155
155
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
155
155
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Københavns Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 18-06-2022

Socialpædagoger til det særlige dagtilbud Hvalen

Vi søger pædagoger, der med en anerkendende tilgang kan rumme og tackle de udfordringer, hverdagen byder på.

Det særlige dagtilbud Hvalen er et specialpædagogisk dagtilbud (§32) normeret til 33 børn. Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med varige generelle eller vidtgående udviklingsforstyrrelser, herunder primært autismespektrumforstyrrelse, ADHD m.m.

Hvalen ligger på Islands Brygge (Artillerivej) direkte op ad Amager Fælled og tæt på busforbindelse og metrostation. Institutionens åbningstid er kl. 07.30-16.30 på alle hverdage. Børnene er fordelt på fem stuer. Personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter samt gårdmand, køkken- og rengøringspersonale.

Vores kerneopgave
Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre. Vi tager udgangspunkt i en målrettet tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone.

Hvalen er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt syv særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt om i Københavns Kommune.

Vi arbejder med sårbare og sensitive børn, der har vidt forskellige funktionsnedsættelser, og vi har en særlig og målrettet opmærksomhed på forældresamarbejde og den tværfaglige indsats.

Institutionen rummer en mangfoldig børnegruppe, hvor du kan gøre en forskel i børnenes liv og blive motiveret af det sjove og spændende i dagligdagen.

Vores pædagogiske metoder tager udgangspunkt i det enkelte barn og omfatter

  • TEACCH-inspireret pædagogik
  • totalkommunikation
  • boardmaker og struktur
  • udeliv, kreative og motoriske udfoldelser
  • Low Arousal
Vi arbejder systematisk med udgangspunkt i

  • Københavns Kommunes pejlemærker og trivselsvurderinger (TOPI)
  • statusrapporter og handleplaner
  • SMTTE-model
Du vil sammen med dine kolleger modtage professionel gruppesupervision.

Vi søger socialpædagoger, der

  • fremstår som tydelige og anerkendende voksne, som kan skabe et roligt miljø omkring børnene
  • er pædagogisk reflekterende og kan formulere sig skriftligt og mundtligt på dansk, da vi laver en del skriftlige opgaver
  • er fleksible i forhold til fællesskabet og arbejdets tilrettelæggelse
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på at skabe en udviklende og god arbejdsdag for alle
  • er loyale og imødekommende i samarbejdet med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam
  • kan deltage i aftenmøder og udviklingsdage
Hvad kan vi tilbyde dig
Vi tilbyder en arbejdsplads, der har fokus på

  • arbejdsfællesskaber
  • kommunikation/sprog
  • det gode børneliv
  • fælles faglig/tværfaglig læring, udvikling og samarbejde
  • fast tilrettelagt supervision
  • tydelig ledelse og kommunikation
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer ugentligt, og vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Specialklyngen, som består af syv kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Yderligere information?
Besøg Hvalens hjemmeside. Hvis du har spørgsmål vedr. stillingerne, kan du kontakte pædagogisk leder Mie Kristiansen på 5152 0025.

Søg via linket senest fredag den 1. juli 2022
Vi holder samtaler i uge 27.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Københavns Kommune

Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf: 23804316
Praktisk information
Oprettet:
18-06-2022
Udløber:
01-07-2022
Kviknummer:
LJA-83735413
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Bofælleskaberne
Herlev, Storkøbenhavn
Frist:
12-07-2022
Gladsaxe Kommune
Gladsaxe, Storkøbenhavn
Frist:
04-07-2022
Glostrup Kommune
Glostrup, Storkøbenhavn
Frist:
06-07-2022