker med nedsat funktionsevne. Der er ansat 60 dygtige medarbejdere, der varetager de daglige pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver. Alle bidrager vi til, at beboerne kan leve deres liv på egne præmisser. Huset emmer af liv og glade dage og er indrettet med planter og hjemlig hygge med plads til alle. Vores have er en lille oase, hvor beboerne kan nyde blomster, gynger, højbede og sansehaven. Vi har cykler og en løbevogn, så alle, uanset handicap, har mulighed for at komme ud og få vind i håret og opleve lokalsamfundet.

Læs mere om bo- og dagtilbuddet Musvågevej her.

Praktiske detaljer og informationer
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på 30-37 timer om ugen med ansættelse snarest. Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsesproceduren.
Din arbejdstid vil være i tidsrummet kl. 07-23.00. Der er weekendarbejde hver anden weekend, og du må forvente arbejde på helligdage. Som ansat i dagtilbuddet arbejder du mandag til fredag i tidsrummet kl. 07-17.00.

Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte afdelingsledere Martin Skriver Nielsen på 6165 1967, Jeanne Mia Brandt Larsen på 2053 2308 eller Pernille Bonde Ågesen på 2053 1814 mellem kl. 09-15.00.

Søg via linket senest torsdag den 30. juni 2022
Vi holder samtaler løbende.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Københavns Kommune

Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf: 23804316
Praktisk information
Oprettet:
16-06-2022
Udløber:
30-06-2022
Kviknummer:
LJA-83727442
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Familieretshuset, Afdeling København
København, Storkøbenhavn
Frist:
13-07-2022
Københavns Kommune
København, Storkøbenhavn
Frist:
31-07-2022
Københavns Kommune
København, Storkøbenhavn
Frist:
01-07-2022