160
160
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
160
160
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Københavns Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 02-12-2021

Socialpædagog til Specialenheden Forchhammersvej (vikariat)

Har du erfaring med rusmiddelbehandling og socialt udsatte, og vil du være med til at præge udviklingen af et specialiseret, ambulant tilbud sammen med engagerede og fagligt stærke kolleger?
Specialenheden Forchhammersvej, som tilbyder substitutionsunderstøttet behandling til borgere med opioidafhængighed, har vokseværk og søger derfor en socialpædagog til et vikariat i fem måneder med ansættelse hurtigst muligt. Vi søger en udviklingsorienteret, struktureret og robust kollega, der sammen med borgere og kolleger kan sikre behandling i høj kvalitet og understøtte, at de politiske mål for området bliver indfriet. Ydermere bliver du som pædagog inddraget i udviklingen af vores behandlingstilbud, herunder kvindegruppe, frivillighedsaktiviteter og pædagogiske samtaleforløb.

Specialenheden Forchhammersvej
Specialenheden er placeret på Frederiksberg tæt på Forum. Her modtages ca. 120 borgere i behandling efter servicelovens § 101 og sundhedsloven § 142. Størstedelen af de borgere, som benytter sig af enhedens tilbud, har komplekse psykosociale problemer og har desuden behov for en målrettet sundhedsindsats. Behandlingen er derfor helhedsorienteret med indsatser fra både sundhedsfagligt, pædagogisk og socialfagligt personale. På enheden er ansat 21 medarbejdere.

Jobbet som socialpædagog
På specialenheden indgår du i en pædagoggruppe på seks pædagoger. Det pædagogiske personale arbejder ligesom det sundhedsfaglige personale med afsæt i en helhedsorienteret, recoveryunderstøttende tilgang med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov for personlig og social udvikling.

Vi værdsætter åbne døre og prioriterer, at vi altid kan opsøge hinanden for hjælp, vejledning og kollegial støtte. Vi har fokus på det tværfaglige samarbejde, hvor vi i organiserede borgerrettede miniteams arbejder tæt sammen med en sundhedsfaglig kollega og på den måde sikrer borgeren en helhedsorienteret behandling.

En del af arbejdstiden består af pædagogisk arbejde i tilbuddets café, hvor borgerne har mulighed for at opholde sig i tidsrummet kl. 09-13.00.

Opgaverne vil blandt andet være

  • udkørende behandling i borgerens eget hjem (tværfaglig udkørende behandling, TUR)
  • facilitering og afvikling af gruppebehandling
  • tværfagligt samarbejde til sikring af sammenhæng mellem den sundhedsfaglige og den psykosociale behandling i tilbuddet
  • pædagogisk og miljøterapeutisk arbejde i tilbuddets café, herunder pædagogiske behandlingssamtaler
  • forberedelse af borgersager til og deltagelse i behandlingskonferencer
  • varetagelse af kontaktpersonfunktion
  • udarbejdelse af behandlingsplaner
  • boligsocial støtte
  • tæt kontakt og koordinering i forhold til eksterne samarbejdspartnere som fx bosteder, andre forvaltninger og sygehuse
Vi forventer, at du

  • har en pædagogisk uddannelse
  • har erfaring med tværfaglig og helhedsorienteret rusmiddelbehandling – meget gerne substitutionsbehandling
  • tager afsæt i en dialogbaseret og anerkendende tilgang i behandlingsarbejdet
  • evner teamarbejde, tager ansvar og kan indgå i tværfagligt samarbejde
  • er loyal over for trufne beslutninger, så vi altid har ens forståelse af vores tilgang og opgave
  • er omstillingsdygtig og har fokus på muligheder frem for begrænsninger
  • kan arbejde struktureret og systematisk
  • er stærk i det skriftlige arbejde i forhold til udarbejdelse af behandlingsplaner, statusskriv, journalisering mv.
  • har kørekort (kategori B)
Derudover ser vi gerne, at du har

  • kendskab til og erfaring med Low Arousal
  • kendskab til og erfaring med behandlingsplaner
  • erfaring med psykiatri
  • erfaring med pædagogisk arbejde i et cafémiljø
  • erfaring med individuel og gruppebaseret behandling
Vi tilbyder

  • en arbejdsplads i udvikling med fokus på inddragelse og høj faglighed
  • at du bliver en del af et tværfagligt team bestående af engagerede kolleger
  • et spændende og selvstændigt job med mange alsidige opgaver og inspirerende samarbejde
  • et dynamisk og udviklingsorienteret tilbud, som du skal bidrage til at udvikle yderligere
  • gode kolleger, faglig sparring og supervision
Løn- og ansættelsesforhold
Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Arbejdstiden planlægges i forhold til specialenhedens åbningstider. Udgangspunktet er mandag til fredag i tidsrummet kl. 08-16.00.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Raymond Krabholm på 2056 2787.

Søg via linket senest søndag den 19. december 2021
Vi holder ansættelsessamtaler hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Kontakt

Københavns Kommune

Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf: 21269913
Praktisk information
Oprettet:
02-12-2021
Udløber:
19-12-2021
Kviknummer:
LJA-83044252
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed