149
149
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
149
149
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Københavns Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 09-06-2022

Socialpædagogisk medarbejder til Hybelinstitutionen

Københavns Kommunes Hybelinstitution for unge søger en socialpædagogisk medarbejder 37 timer pr. uge til fast dagvagt i de næste seks måneder.

Stillingen er en ny udviklingsstilling, hvor du skal være den faste forankring i dagligdagen for husets otte unge og de kollegaer, der har ansvaret for de pædagogiske indsatser for i alt ca. 20 unge.

Den ledige stilling er tilknyttet lokalenheden Brorson-Nørrebro.

Hvem er vi
Hybelinstitutionen er et socialpædagogisk tilbud til 86 unge mellem 15-23 år med behov for anbringelse efter Servicelovens § 66 eller efterværn efter § 76. Heraf er 6 pladser godkendt som fleksible pladser for unge voksne efter § 107. Tilbuddet er forankret i Center for Brobygning og Fleksible Indsatser (BROFI) i Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune.

Du kan læse mere om os her: https://fibo.kk.dk/artikel/hybelinstitutionen

Målgruppen
Det overordnede formål med den socialpædagogiske indsats i Hybelinstitutionen er, i samarbejde med den unge, deres forældre og øvrige netværk, at drage omsorg for den unges trivsel, udvikling og læring med henblik på at styrke den unges evne til at mestre et selvstændigt voksenliv.

Gruppen af unge har mange forskellige udfordringer, men fælles for dem er, at de er vokset op i utilstrækkelige omsorgsmiljøer og har oplevet svigt og brud igennem deres opvækst. Det kommer ofte til udtryk i utrygge tilknytningsmønstre og deres måde at passe på sig selv i relation til andre, hvilket udfordrer dem på mange arenaer.

Vores opgave er at støtte dem i at danne nye erfaringer med kontakt og relation og bygge bro til bl.a. uddannelse og beskæftigelsestilbud, fritids- og foreningsliv og netværk.

Om lokalenheden Brorson-Nørrebro
Lokalenhed Brorson Nørrebro består af mindre døgnenhed for 8-9 unge, samt 10-12 selvstændige boliger i lokalområdet til unge med behov for anbringelse og mulighed for døgntilgængelighed.

Som fast dagvagt vil du primært have pædagogiske opgaver i døgnenheden, vækning af unge og pædagogiske aktiviteter for de unge, som evt. i korte perioder ikke er i uddannelse eller anden beskæftigelse.

Du sørger for husets rutiner, og du skal repræsentere kontinuitet, overblik og tryghed i dagligdagen, som de unge og socialpædagogiske teammedarbejdere kan læne sig op ad. Stillingen stiller krav til din evne til at bevare overblik, at agere selvstændigt og samtidig understøtte og arbejde ud fra fælles vedtagne pædagogiske strategier og mål.

Arbejdet tager udgangspunkt i et fagligt grundlag, der baserer sig på tilknytningsteori og empowerment, men trækker på viden mange steder fra for at imødekomme differentierede behov hos de unge.

Vi udarbejder traumefokuseret analyser ud fra en tilknytningsteoretisk forståelse af de unges vanskeligheder og søger at styrke deres mestring gennem empowerment tænkningen med omsorg, ansvarlighed, respekt og vedholdenhed som værdier i vores daglige arbejde.

Vi arbejder målrettet med inddragelse af de unge, så deres indsigt i egne vanskeligheder er med til at målrette den pædagogiske indsats og sikre dem kompetencer til et selvstændigt voksenliv.

Arbejdet med de unge stiller store krav til vores evne til at se bag om de unges adfærd og forstå deres invitationer til samspil. Det forudsætter et højt refleksivt niveau hos alle medarbejdere og lyst og evne til at få øje på vores egen andel i samspillet, når vi arbejder med udvikling af de unges relationskompetencer.

Vi lægger vægt på, at du

  • Har et anerkendende syn på dine medmennesker, er empatisk, rummelig og forstående i din tilgang til de unge og deres familier
  • Evner selvstændigt at tilrettelægge dit arbejde og kan bevare overblikket
  • Har et solidt fagligt fundament, gerne med indgående kendskab til tilknytningsteori og erfaring med den behandlende tilgang til praksis
  • I en faglig kontekst, sammen med kolleger, kan analysere og vurdere komplicerede problemstillinger og bidrage til kvalificeringen af indsatserne for de unge
  • Evner at sætte din faglighed i spil både i den direkte kontakt og i samspillet med dit team og samarbejdspartnere
  • Både kan, og vil, tage imod supervision og faglig ledelse i tilrettelæggelsen af dit arbejde
  • Har stærke skriftlige kompetencer og har lyst til at arbejde ud fra pædagogiske mål og dokumentere din praksis
  • Er ansvarsbevidst, mødestabil og fleksibel indstillet i en omskiftelig hverdag.
Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med fagligt kompetente og engagerede kolleger, hvor der er rum til nye tanker og kreative løsninger
  • Tæt samarbejde omkring arbejdet med de unge, forældre, netværk og de ressourcer og tilbud, der er relevante i det lokale miljø, hvor den unge bor
  • En afvekslende hverdag med gode muligheder for udvikling og høj grad af indflydelse og ansvar
  • En dynamisk og udfordrende arbejdsplads i stadig udvikling med et fokus på undervisning og løbende opkvalificering
  • Supervision
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Lisette Petersen tirsdag den 21. juni 2022 mellem kl. 15.00-16.00 på 5140 9098.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne for Ny Løn.

Stillingen er tidsbegrænset og er på 37 timer om ugen med start den 1. juli 2022. Stillingen udløber den 31. december 2022.

Arbejdstiden tilrettelægges som fast dagvagt mellem kl. 7.00-18.00 på hverdage.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, eksamensbevis og andre relevante bilag.

Søg via linket senest fredag den 24. juni 2022
Ansættelsessamtaler afholdes løbende frem til torsdag den 30. juni 2022.

Kontakt

Københavns Kommune

Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf: 23804316
Praktisk information
Oprettet:
09-06-2022
Udløber:
24-06-2022
Kviknummer:
LJA-83703897
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed